02-01-2014, 08:23 PM
jokumq Skrev:Hej jokumq - Tak for dit gode og klare indlæg, som jeg forstår hvert ord af, indtil du skriver: "men". - Efter det "men" ligger min forståelsesmæssige verden i grus.pbr Skrev:Det er også helt fair, Jokum - men det er lidt som om brugerne glemmer, at vi i 2013 rent faktisk har lavet adskillige nyskabelser.Du siger med andre ord dét som Geodoc allerede har beskrevet med sin lufthavnsmetafor. Jeg er helt enig i at rammerne er tilstede, men jeg mener stadig I mangler at skabe de ændringer der kan løse sidens udfordringer.
Vi har lavet et grafisk redesign af siden, vi har givet brugerne mulighed for at bruge TapaTalk, vi har omformuleret og lempet forums normer og har også dermed lempet modereringen, vi har oprettet et forum for vintageure + 25 år, vi har lavet et forum hvor interesserede kan efterlyse ure m.v. som de er på jagt efter.
Det er ligeledes rigtig fint med denne tråd, men jeg tror ikke den vil give Jer de rigtige input til at komme videre. For den bekræfter jo blot forummets manglende trafik
Lad mig forsøge at navigere gennem min havarerede forståelse, med lidt opklarende baggrundsmateriale, i form af:
Min baggrund
jeg "lurkede" på forum siden marts 2006, hvor min ur interesse "sprang ud".
I begyndelsen af oktober 2007 inviterede Baun til et GTG, og den 29. sep 2007, tilmeldte jeg mig, da jeg simpelthen bare måtte møde disse vidende deltagere.
Den 8. januar 2008 skrev jeg mit første indlæg på forum, da jeg syntes jeg havde noget på hjerte og nogle spørgsmål, som selv den mest insisterende googling ikke kunne afklare.
Som det ses af kalenderens kronologi, kan man benævne mine egenskaber på mange måder, blot ikke "impulsiv" eller "first moover".
I overensstemmelse med min særlige(?) ur interesse, begyndte jeg, som almindelig bruger opbygningen af Omega Link Centralen.
Navnlig i opbygningsfasen var der brug for hyppige rettelser og tilføjelser.
- På et tidspunkt meddelte forummets editor, at "indlægget har været rettet 69 gange, og kan ikke rettes yderligere".
Herefter gav Jan Kirk mig rang af redaktør, der giver rettighed til ændringer udover det begrænsende antal.
På den måde kom jeg med på "holdet", og aflastede efterhånden moderatorerne, indtil jeg blev egentlig moderator.
På et forum med megen trafik, er det en stor opgave, som jeg tog så seriøst, at det gik ud over lyst og inspiration til det man kan kalde: "Det almindelige forum-bruger liv".
Under løsning af moderator opgaven, fik nogle et horn i siden på mig - hvilket jeg beklager; men de sureste af opgaverne var stærkt medvirkende til at jeg smed det fra mig.
For nuværende fungerer jeg som "vice" moderator i overensstemmelse med pbr's periodevist jobbegrundede fravær.
Det kan man så lidt syrligt anføre er en let opgave, da der ikke er nogen trafik at moderere - Hvilket så osse er baggrunden for denne tråd.
Interesser
Mine ur interesser er først og fremmest "at forstå hvordan skidtet fungerer, hvor godt det fungerer eller er opbygget".
Har et emne, problematik eller teknologi, fanget min nysgerrighed, kan jeg let finde på at "nørde" hele internettet rundt, for at komme ud i alle afkroge af emnet.
Det bliver der så ofte en længere artikel ud af, i håb om, at det kunne interessere nogen; men meget håndfast for (personligt) at fastholde indtryk og viden fra gransknings arbejdet.
... Mit foreløbige indtryk af denne tråd er, at mange har en forventning om, at "holdet" skal skabe et vitalt forum.
For mit eget vedkommende siger jeg: "Ret venligst den forventning bort fra mig."
Som jeg har beskrevet ovenfor, er jeg hverken "impulsiv" eller "first moover"; mit talent(?) ligger ikke på det initierende; men det dybtgående.
Som pbr har skrevet, og jeg har suppleret med ved "lufthavns analogien" - ligger alle faciliteter klar med fuldt blus på landingslyset.
Har man brug for GCA eller ILS leverer vi gerne.
Så værsgo' at lande nogle indlæg, der peger nøjagtigt i den retning du brænder for at Urforum skal udvikle sig i.
Det behøver ikke være elegant eller ekvilibristisk, for husk: "Enhver landing man kan gå bort fra, er en vellykket landing".

Fortsætter vi blot med at snakke om hvordan forum skal være, kunne det måske gå som ovenstående scenarie.
Med venlig hilsen - Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)