24-12-2013, 12:39 AM
pbr Skrev:pbr Skrev:For at denne fremgangsmåde er lovlig og kan overbevise en dansk tolder om at dette er tilfældet, skal det tydeligt fremgå af din kvittering, at der er betalt hollandsk moms i forbindelse med købet !!
Jeg har prøvet at Google spørgsmålet og det lader til, at der ikke længere kan købes toldfrit i lufthavne, medmindre man kan dokumentere (ved fremlæggelse af boardingkort) at ens destination er udenfor EU.
Rejser man i intern EU trafik, vil butikken i lufthavnen derfor pålægge købte varer det pågældende lands moms og punktafgifter, hvorefter man som følge af EU reglerne kan indføre dem i et andet EU land uden at skulle fortolde dem.
Så den fremgangsmåde, der er beskrevet i tråden, er altså lovlig, under forudsætning af, at man rejser indenfor EU.
Det gælder således også fremgangsmåden, som i en anden tråd her i Rolex-forum blev beskrevet vedr. køb af Rolex i Schiphol i butikken "Gassen" - denne tråd blev efter ønske fra trådstarter, Christine, slettet efter at jeg som moderator fejlagtigt havde udtrykt tvivl om lovligheden af metoden.
Dette beklager jeg naturligvis og har sendt trådstarter en PB herom.
Ja, teknisk set betaler man moms i Holland - blot af et mindre beløb, da Schiphol er så venlig at give en rabat på 18% (som tilfældigvis svarer til at fratrække momsen). Resultatet er at du reelt betaler det samme som hvis det havde været momsfrit.
Det svarer til når Silvan reklamer med momsfrie søndage (20% rabat). Det er jo ikke teknisk set momsfrit, men blot en rabat der svarer hertil, så man reelt betaler et beløb der svarer til at man ikke betaler moms - men moms betaler man jo naturligvis stadig.
Og da det hele foregår indenfor EU (både Silvan og Schiphol), kan man frit rejse videre indenfor EU med sit rabatterede Rolex eller rystepudser.

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)