Første køb
#3
Hej Mikkel(Jacobsen) - Ligesom peter(pbr) vil jeg også "flage op" med et "velkommen til forum".

Jeg har tilladt mig, at flytte tråden fra Off-topic til det generelle Urforum, da den i den grad er On-Topic.
Hertil knytter sig et stille håb om, at den større eksponering vil medføre flere læsninger, og evt. flere kommentarer.

Jeg bemærker udsagnet: "men jeg tror det er som det er med så mange andre gode ting i livet, man lærer først at værdsætte det når man når en vis alder."
Det er nok ganske rigtigt, og om det er alderen eller den dermed forbundne erfaring, der gør udslaget, skal jeg ikke elaborere yderligere over.
I hvert fald kan man komme til klarheden om, at "... Sætte pris på gedigne ting af høj kvalitet, og at sådan substans og kvalitet giver god mening".

... og det skal jeg da love for, at du giver udtryk for med urene, der nu står listede efter et længere udskilningeforløb.
Du "lægger fra land" med overordentlig høj stil, og ganske som anført, er urene meget forskellige.

Der er tale om 2 tool ure (et dykker og et pilot ur) samt et sportsur.
Når jeg kalder Nautilus for et sportsur, skyldes det den robuste kasse og magtfulde lynette. For at komme over i Dress ur, skal vi mere over i calatrava.
- som Peter bemærker, er der - rent horologisk, ingen iøjnefaldende "første-præference".

Da urene nu er ret forskellige, og dermed også har vidt forskellige udtryk/udstråling - kunne dette måske pege i retning af en prioritering.
Det kunne f.eks. ske ved at stille sig spørgsmålet: "Hvad ønsker jeg, at mit første højkvalitetsur skal udsige eller eksponere?"
Lad mig fabulere lidt over dette....
- det kunne jo være, at nogen finder mine udsagn så firkantede, at vi opnår noget frugtbar uenighed og dermed forskellige vinkler på sagen.
#A. Med et Rolex Submariner opnår man det robuste "no nonsense" udtryk, der ligger i, at anvende et gedigent dykkerur til all-round brug.
#B. Med et IWC Big Pilot kommer et mere teknisk udtryk, sammen med den designmæssige enkelhed og stringens, som IWC behersker bedre end de fleste.
#C. med PP Nautilus følger det karakteristiske "less is more" udtryk, der ligger i et sportsur i den kvalitetsmæssige superliga.

Det er et pragtfuldt dilemma du har sat dig selv (og forum i), og der er næppe nogen entydig præferenceskala, udover hvad hjertet siger.
For mig er der næppe tvivl om, at urene skal prøves, og det ur, "der smiler mest til dig fra håndleddet" - skal med hjem Icon_e_wink

Hold os gerne "posted" - med venlig hilsen - geodoc
Svar


Beskeder i denne tråd
Første køb - af MikkelJacobsen - 17-11-2013, 01:05 PM
Re: Første køb - af pbr - 17-11-2013, 01:21 PM
Re: Første køb - af Geodoc - 17-11-2013, 09:32 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)