21-10-2013, 05:58 PM
Bag den kryptiske overskrift gemmer sig 2 elementer:
#1. Speedmasters kan man ikke få nok af
#2. Navnlig ikke når det er en model man har haft før, og er kommet til at savne.
Det var med stor gensynsforventning, at en stor pakke blev modtaget:
… merchandise i stort udvalg; men hvad gemmer sig dybere nede?
Jo min sandten, der var endnu en pakke i pakken.
Frisk fra regenerering hos Ω
Der var da godt nok ”gået til stålet” med udskiftninger.
Tilstandsbeskrivelsen ved indlevering var ganske hjerteskærende:
# Der er gået et skår af glasset
# Glasset er ridset
# Urets funktion er ikke længere stabil
# Uret skal have et komplet eftersyn
# Der er pletter/støv på skiven
# Visere beskadigede/faldet af
# Urkassen er ridset
# Bagkassen er beskadiget ved brug af forkert værktøj
# Skiven kan bruges i sin nuværende stand
Og således gik det til, at overordentligt mange dele i uret blev skiftet. Samt at det monteredes med nye visere, ny bagkasse, nyt glas og i øvrigt er børstet og poleret så facetterne står knivskarpt.
…. Ohhhh fryd.
Lad os åbne reparations boksen, og betragte indholdet:
Min sandten. Det er en ”Speedmaster 125 reborn”.
Et ur jeg på et tidspunkt skilte mig af med; men som nu atter er med på holdet. – Et (stort) herreur på næsten ¼ kg.
Jeg vil beskrive det noget i retning af kvinders højhælede sko….
… er det bekvemt? – Nej
… er det praktisk? – Nej
… ser det godt ud? – Ja! oven i købet hammergodt.
De mere Speedmastervante er jo straks med på, at der er tale om ST 378.0801 Speedmaster125, som er Ω’s 125 års jubilæumsur, fremstillet i 2000 (unummererede) eksemplarer.
Det er Ω’s første kronometer certificerede og selvoptrækkende kronograf. Kaliberen: 1041 er udelukkende anvendt i denne model.
Automatikken i 1040 & 1041 har i øvrigt den pudsige egenskab, kun at trække op venstre om.
Så fik jeg alligevel brug for min gamle urboks, der netop kan det trick.
Den kronometer certificerede kaliber 1041 adskiller sig udover certificeringen fra den almindelige 1040 ved en anden kronografbro og diverse andre dele.
Her har vi skønheden, fotograferet med lidt ”kunstnerisk” baggrund (Jeg må altså træne det der fotografering)
Ved minut 46 anes en skramme i facetten. Den er (himlen være lovet) ikke forsøgt poleret væk, da dette ville ”æde” alt for meget materiale.
I stedet har Ω glattet skrammen, så den ikke ser påfaldende ud; men en vis aldring må man jo acceptere på et ur fra 1973.
Nye knapper og krone. Smukt kassearbejde.
Den smukt istandsatte kasse og lænke.
Det uundgåelige wrist-shot, der viser et ur med massivt nærvær på håndleddet.
Som overskriften sagde, er det ”igen igen”. Generhvervelsen er en delvis tilbagevenden til stilen, som ”Speedy” så ligefremt kaldte:
”Geodoc’s grimlinge”
Med venlig hilsen - Geodoc
#1. Speedmasters kan man ikke få nok af
#2. Navnlig ikke når det er en model man har haft før, og er kommet til at savne.
Det var med stor gensynsforventning, at en stor pakke blev modtaget:
… merchandise i stort udvalg; men hvad gemmer sig dybere nede?
Jo min sandten, der var endnu en pakke i pakken.
Frisk fra regenerering hos Ω
Der var da godt nok ”gået til stålet” med udskiftninger.
Tilstandsbeskrivelsen ved indlevering var ganske hjerteskærende:
# Der er gået et skår af glasset
# Glasset er ridset
# Urets funktion er ikke længere stabil
# Uret skal have et komplet eftersyn
# Der er pletter/støv på skiven
# Visere beskadigede/faldet af
# Urkassen er ridset
# Bagkassen er beskadiget ved brug af forkert værktøj
# Skiven kan bruges i sin nuværende stand
Og således gik det til, at overordentligt mange dele i uret blev skiftet. Samt at det monteredes med nye visere, ny bagkasse, nyt glas og i øvrigt er børstet og poleret så facetterne står knivskarpt.
…. Ohhhh fryd.
Lad os åbne reparations boksen, og betragte indholdet:
Min sandten. Det er en ”Speedmaster 125 reborn”.
Et ur jeg på et tidspunkt skilte mig af med; men som nu atter er med på holdet. – Et (stort) herreur på næsten ¼ kg.
Jeg vil beskrive det noget i retning af kvinders højhælede sko….
… er det bekvemt? – Nej
… er det praktisk? – Nej
… ser det godt ud? – Ja! oven i købet hammergodt.
De mere Speedmastervante er jo straks med på, at der er tale om ST 378.0801 Speedmaster125, som er Ω’s 125 års jubilæumsur, fremstillet i 2000 (unummererede) eksemplarer.
Det er Ω’s første kronometer certificerede og selvoptrækkende kronograf. Kaliberen: 1041 er udelukkende anvendt i denne model.
Automatikken i 1040 & 1041 har i øvrigt den pudsige egenskab, kun at trække op venstre om.
Så fik jeg alligevel brug for min gamle urboks, der netop kan det trick.
Den kronometer certificerede kaliber 1041 adskiller sig udover certificeringen fra den almindelige 1040 ved en anden kronografbro og diverse andre dele.
Her har vi skønheden, fotograferet med lidt ”kunstnerisk” baggrund (Jeg må altså træne det der fotografering)
Ved minut 46 anes en skramme i facetten. Den er (himlen være lovet) ikke forsøgt poleret væk, da dette ville ”æde” alt for meget materiale.
I stedet har Ω glattet skrammen, så den ikke ser påfaldende ud; men en vis aldring må man jo acceptere på et ur fra 1973.
Nye knapper og krone. Smukt kassearbejde.
Den smukt istandsatte kasse og lænke.
Det uundgåelige wrist-shot, der viser et ur med massivt nærvær på håndleddet.
Som overskriften sagde, er det ”igen igen”. Generhvervelsen er en delvis tilbagevenden til stilen, som ”Speedy” så ligefremt kaldte:
”Geodoc’s grimlinge”
Med venlig hilsen - Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)