Vandtæthed og lufttæthed

[Stefan Garvig]

Vandtæthed er et ofte omtalt egenskab ved et ur, navnlig dykkerure, men i virkeligeheden er det vel mere relevant ved daglig brug af uret at kikke på lufttætheden.
Især når kronen er trukket ud, vil der være lejlighed for udfrakommende luft at trænge ind i urkassen, medbringende fugtighed fra luften, og denne fugt er jo den rene gift for et urværk.

Lad os tage de nye Submarinere fra Rolex. De er vandtætte, så de kan modstå et vandtryk på 30 atm (atmosfære), svarende til 300 meter vandsøjle.
Men hvordan ligger det med lufttætheden, når kronen er trukket ud?
Hvad med Deep Sea?

Jeg kunne forestille mig, at urmagere/urproducenter, der samler ure, kunne foretage den sidste lukning af urkassen (montering af bagkassen) i et lille kammer, hvor den atmosfæriske luft er blevet fortrængt af ganske simpelt 100% tør luft (som sikkert kan købes på trykflasker) eller en tør (uden vandindhold) ædelgas. På denne måde vil uret blive samlet, uden at der på nogen måde vil være vanddamp til stede inde i kassen, og uret kunne faktisk herefter som kontrol køles ned til dybe frostgrader uden nogen som helst risiko for kondensdannelse.

Hvorfor bruges en sådan praksis ikke af urmagere?

Rolex kunne godt få en pæn gang markedsføring af dette "gimmick", som i mine øjne faktisk tjener et godt og fornuftigt formål.


Venligst

Stefan Garvig