26-03-2013, 10:13 PM
pianomand Skrev:er det et nummer der står på bagpåDet må man sige ja! til – for referencenummeret står på indersiden af bagkassen.
Bagkassen er den flade del af uret, der vender mod håndleddet ved normalt brug.
Bagkassen kan afmonteres med et passende værktøj.
Nogle bagkasser skal skrues af, og andre er uden gevind og kan vippes af.
I enkelte tilfælde er uret uden afmonterbar bagkasse, en såkaldt ”unishell”, eller ”monocoque”. Her kan urmageren komme til værket fra urets forside, ved at afmontere glasset.
Advarsel: Man kan ødelægge væsentlig værdi på et ur, ved at forsøge at åbne det med en saks, skydelære, skruetrækker eller andre torturinstrumenter vi har set taget i anvendelse.
Er man ikke vant til denne operation, er det bedst, at overlade det til en urmager.
Nedenstående billede viser bagsiden af en urkasse:

(klik billede for fuld størrelse)
Med kendskab til referencenummeret, kan man afkode informationerne ciffer for ciffer i: An overview of the Omega wristwatch reference codes, og erfare, at:
# 1 betyder ”Gent's Watch”
# 6 betyder ”Self-winding centre second”
# 8 betyder ” Water-resistant chronometer calender”
Supplerende, kan man i: Chuck Maddox, Omega Case Reference Numbers: a quick guide. læse, at referencenummerets efterstillede bogstaver SP betyder "strap", altså rem (i modsætning til lænke)
Ligeledes med kendskab til referencenummeret, kan man slå uret op i Omega’s vintage database og søge på: 168.017
Nedenstående billede viser (et) værk, hvor bagkassen er fjernet

(klik billede for fuld størrelse)
Med kendskab til kalibernummeret kan man søge: ”Omega 564” på Ranfft’s kaliber database
Med kendskab til urets serienummer, kan man søge dets omtrentlige alder på: Production year, serial no. and caliber – From Loncar’s page
I det hele taget er det formidabelt meget mere, man kan få at vide om et ur, ved at kende numrene, frem for at være henvist til et par fotos, der ser ud som om de har været underkastet ”blurr” i en fotoeditor.
Med venlig hilsen - Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)