COSC certificering
#4
Jeg må jo nok erkende at være præcisions-nørd, der med tiden mere er blevet en nøjagtigheds-nørd.

COSC har haft min store interesse og jeg har læst ISO 3159 (Timekeeping instruments – Wrist-chronometers with spring balance oscillator) og ISO 17025 (Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriets kompetence) for at for større viden om hvad der ligger til grund for COSC.

Mit eget ur er ikke COSC certificeret, om det er fordi producenter er utilfreds med COSC ved jeg ikke, men de har laver deres egen 1000 timer test med skærpede krav i forhold til COSC. Specielt at det er det færdige ur der testet og ikke blot værket inden det kommer i kassen.

Det har moret mig at opserverer/teste mit ur for at se hvordan præcision er, men med det formål at opnå nøjagtighed. Det er vel almen kendt, at mange faktorer påvirker gangen (præcisionen) af et mekanisk værk. Nogle af faktorerne for påvirkning af balancen er uret position, temperatur udsving og magnetisme. Stød og i hvilken graden uret er trukket op har også betydning. Der er mange forhold, dette er blot nogle af dem som jeg har forholdt mig til.

Over en periode fra 5/8-2011 til 13/9-2011 oplevede jeg særdeles store udsving i præcisionen på mit ure. Fra ekstreme +11,68 sek/døgn (konstant liggende på glasset i 47 timer og 15 min) til +3,46 sek/døgn (konstant liggende på kronen i 72 timer og 45 min). I alle testperioder når uret ligger i en fast position, trækkes uret fuldt op en gang i døgnet.

Det er tydeligt at disse observationen på igen måde er acceptabelt for mig, og langtfra ligger inden for producentens egen tolerance. Dette bevirkede at jeg rejste til Genève, for at få uret reguleret/justeret ved en af producentens egne butikker med værksted. Jeg havde forud for dette besøg tilsendt dem mine observationen for uret præcision ved mit brugsmønster. Jeg bad om uret skulle gå så præcist som muligt, og gerne at det tabte lidt ved en liggende position på siden og vandt lidt ved en liggende position på glasset.

Jeg må tilstå jeg har været yderst tilfreds med den måde mit ur (rettelig balance) blev reguleret/justeret på. Ved første observation ved almindelig brug og liggende på glasset om natten, vandt uret i gennemsnit +0,06 sek/døgn fra 19/9-2011 til 31/10-2011. Ved anden observation ved almindelig brug og liggende på kronen om natten, tabte uret i gennemsnit -0,096 sek/døgn fra d. 31/10-2011 til 3/11-2011. Det bemærkes, at den meget store forskel på observationsperioder er kilde til en vis fejlkilde.
Min personlige tolerance for mit urs nøjagtighed er, at uret ikke fra sommertid til vintertid og omvendt, ikke i den periode på noget tidspunkt på være mere end ±5 sek fra mit reference tid som pt. er Apple´s (time.euro.apple.com), denne er fundet mere stabil end diverse web-baserede atomure som via flash og lignede of har en usikkerhed på 1 sek.

Da jeg skulle have skifte fra min lænke til rem, fik jeg min lokale urmager og autoriseret Rolex-urmager til at sætte mit ur på hans vibrograf. Til min store overraskelse, var der faktisk store udsving i, hvor meget mit ur vinder og taber i forskellige positionen. Helt op til +5sek/døgn til -1sek/døgn. Dette er noget overraskende, da mit ur fra d. 29/10-2012 til 13/3-2013 totalt har vundet 2,0 sek. Dette svarer i gennemsnit til +0,015 sek/døgn. Det skal bemærkes, at jeg løbende i perioden har placeret uret på henholdsvis glasset og kronen om natten, men ellers er uret brugt om dagen.

De bedste hilsner
BobT
Svar


Beskeder i denne tråd
COSC certificering - af hannover_dk - 18-03-2013, 12:11 AM
RE: COSC certificering - af Aabenhus - 25-04-2018, 05:09 PM
Re: COSC certificering - af Geodoc - 18-03-2013, 11:11 AM
Re: COSC certificering - af willy - 18-03-2013, 05:57 PM
Re: COSC certificering - af BobT - 21-03-2013, 12:43 PM
Re: COSC certificering - af TioMalo - 21-03-2013, 03:24 PM
Re: COSC certificering - af hannover_dk - 21-03-2013, 07:52 PM
Re: COSC certificering - af Geodoc - 21-03-2013, 09:10 PM
Re: COSC certificering - af TioMalo - 22-03-2013, 07:21 AM
Re: COSC certificering - af BobT - 22-03-2013, 09:07 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)