Seamaster 145.006 vurdering plus hjælp
#1
Hej, jeg er ny på siden og er først for nylig blevet opmærksom på dette forum, i forbindelse med identifikation af dette ur som mit indlæg handler om.

Jeg er for ca. 3 år siden kommet i besiddelse af dette ur, ved lidt af et tilfælde. Jeg arbejder inden for flybranchen og i den forbindelse var jeg ude og tjekke et gammelt privatfly. på flyets instrumentpanel var der monteret en armbåndsur, som stopur. Der stod Omega på uret og da jeg i forvejen ejer et gammelt Rolex, syntes jeg at dette Omega kunne være sjovt at føje til "samlingen". Ejeren af flyet var mere end villig til at sælge, da han hellere ville have et digitalt stopur(ejeren havde overtaget flyet efter en gammelt urmager fra Skagen).Vi blev enige om en meget rimelig pris. Glad og tilfreds med min handel tjekkede jeg internettet for at finde modellen..... Intet af hvad jeg fandt lignede mit "Omega". Jeg blev overbevist om at jeg havde købt en dårlig kopi af mit "Omega Speedmaster" og kylede uret i min arbejdstaske, hvor det har ligget indtil for ganske nylig. I forbindelse med en oprydning ville jeg kyle uret ud, men valgte alligevel at tjekke internettet igen (der var jo gået 3 år siden jeg sidst tjekkede nettet). For at finde flere spor, fik jeg åbnet bagdækslet og tog en del billede af uret. Jeg sendte billeder af uret til "Uhrmageriet.dk" og fik hurtigt svar fra Claus Damkjer. Jeg har købt et "Seamaster" model 145.006 med en "Speedmaster" urskive. Claus kalder sådan et ur for et "Frankenstein" ur og det giver sig selv at værdien er lav pga. de "sammenbragte design". Urværket og kassen skulle dog passe sammen. Uret går fint og alle funktioner virker. Da min ældste datter har kastet sin kærlighed på uret, er vi blevet enige om at hun bare kan få det og bruge det som det er og måske senere vælge at få det "serviceret" (til et pris af 4500,- inkl. nye pakn. glas og trykknapper, samt polering). Jeg har i forbindelse med "fordeling af arven" brug for en vurdering af den umiddelbare værdi af dette ur, som det "står" pt(så lillesøster ikke føler sig snydt). Samtidig vil jeg efterlyse en passende "Seamaster" urskive som sevfølgelig vil gøre det værd at sætte uret tilbage i sin originale stand.

klik på billederne så bliver de større. men her er linket til photobucket hvor I kan se samtlige billeder

[url]"http://s236.photobucket.com/albums/ff3/beechcraft_album/Omega%20seamaster/" onclick="window.open(this.href);return false;">http://s236.photobucket.com/albums/ff3/ ... seamaster/[/url]" onclick="window.open(this.href);return false;

İmage

İmage

İmage

İmage

Med venlig hilsen Jan
Svar


Beskeder i denne tråd
Seamaster 145.006 vurdering plus hjælp - af beechcraft - 26-12-2012, 08:13 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)