15-10-2012, 07:46 PM
Undervejs nordpå ad den jyske motorvej, droppede jeg forbi Horsens, og hentede et par ure hos Peter Halse.
De er begge quartzure, og var begge indleveret for batteriskift. Det ene, yderligere - for montering af nye visere.
Det ene var min Speedmaster X-33 og det andet – det for et par måneder siden, nyindkøbte Seamaster 200, kaliber 1441.
Begge urene viste korrekt tid, hvilket er en stor fornøjelse for barnlige sjæle eller præcisionsnørder. Vælg selv.
Men Hov! – Speedmasteren viste ikke overensstemmelse mellem digital og analog tid.
Det gav så anledning til at stå på hovedet i manualerne, for at synkronisere dette.

En anelse langhåret; men vejledningen var OK.
Tilsvarende skulle kalenderen ”vendes”, så den viste måned og dag i europæisk format.
For ikke at gå helt ”skævt” af trådens overskrift, er der for interesserede yderligere info om X-33 på: Speedmaster Mission.Net: X-33
Så er det på tide, at vende sig mod Seamasteren Ref. 2810.

Sådan så Seamasteren ud, da den ankom. Viserne var noget korroderede og mistrøstige at se på.
Der havde været lidt fugt på spil i uret, så krone aksel er skiftet ved samme lejlighed.

Her ses Seamasteren med de nye visere.
Men hov! – Nu er det jo ikke længere mercedes viser???
Søgning på nettet kunne meddele, at ”daggert” viserne er de eneste, Omega leverer til uret, hvilket en opringning til Peter også bekræftede.
Så er det jo et spørgsmål om eventuelt tab af autenticitet, eller hvad. Uret er oprindeligt leveret med begge typer visere; men erstatningsvisere er kun af denne type.
Om ikke andet, står en mængde ”præcisions nørden” for døren, med urets kaliber 1441 (ETA 255.561)
Ved hjælp af to kontakter, kan uret justeres i spring på plus eller minus 1/3 sek pr. måned. (det kommer til at kræve tålmodighed)

På billedes ses de 2 quartz oscillatorer. En drifts oscillator, der svinger 32 KHz og en master oscillator på 262 KHz.
Det er ikke således, at masteroscillatoren er mere præcis, og skal holde driftsoscillatoren ”i ørerne”.
Tværtimod er de lige upræcise; men på grund af forskelligt svingningstal, viser termofølsomheden sig forskelligt.
Det er netop denne egenskab, der er benyttet i kaliber 1441’s termokompensation.
En lidt sporadisk forklaring fremgår af urets brugervejledning:

Den nøjere forklaring er, at elektronikken i uret overvåger faseforskydningen mellem de to oscillatorer, og foretager en digital kompensation på grundlag af om faseforskydningen bliver ”fortættet” eller ”fortyndet”.

Her ses urets reaktion på temperaturændring, at det skifter mellem forskellige off set.
Et andet berømt termokompenseret quartzur, Rolex OysterQuartz – virker ved analog termokompensation, altså ved at der er ”stukket et stegetermometer ind i urværket”.
Termometeret styrer spændingen på urets VCXO (Voltage Controlled X-tal Oscillator = Spændingsstyret krystal oscillator).
Kaliber 1441 har således en mere ”elaboreret” termokompensation, og kan holde en præcision på ±10 sek./år, mens OysterQuartz sjældent ses love mere end ±30 sek./år.
…. Men tilbage til Seamasterens visere.
De udskiftede visere har jeg beholdt; men det vil vist blive et værre pillearbejde, at renovere dem, sådan som de ser ud.
Personligt kan jeg godt affinde mig med udskiftningen; men må erkende, at jeg havde foretrukket mercedes visere, hvilket altså ikke er muligt fra ny.
Med venlig hilsen - Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)