Trykprøvning
#3
Der er fra tid til anden gået lidt "sport" i den fra producenternes side, når de fremstiller ure, som er vandtætte til et givet antal meter. Ofte vil der være forskel på tryktest under kontrollerede forhold, og så det, som urene i praksis kan holde til. Dette er da også en af grundene til, at forskellige producenter har valgt forskellige løsninger på de udfordringer, som dybet bringer dem. Hvis vi tager Seiko som eksempel, så fremstillede de deres første rigtige dykkerure med en vandtæthed på 150 meter. En professionel perledykker, som anvendte sin Seiko på job, konstaterede imidlertid, at glasset ofte sprang under opstigning. Seiko fremstillede herefter 200m og 300m klokker, som indeholdt en helium escape pakning, og så kunne dykkeren igen spænde en Seiko på armen på job. Seiko fortsatte deres arbejde med at udvikle dykkerurene, og de nåede frem til et design, hvor urværk, kasse, krone og remstifter er rigtig godt beskyttet af kasse og shroud. Endvidere udviklede de deres eget Hardlex glas, som ikke splintres hvis det går i stykker. Det "bryder ind" i stedet, og hænger stadig sammen. Man kan så synes om designet på disse prof divere eller ikke, men jeg synes, at det tjener producenten til ære, at de har valgt selvstændige løsninger, og at de har ladet design følge funktion. Da Seiko lancerede deres store shroudede divere var de ratede til 600 meters vandtæthed, men i praksis holdt to af klokkerne til en tur uden på en ubåd ned på 1062 meters dybde. Først med lanceringen af en senere serie nogle år efter, ændrede Seiko deres rating til 1000 meter. Beklager, hvis I har hørt "anekdoten" før... Icon_redface

İmage

Andre producenter er gået helt anderledes til værks, og derfor findes der et væld af forskellige "funktions-designs" blandt dykkerurene, og det er jo dejligt for os, som gerne "lander" lidt forskellige klokker Icon_e_biggrin

Det er dog ikke alle urmagere, som kan teste til en vandtæthed på 100 meter. Langt de fleste har de små testere, som vist garanterer 3-4 bar (et plask i poolen) - så vidt jeg ved Icon_redface Måske nogle af urmagerne kan sige mere her?
De venligste hilsner, John
Svar


Beskeder i denne tråd
Trykprøvning - af Jette - 02-07-2012, 04:08 PM
Re: Trykprøvning - af TioMalo - 02-07-2012, 05:11 PM
Re: Trykprøvning - af Joepete_phpbb3_import15783 - 02-07-2012, 07:26 PM
Re: Trykprøvning - af hannover_dk - 02-07-2012, 11:33 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)