Hvad er det Seamasteren gør så godt?
#5
Seamaster er uden sammenligning Omegas bredeste modelserie. Og, at være Omegas bredeste modelserie betyder måske ”verdens bredeste modelserie” – i hvert fald når vi taler om ”bedre ure” eller luksusure om man vil.

Ideen i starten i 1948 var jo at bruge nogle at de landvindinger Omega havde fået ifbm. produktion af militærure i en modelserie for mænd som gerne ville have et robust, sportsligt, pænt, præcist og pålideligt ur. Allerede tidligt var der stål og guldmodeller og der var også nogle som var COSC. Også en Calendar mad dato.
Fra starten i 1948 var alle urene automatiske og relativt vandtætte (50 m).

İmage
İmage
İmage
İmage

I ca 1957 skete der 2 væsentlig ting. Dels kom de rigtige dykkere med Seamaster 300 og dels kom manuelle Seamastere med 30 mm værker.

İmage

Dykkerne er nok blevet det de fleste i dag forbinder med Seamaster og der er også lavet mange, mange modeller og de har fra starten været en stor succes. Seamaster 60, 120, 200, 300, 600 osv. Ploproffen er en historie for sig selv, men beskriver et toppunkt for Omegas præstationer i Vintage dykkerure.

İmage
İmage

I ca 1959 kom det fantastiske logo på bagsiden af Seamaster:

İmage

Den mest markante nyskabelse i 60’erne var nok at Omega lancerede en lidt mere ”dressy” serie. Seamaster De Ville. Lidt finere end Seamaster. Lidt tyndere og lidt mere elegant. Serien blev så populær at man fra ca 1967 gjorde det til en selvstændig serie: ”De Ville”, som i dag faktisk er en betydelig serie, som Omega fx brugte da de introducerede Deres første in house (i nyere tid) værk cal. 8500. En serie som på verdensplan sælges til stilbevidste mænd. Måske en smule mere ungdommelig end Constellation.

İmage

For at gøre dem så elegante som muligt lavede Omega endog et specielt spænde:

IMG]http://i11.photobucket.com/albums/a184/baunc/Seamaster/196522038972slogt1966SeamasterdeVil.jpg[/IMG]

Seamaster serien var så populær at man også prøvede at promovere den ellers ikke så succesfulde serie Genève:

İmage

I 60’erne leverede Omega bunkevis af Seamastere. Dykkerure, Dressure i guld, dagligure i stål og alle leveret med de uforlignelige værker Omega producerede med kæmpe succes dengang. Legendariske værk som den dag i dag spiller i ualmindelig mange ”fine gamle Seamastere”. Jeg viser bare en smule af 60’er urene:

İmage
İmage
İmage
İmage
İmage
İmage

Man kan heller ikke forbigå Seamaster uden at vise fine Chronografer. Det bliver ikke bedre end med caliber 321 – som jo blev legendarisk fordi det var i den Speedmaster model som blev udvalgt til måneuret. Men her i en Seamaster

İmage

I 70’erne gik Omega efter fornyelse på design siden og urene blev mere modeure end klassikere:
İmage
İmage
İmage
Også helt specielle modeller som Memomatic blev lanceret som Seamaster:
İmage

Jeg vil lade andre fortælle om de nyere Omega Seamaster ure – blot sige at det ser ud som om serien lever i bedste velgående og stadig er ”Et helt fantastisk luksusur” som kan gøre sin ejer glad mange gange hver dag.
Grunden til succes er ikke kun markedsføring og ambassadører, men en uforlignelig kvalitet og et super design lagt sammen med en af de mest fantastiske modelserier verden nogen sinde har set indenfor luksusure til mænd. Hverken mere eller mindre.

Vh baun
Svar


Beskeder i denne tråd
Re: Hvad er det Seamasteren gør så godt? - af baun - 26-06-2012, 12:37 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)