04-05-2012, 04:14 PM
Brian M Skrev:Ja jeg kan godt i retrospekt se at det var et lidt vel bredt spørgsmål... sandt nok; men ikke deraf et uinteressant spørgsmål, blot en kende vanskeligt
Speedmaster findes i et utal af udgaver, og til det indledende spørgsmål, om hvilke værker, der er gode: stort set alle; men nogle med større autenticitet og originalitet end andre.
Lad os blot se på, hvor "bredt feltet er".

Her ses TV, Speedmaster Alaska Project - og TH Speedmaster Broad Arrow
Alaska har en kaliber 1861 (knaststyret kronograf) ombord, og Broad Arrow (i daglig tale BA) har den fornemme 3303 (kolonnehjuls kronograf) ombord
Med sit standardværk, er Alaska manuelt optrukket, mens BA er automatic.

Her ses Alaska iført sin festlige "overfrakke", når arbejdet skal foregå i temperaturområdet ÷148° C - 260° C

Her er et par "Teutonere", således kaldet, da de fortrinsvis fremstilledes til det tysktalende marked.
TV ses en Speedmaster Mark V, med kaliber 1045 (Lemania 5100) - og TH en "teutoner" med kaliber 861.
Mark V er automatic, med et af de mest forkætrede værker Omega har anvendt. - Værket er ikke særligt kønt (en mild omskrivning af, at det ligner noget, der er kastet ind med en skovl).
Ikke desto trods er Lemania 5100 anvendt i rigtig mange militære ure, hvor robusthed og pålidelighed var skarpt specifiseret.

Går man ikke af vejen for en Speedmaster i 1/4 kilo klassen, ligger den automatiske Speedmaster 125 lige for.
Den er udrustet med kaliber 1041, og er kun produceret i 2000 eksemplarer, som Omegas 125 års jubilæumsur (1848-1973)
Uret er Omegas første kronometercertificerede kronograf.

Her er Speedmaster Professional Mark II - Den oprindelige Speedmasters evigt underkendte og oversete slægtning.
Mark II er (også) udstyret med en kaliber 861, og er brugsmæssigt mere praktisk (synes jeg) end sin berømte forgænger.
Omega havde planer om, at den skulle afløse som måne/astronaut ur; men NASA var ikke interesseret.

Såfremt Speedmasteren må befinde sig i 50.000 kroners segmentet, er Broad Arrow Enamel (emalje) lige i øjet.
Fremstillet i 99 eksemplarer i 18K rødguld, og tilsvarende serier i hvidguld, og platin.

Værket er 3320, hvor ingen anstrengelse for at gøre det til kræs for øjet - har været sparet:
# Rotor i platin med 18K guld medaljon
# Samlet med blånede skruer
# Polerede kanter og koncentrisk geneve slibning
# guldindlagte graveringer, kolonnehjul, rhodium platineret og og og jeg skal komme efter dig

I den "frække Quartz boldgade" har vi Speedmaster Professional X-33 med kaliber 1666.

Her et skumringsbillede af X-33 med fuldt blus på lampen.
Uret har elektro luminicerende skive, der lyser så kraftigt, at al anden lumen virker som "søvninge sankt hans orme".
Der er nok at vælge imellem; men Baun har ret i, at den manuelle Speedmaster Professional har størst autenticitet (hvis det nu er væsentligste kriterie)
Med venlig hilsen - Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)