Arvestykker ...

[TioMalo]

Jøsses, du skriver sjovt !
Nu er jeg ikke 100% enigt: Tiderne er skiftet og dyrkelsen af kvalitetsprodukter blivet hvermandseje og derved tror jeg at når vores Rolex´, Omegas og Pam´s skifter generation, er der evt. en lille smule mere fokus på sagen end med din fars Casio som kunne spille "Yellow Rose of Texas".
Jeg ser tre mulighedder: Alt beroende på efterkommernes økonomiske situation bliver uret 1) gemt (og måske glemt ?) eller 2) solgt for at betale studier / feste op / betale sin narkogæld væk etc... (nu skal der ikke tages stramme miner; vi håber alle at vores unger blev phd´er og måske kom hjem med en lille bitte Nobel-pris en dag, men IRL er der - desværre - en masse andre muligheder åben).
Den tredje mulighed er så at ungen blev bidt af urtosseriet og faktiskt iværdisætter sine arvestykker.
Jeg er selv en tredjegenerations urnørdt og min søn på fem et halv ser ud at tage posten efter mig (håber jeg i hvert fald).

Citat:Men jeg er også sikker på at netop dét er nok til at så det lille frø, den lille tanke, der til sidst vil ende i et ur-misbrug af den allerfineste slags.
Det er nemlig altid den ________* du mistede, som du vil huske ...
* indsæt: "kæreste", "fisk", "ur", "bil", etc.

Jeg håber desuden i den forbindelse, at han/hun vil være så fattig, at opsparing og købet af et dyrt ur, vil være en så langsommelig og grundig affære, at glæden ved endelig at sidde ved en urforhandler og stakåndet sidde og befamle et horologisk vidunder, er så meget desto større

Hvordan var det så, som en romantisk forestilling synes i?

Jeg synes at din forestilling er megen smuk og enormt sjovt (skrivet).
Faktiskt er den sidste mulighed du nævner i noget, jeg ikke har taget med i mine regnskaber, men derved lyder den ikke umuligt - men absolut romantisk. Og kan man have noget mod den slags ?
NEJ, vel ?

Hilsen John