Just arrived – Vixa type 20 - Armée de l'air – 1954
#1
Indrømmet – der har været larmende tavshed fra min side de sidste mange måneder. Undskyldninger er der nok af så dem gider jeg ikke trætte jer med, men værst af alt så har min samling stået i stampe siden januar 2011. På trods af hvad jeg selv mener er minutiøst forarbejde er alt for mange handler gledet mig af hænde i sidste øjeblik. Enten var jeg ikke hurtig nok, prisen gik langt over ”markedspris” eller sælger sprang fra deres tilbud i sidste øjeblik.

Men i dag skete der endelig noget. Klokken ca 13:15 ankom DHL med en pakke afsendt fra Frankrig tidligere på ugen. En Vixa Type 20 produceret til det franske luftvåben i 1954.

İmage

Vixa indgår i et militært ur-triumvirat sammen med Auricoste og Breguet, der også leverede ure til Armée de l'air under “Type 20” specifikationen:

• Sort skive med to sub-dials, og stopur til 30 minutter
• Flyback funktion
• Ca 38mm i diameter
• Power reserve på 35 timer
• Maks 8 sekunders afvigelse per døgn
• Drejekrans
• Tilfredsstillende funktionsevne efter 300 tidtagninger


Ovenstående resulterede for Vixa’s vedkommende i følgende:
Kontrakt nummer 5100 / 54
Rustfrit stål, skrue bagkasse
39 mm uden krone
13 mm høj
Hanhart 42-51 værk, med ”modifikationer”

Designet er stærkt inspireret af de tyske Hanhart og Glashütte chronographer benyttet under anden verdenskrig, og skyldes nok det faktum at Hanhart, som var beliggende i Schwenningen am Neckar, var I den fransk besatte zone. Hanhart leverede disse Vixa og andre urdele som krigskompensation til frankrig i perioden fra 1948 og frem til slut 50erne.

Sammenlignet med de ure som Hanhart senere leverede til bundeswehr er der en slående lighed

İmage

Fra venstre mod højre: Vixa, 417es (edel stahl) og 417 forniklet.

Skiverne på Vixa og 417es er fundamentalt ens mens 417 har ”rail subdials”. 417es har konkave horn så kassen er ikke identisk, mens 417’s horn er lidt kortere. Vixa har gennemgående stifthuller mens Hanharts er lukkede. Dertil kommer at Hanhart også lavede civile modeller mens Vixa mig bekendt kun blev produceret på kontrakt 5100 / 54.

İmage
Vixa 42-51

Værket adskiller sig fra det originale Hanhart idet der ikke er stødsikring samt at det benytter en ”wire spring lever” mens originalen benytter stål. Vixa værker er altid signeret ”Germany” og Hanhart værker ”made in Germany” eller ”Germany Hanhart”

Fælles spec: Kolonnehjul m. Flyback, 15½ lignes (34 mm), 17 sten, 18.000 bph

Bagkassen er som på de andre Armée de l'air chronographer et studie værd. Franksmændene registrerede med varierende nidkærhed hvornår uret var til service og angav hvornår “garantien” ophørte ved at graverer FG (Fin de Garantie) på bagkassen. Serviceperioden var typisk 2 år, så første service var altså 5. måned 1954, og sidste i foråret 1980. Alle Vixa blevet serviceret af Péchoin værkstedet I Paris hvilket er indikeret med et P. Kontrakt nummer og årstal (5100 / 54) er også graveret.
İmage

Selvfølgelig har den også en dejligt buet plexi og en krone af fornuftig størrelse, 7mm. Bemærk at kanten på hornene er "rejfede"
İmage

Uret er efter min mening den flotteste af de normale franske modeller militær modeller (Breguet Aéronautique Navale undtager), og med dens Hanhart værk endda mere spændende end Breguet som benyttede en standard Valjoux 222. Den har en god størrelse og den smalle krans gør at den ser større ud end den egentlig er. Prismæssig ligger den generelt over €2000, med mindre man er hamrende heldig eller begiver sig ud i tossede fransktalende eventyr. Bugten er nok ikke stedet, idet alverdens mili-samlere ikke har opdaget at der er økonmisk krise: sidste Vixa på bugten gik for €3000!

Uanset om prisen er €2000 eller €3000, så syntes jeg at der er een eller anden underlig Bang-For-The-Buck følelse med disse gamle chronografer, og på min BFTB skala så er vi helt på højde med min Junghans. Design teknik og historie går hånd i hånd med en Vixa - det er en keeper.

tak for din tid - comments welcome - god weekend
longbear

PS alle Vixa billeder er mine egne, ref billeder til Hanhart kommer fra Zaf.
PPS Hanhart billederne må ikke benyttes som generel skive reference. Der findes yderligere mindst 6 variationer, som ikke alle er 100% korrekte i min bog
Svar


Beskeder i denne tråd
Just arrived – Vixa type 20 - Armée de l'air – 1954 - af longbear_phpbb3_import15793 - 30-03-2012, 12:47 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)