12-03-2012, 09:00 AM
Du har ret, noble navnebroder.
Men lur mig hvis rekvirenten ikke allerede ved indleveringen har faldet på hælen: "5K for et gammelt og ridset ur, som (måske) ikke engang virker helt ! Holy Moses ! (og så har jeg ringet til PK og spurgt og de sagde at Omega Speedmaster er ikke et sjældent ur)".
Og så får han 11.5K minus 10% sælgersalær = kr. 10.350 !!!!
Og jeg tør at påstå, at hvis vi holdte et foredrag for ham om om kal. 321 sådant generelt og om Pre-Moon i særdeleshed, ville han falde i søvn og måske bare bede om at de utrolige over 10K skal tjept indsættes på hans konto.
Afdelingens "urekspert" lugter måske lunten og tænker at "der var nok noget mere i den gumbo". Men han ved ikke hvad. Og har ikke hellere tid til at finde ud af.
Så, everybody happy-happy
Ang. vurderinger af kunst: Der er så mange tilfæller, hvor bedstemor for længe siden fik at vide af en "kunstkender" at dette og hint maleri er mange penge værd. Hvad gør besseren så ? Han nævner sagen aldrig for nogen. Man ved jo ikke hvem der kan komme på besøg for at røve en for kunstskatte (-r). Lidt ligesom når man finder større kontantbeløb fra madrasser, bunker af gamle aviser osv. Det sker hele tiden.
I gamle dag proppede man sølvdenarer i en lerkrukke og gravede den i køkkenhave. Stort set hele klassisk arkæologi (i hvert fald ang. fund) støtter sig i den her skjuler-trang, folk altid har haft - enten pga. manglende tillid til omgivelser eller noget lidt mere håndgribeligt, så som krig, landsvejrøvere, skattevæsen osv. <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> .
Når man arbejder som vurderinskonsulent (nej - jeg laver det ikke pt.), er det altid det samme: Kommer familien med - for eksempel - onkel Børges sølvlommeur, som blev vist frem ved hver familiejulefrokost og som "voksede i værdien" hvert år, står man i en dilemma ang. hvordan man formulerer "desværre, intet værd" på en pæn måde.
"Goodies" kommer stort set altid i - for eksempel - en bunke af malerier, nogle pæne borgere afleverer og som regel når at nævne at "de er nok vist intet værd".
Og så er der naturligtvis forskel mellem en marskandiser som køber dødsborester for en plovmand og BR´s vurderingsfolk - som er, som regel, kunsthistorikere af uddannelse.
Men de dummer sig også... Gang efter gang.
Entligen det overrasker mig mere at en bondesnu grejler ikke kan se, hvilken maleri er potentielt lavet af en fagmand (det er jo ikke, desværre, ensbetydende at vedrørende kunstnerens malerier ville være penge værd).
Men, jo. Jeg er i store trak enigt med dig - dog med en "it´s-a-nasty-world-klausul"
Og så tilbage til emnet, som vist var en billigt Speedy <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Hav en herligt mandag !
John
Men lur mig hvis rekvirenten ikke allerede ved indleveringen har faldet på hælen: "5K for et gammelt og ridset ur, som (måske) ikke engang virker helt ! Holy Moses ! (og så har jeg ringet til PK og spurgt og de sagde at Omega Speedmaster er ikke et sjældent ur)".
Og så får han 11.5K minus 10% sælgersalær = kr. 10.350 !!!!
Og jeg tør at påstå, at hvis vi holdte et foredrag for ham om om kal. 321 sådant generelt og om Pre-Moon i særdeleshed, ville han falde i søvn og måske bare bede om at de utrolige over 10K skal tjept indsættes på hans konto.
Afdelingens "urekspert" lugter måske lunten og tænker at "der var nok noget mere i den gumbo". Men han ved ikke hvad. Og har ikke hellere tid til at finde ud af.
Så, everybody happy-happy
Ang. vurderinger af kunst: Der er så mange tilfæller, hvor bedstemor for længe siden fik at vide af en "kunstkender" at dette og hint maleri er mange penge værd. Hvad gør besseren så ? Han nævner sagen aldrig for nogen. Man ved jo ikke hvem der kan komme på besøg for at røve en for kunstskatte (-r). Lidt ligesom når man finder større kontantbeløb fra madrasser, bunker af gamle aviser osv. Det sker hele tiden.
I gamle dag proppede man sølvdenarer i en lerkrukke og gravede den i køkkenhave. Stort set hele klassisk arkæologi (i hvert fald ang. fund) støtter sig i den her skjuler-trang, folk altid har haft - enten pga. manglende tillid til omgivelser eller noget lidt mere håndgribeligt, så som krig, landsvejrøvere, skattevæsen osv. <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> .
Når man arbejder som vurderinskonsulent (nej - jeg laver det ikke pt.), er det altid det samme: Kommer familien med - for eksempel - onkel Børges sølvlommeur, som blev vist frem ved hver familiejulefrokost og som "voksede i værdien" hvert år, står man i en dilemma ang. hvordan man formulerer "desværre, intet værd" på en pæn måde.
"Goodies" kommer stort set altid i - for eksempel - en bunke af malerier, nogle pæne borgere afleverer og som regel når at nævne at "de er nok vist intet værd".
Og så er der naturligtvis forskel mellem en marskandiser som køber dødsborester for en plovmand og BR´s vurderingsfolk - som er, som regel, kunsthistorikere af uddannelse.
Men de dummer sig også... Gang efter gang.
Entligen det overrasker mig mere at en bondesnu grejler ikke kan se, hvilken maleri er potentielt lavet af en fagmand (det er jo ikke, desværre, ensbetydende at vedrørende kunstnerens malerier ville være penge værd).
Men, jo. Jeg er i store trak enigt med dig - dog med en "it´s-a-nasty-world-klausul"
Og så tilbage til emnet, som vist var en billigt Speedy <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Hav en herligt mandag !
John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !
)
(*Jolly Roger, ikke IS !
)
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)