Hvilket hold er du på - og hvorfor betyder det noget?
#11
Jeg synes bestemt heller ikke jeg er en snob, selvom at mit favoritmærke er Audemars Piguet og har et ur som vel kan betegnes som et "møgdyrt" ur.
Jeg glædes ved ure i alle prisklasser og håber ikke dagen kommer, hvor jeg ikke kan begejstres af et ur i den "billige" ende af skalaen.
Faktisk har jeg et på vej, som jeg glæder mig meget til at få Icon_e_biggrin1

Mht. til andres mening og den måde hvorpå det påvirker mig, så mener jeg selv at jeg køber ure som jeg er vild med, uagtet hvad andre mener.
Når det så er sagt, skal der ikke herske tvivl om at det giver en glæde når man får positive tilbagemeldinger på sit valg.
Ligesom når nogle siger at min hustru er lækker Icon_cool Den "anerkendelse" af ens smag glæder vel de fleste, eller ?

Og så kan jeg heller ikke sige mig fri fra at blive påvirket at andres valg.
Super gode billeder og interessante holdninger om ure fra andres side, påvirker også min smag, som har ændret sig markant igennem de år hvor jeg har interesseret mig for ure.
Alt fra store dykkere til de mere klassiske ure og prismæssigt fra et 1500 kroners Seiko til et AP ROO Safari og tilbage igen.
Jeg er overordnet til det hele, men rykker mig løbende meget.

En anden ting som spiller ind på mit valg, er at jeg generelt holder mig til de "kendte" mærker og dette pga. noget så forfærdeligt som overvejelser om gensalgsværdi.
Efter en del år med denne hobby, kender jeg mig selv godt nok til at vide at jeg har meget svært ved at holde mig til et ur voldsomt længe af gangen.
Og da jeg ikke er lavet af penge og har et max. budget i "ur-kassen" skifter jeg ud jævnligt.
Tænkte jeg ikke over gensalgsværdi, ville jeg have tabt en masse penge gennem tiden, hvilket ikke er tilfældet.
Jeg har den dybeste respekt for folk som ser bort fra dette og køber ure de ved de vil tabe penge på, men som de bare synes er fede Icon_party
Min smag er åbenbart bare meget mainstream, hvilket betyder at de ure jeg normalt finder fede, er det samme som en masse andre.
Og så er vi tilbage til det med at blive påvirket af de mennesker man "færdes" iblandt, de ure man bliver eksponeret for og andres meninger.
Lige meget hvad vi siger, så TROR jeg, at vi alle påvirkes på den ene eller den anden måde og i forskellige grader af hinanden.
For tiden er jeg dog forelsket i et ur, som mange ikke synes om, men havde jeg pengene havde jeg købt det uden at blinke - nemlig dette.

İmage

Jeg ved ikke om jeg egentlig har svaret på Bauns spørgsmål, men det var mine umiddelbare tanker affødt af hans indlæg Icon_e_wink
Svar


Beskeder i denne tråd
Re: Hvilket hold er du på - og hvorfor betyder det noget? - af KimT - 26-01-2013, 11:37 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)