Hjælp til en 1. gangs køber
#3
For ganske kort tid siden stod jeg i næsten samme situation. Havde et Omega Seamaster (2220.80 - før det et 2531.80) og ville egentlig gerne prøve at have et Rolex - jeg havde dog kun tre modeller med i mine overvejelser:
- Sub
- Explorer II (16570)
- Explorer II (216570)

...og i forhold til Explorer II om det skulle være med sort eller hvid skive. De fleste tilbagemeldinger hældte til den gamle Explorer II - på et udenlandsk forum, hvor en anden havde stillet et tilsvarende spørgsmål pegede hovedparten af anbefalingerne på Sub. Gennemgående var et budskab dog også, at man skulle vælge det ur, som man selv bedst kunne lide, og ikke nødvendigvis skele så meget til det økonomiske element.

For mit vedkommende endte det den 6. januar med en Explorer II (216570) med sort skive (selvom flere mente at den hvide var den fedeste). Prøvede uret (både en hvid og en sort) hos den lokale AD fredag inden nytår og mandag den 2. januar ringede jeg og fik uret lagt til side - det føltes bare helt rigtigt da jeg prøvede det, så derfor forsvandt overvejelserne om de to andre muligheder ganske hurtigt.

Så selvom jeg ikke er ekspert på området med stor erfaring i Rolex handler, så vil mit råd alligevel være, at du skal vælge det ur, som du synes tiltaler dig mest. Økonomisk kan der sikkert sagtens være nogle tusinde i forskel på afskrivningerne alt efter hvilken model man vælger (og mere hvis man som jeg ender med at købe helt nyt), men på den anden side, så er det jo også et ur, som man skal glædes over at have og gå med - og ikke hvor man inderst inde alligevel hellere vil have haft den anden model. Hvad uret eventuelt kan sælges til om 3-5 år er der alligevel ikke nogen der kan sige noget om med sikkerhed - men der vil alt andet lige nok være en større omsætningshastighed på en sort Sub end de andre alternativer (hvis man skal vurdere ud fra hvor hvor mange og hvor hurtigt de kommer af salgssiderne nu - men det er der sikkert flere af de mere erfarne urhandlere der har en bedre fornemmelse af end jeg Icon_e_wink).

Når/hvis jeg skal have et Rolex mere, så tror jeg det bliver en Sub (116610 LV) - og den grønne fordi man ikke ser den lige så tit som den sorte Icon_smil
MVH Jesper
Svar


Beskeder i denne tråd
Hjælp til en 1. gangs køber - af Mp10 - 26-01-2012, 05:09 PM
Re: Hjælp til en 1. gangs køber - af JJG - 26-01-2012, 06:42 PM
Re: Hjælp til en 1. gangs køber - af JJG - 26-01-2012, 06:49 PM
Re: Hjælp til en 1. gangs køber - af Mp10 - 26-01-2012, 11:15 PM
Re: Hjælp til en 1. gangs køber - af Mp10 - 07-02-2012, 10:51 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)