Hjælp til køb af første "rigtige" ur
#1
Jeg har i længere tid fulgt de mange debatter og meningsudvekslinger på dette fine forum. Jeg er det man kan kalde ur-novice, da jeg ikke har ret meget forstand på ure. Til trods for det, nærer jeg en stor facination for disse tekniske vidundre, og derfor har jeg også besluttet, at det er på tide, at købe mit første "rigtige" ur. Med et "rigtigt" ur mener jeg et mekanisk, da sjælen og charmen ved dette interesserer mig meget.

Ud over at uret skal være mekanisk, har jeg få krav og ønsker:

Skal være nyt - eller i yderst god brugt stand - er meget penippen
Stål/metal kæde
Robust, solidt og et "stort" ur. Jeg er godt bygget, så et ur under ø43 føler jeg vil se fimset ud på min arm

Jeg har kigget meget i dette forum, og ligenden fora på nettet. Ligeledes har jeg naturligvis været rundt i Aalborg for fysisk at se nogle modeller.

Ind til videre, kan jeg nævne disse to ure som jeg i særdeleshed synes om:

Certina DS 1 Chrono - C006.414.11.051.00
TAG Heuer Carrera Chronograph Black Dial Bracelet - CV2014.BA0794

Der er en fortrinsvis stor prisforskel på urene, og rent mekanisk er der så vidt jeg kan forstå ikke nogen forskel - så man betaler små 10.000,- ekstra for navnet Tag Heuer og det (i mine øjne) lidt federe design.

Jeg ønsker naturligvis feedback på de to ure jeg nævner, fordele eller ulemper ved begge vil blive påskønnet.

Ydermere kunne jeg godt tænke mig at vide om jeg overser modeller fra andre fabrikanter som ligger i samme prisspænd - er der nogle oplagte køb jeg overser?

På forhånd tak for hjælpen.
Svar


Beskeder i denne tråd
Hjælp til køb af første "rigtige" ur - af nitraM - 29-07-2011, 03:26 PM
Re: Hjælp til køb af første "rigtige" ur - af bent540 - 29-07-2011, 11:05 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)