03-07-2011, 01:20 PM
… og hvordan gik det så med: GW-M5600
I den forløbne uge har GW5600 været med på ”det glade feltliv”.
Det blev ugen, hvor vi både havde tørvejr med op til 28°C og stormende kuling med tilhørende skybrud.
Testlokaliteten blev Helsinge Å- og Pumpekanal, der fremgår nedenstående:
Vandløbet forløber i nordlig retning fra Kirke Helsinge, Vest om Gørlev – til udløb i Nedre Halleby Å, lidt opstrøms for Ågerup Bro.
Lidt om vandløbets opland
Helsinge Å- og Pumpekanal udløber i Nedre Halleby Å, der afvander Tissø. Ved Ågerup Bro ligger bunden i Nedre Halleby Å i kote -0,15 m.
Med yderligere 5,5 km til udløb i havet (kote 0,0 m), er der ikke ret meget til at ”drive” afstrømningen, og vandspejlet bliver ofte bestemt af ”skvulp” mellem tidevand og årstidens vandstand i Tissø.
Ved afløbet fra Tissø findes et overløbs- og reguleringsbygværk:
Bygværket er beliggende 300 m nedstrøms for Tissø. Her fotograferet modstrøms.
I venstre side ses et enkelt gennemløb af i alt 4, og i vandløbets længderetning ses stryg og overløbskant.
Ved et vandspejl på 1,05 m i Tissø, skal alle 4 gennemløb åbnes.
Nedre Halleby Å skal transmittere hele afstrømningen fra Tissø med et opland på i alt 418 km² . Det centrale skøn på store afstrømninger er 13,5 l/sek/km² - svarende til 5,6 m³/sek.
Sådan lidt mere håndgribeligt: Med den vandføring, vil det tage 2 sekunder at fylde en campingvogn op.
Ved store afstrømningshændelser (vårflom), kan vandspejlet i Tissø stige til ca. 2 m, og vandføringen blive betydeligt større.
Helsinge Å- og Pumpekanal
I Helsinge Å- og Pumpekanal er der således en betydelig risiko for bagstuvning fra Nedre Halleby Å.
Nu har menneskeheden det med at slå sig ned, hvor der er udsigt til vand
– eller søge at opdyrke land, som naturen ved særlige omstændigheder meddeler: ”Det er slet ikke jeres land. Det er rå og ubarmhjertig natur”.
Sådan er der så mange kalamiteter, hvad enten det er ved bredden af Gudenå, i Greve eller som nys på Lyngby Motorvej.
Tilstrømmende vand, der ikke kan komme nogen vegne, har det med at ”stille sig vandret”, og brede sig – i ordets bogstaveligste betydning, ”Ud over alle bredder”.
2,6 km før udløbet i Nedre Halleby Å, har man indrettet sig ”praktisk” i Helsinge Å.
Det praktiske består i, at lave et vandløb som man kan ”tænde og slukke for”, nærmere betegnet en pumpestation, der ses nedenstående:
Helsinge pumpestation set medstrøms.
Det ”pittoreske” bygværk sørger altså for, at bagstuvning ikke breder sig op i Helsinge Å, og at vandstanden i Helsinge Å bliver ”holdt i ave”.
Det siger sig selv, at der ikke kan være meget vandløbskvalitet i Helsinge Å.
Der er ingen fri strømning i vandløbet, og somme tider er vandet stillestående. Det giver ophav til slamaflejring.
Eventuel fiskebestand i vandløbet har, ved nedtræk – kun een vej, og det er gennem pumperne. Al erfaring siger, at det bliver noget gyseligt ”hakkemad”.
Bare rolig. Nu ikke flere kvababbelser over menneskelig dårskab og slåen sig ned i områder, som naturen kan finde på at (gen)kræve.
De feltmæssige omstændigheder ved urets afprøvning var ikke kun bedrøvelighed. – Her er et ”stilleben” fra onsdagens hedebølge:
… man føler næsten med Goethes ord:
Der alte Gries saϐ in dem Shatten eines Ölbaum,
weinte – rief seine Kinder zusammen und sprach.
En klassiker i uartige skoledrenges ”tyske undersættelse”:
Den gamle gris sad i sjatterne af et øltræ,
hvinede, rev sine kinder sammen og sprak.
Min inspiration bliver måske tydeligere ved den korrekte udlægning:
Den gamle olding sad i skyggerne af et olietræ,
brast i gråd, kaldte sine børn sammen og talte.
Feltlivet har af og til også sine bekvemmeligheder
Nedbør fik vi (rigeligt af) om torsdagen.
Nedenfor er uret fotograferet i natur sammenhæng. Mit krampagtige forsøg på et ”kunstnerisk” ur billede.
(fatter ikke hvordan i andre gør, således at det ser flot, harmonisk og interessant ud)
(Ingen vinbjergsnegle led overlast ved optagelse af dette billede)
Erfaringer med GW-M5600
Remmen:
… er da et underligt slattent og koldt materiale, der giver en klam fornemmelse ved påtagning.
Når den øjeblikkelige ”ækling” er trængt i baggrund, sidder uret umærkeligt , perfekt og har ikke behov for ”fast tilspænding”.
Remmens løse ”tamp” holdes fint på plads af holderen, der kan forskydes i ”klik” pr. hul i remmen.
Display & læsbarhed:
Her er der intet at komme efter: Overskueligt og med god læsbarhed.
I mørke er der en lille ”fancy” detalje – at når uret drejes (ca. 40° fra vandret) mod brugeren, illumineres baggrunden automatisk.
Finessen kaldes Auto Light Switch, og kan til/fra vælges.
Vedligehold af tidskode:
Uret har, på en særdeles vanskelig og næsten radiodød lokalitet, troligt hentet tidskode ned hver nat kl. 03:02 – Flot.
Tidskoden søges hentet ved i alt 6 forsøg i tidsrummet fra midnat til kl. 05:00.
Tidspunkterne for nedtagning af tidskode, er lagt på døgnet, hvor der er mindst radiointerferens fra elektromotorer, husholdningsapparater og anden benyttelse af elektriske artikler.
Dette tager hensyn til, at et langbølgesignal let bliver forstyrret af interferens. Til gengæld er gennemslagskraft og udbredelse betydelig.
Uret lagrer dato og tid for sidst nedtagne tidskode. Manuelt forceret nedtagning er også en mulighed.
Fysisk brugskomfort:
Urets højde - og størrelse i øvrigt, medfører intet besvær, som tidligere konstateret med det mere ”voluminøse” MTG-1000.
Visuel brugskomfort:
Med en digital repræsentation af tiden, må man ”vinke farvel” til den umiddelbare tidsopfattelse, der er så karakteristisk ved analog repræsentation.
I forhold til konstateringen, at det sammenlignede analoge arbejdsur (MTG-1000) havde flere gener – er det imidlertid en ulempe, der er let at bære.
Mens vi er ved forskellene mellem digital og analog repræsentation, kan en stor konstruktionsmæssig forskel konstateres.
Det analoge ur tilstræbte både at ligne ”et almindeligt ur” og have samme funktionsmæssige indretning. Her tænkes på kronograf knappernes placering og funktion.
Det digitale ur er menustyret, og kronograffunktionen skal forlods vælges i ”mode” (P3).
Herefter foregår start og stop med P2, mens nulstilling sker med P4.
Det er logisk og konsekvent opbygget; men så afvigende, at det kræver tilvænning, hvilket dog er let.
Urets tilvejebringelse:
… er en lille solstråle historie i sig selv.
Da jeg efter grundigt forarbejde på MTG-1000, måtte konstatere brugsmæssige uhensigtsmæssigheder, fik jeg mail fra Joepete om, at jeg –som forsøg, kunne låne hans GW-5600 blot for at prøve ”om det var noget”.
Det var et tilbud, som jeg naturligvis takkede ja til. Da uret var ankommet spurgte jeg Joepete om vi ikke skulle finde en pris, også til dækning af portoen .
… og svaret var både usædvanligt og interessant, idet joepete (i uddrag) svarede:
Uret er en gave, så der skal ikke noget min vej !
Dine erfaringer med din anden Casio gjorde, at selv om 5600´eren havde en masse mangler ifht din liste, så var jeg ret sikker på, at den ville være noget til jobbet.
På den anden side, så var jeg også sikker på, at du selv ville gå i en lang bue uden om uret, og så er der jo ikke andet for, end at jeg måtte sende et til dig.
Dét ville du trods alt være for høflig til at afslå, tænkte jeg - for mit "japaner hab und gut" skal du edermame ha´ *griner stort*
Se det er jo både menneske kundskab og ”overhøjde”, der vil noget.
Så dette var historien om, hvordan jeg blev ”narret” til noget "japaner hab und gut" – og det var i grunden ikke så galt.
Stor tak til Joepete
Med venlig hilsen - Geodoc
I den forløbne uge har GW5600 været med på ”det glade feltliv”.
Det blev ugen, hvor vi både havde tørvejr med op til 28°C og stormende kuling med tilhørende skybrud.
Testlokaliteten blev Helsinge Å- og Pumpekanal, der fremgår nedenstående:
Vandløbet forløber i nordlig retning fra Kirke Helsinge, Vest om Gørlev – til udløb i Nedre Halleby Å, lidt opstrøms for Ågerup Bro.
Lidt om vandløbets opland
Helsinge Å- og Pumpekanal udløber i Nedre Halleby Å, der afvander Tissø. Ved Ågerup Bro ligger bunden i Nedre Halleby Å i kote -0,15 m.
Med yderligere 5,5 km til udløb i havet (kote 0,0 m), er der ikke ret meget til at ”drive” afstrømningen, og vandspejlet bliver ofte bestemt af ”skvulp” mellem tidevand og årstidens vandstand i Tissø.
Ved afløbet fra Tissø findes et overløbs- og reguleringsbygværk:
Bygværket er beliggende 300 m nedstrøms for Tissø. Her fotograferet modstrøms.
I venstre side ses et enkelt gennemløb af i alt 4, og i vandløbets længderetning ses stryg og overløbskant.
Ved et vandspejl på 1,05 m i Tissø, skal alle 4 gennemløb åbnes.
Nedre Halleby Å skal transmittere hele afstrømningen fra Tissø med et opland på i alt 418 km² . Det centrale skøn på store afstrømninger er 13,5 l/sek/km² - svarende til 5,6 m³/sek.
Sådan lidt mere håndgribeligt: Med den vandføring, vil det tage 2 sekunder at fylde en campingvogn op.
Ved store afstrømningshændelser (vårflom), kan vandspejlet i Tissø stige til ca. 2 m, og vandføringen blive betydeligt større.
Helsinge Å- og Pumpekanal
I Helsinge Å- og Pumpekanal er der således en betydelig risiko for bagstuvning fra Nedre Halleby Å.
Nu har menneskeheden det med at slå sig ned, hvor der er udsigt til vand
– eller søge at opdyrke land, som naturen ved særlige omstændigheder meddeler: ”Det er slet ikke jeres land. Det er rå og ubarmhjertig natur”.
Sådan er der så mange kalamiteter, hvad enten det er ved bredden af Gudenå, i Greve eller som nys på Lyngby Motorvej.
Tilstrømmende vand, der ikke kan komme nogen vegne, har det med at ”stille sig vandret”, og brede sig – i ordets bogstaveligste betydning, ”Ud over alle bredder”.
2,6 km før udløbet i Nedre Halleby Å, har man indrettet sig ”praktisk” i Helsinge Å.
Det praktiske består i, at lave et vandløb som man kan ”tænde og slukke for”, nærmere betegnet en pumpestation, der ses nedenstående:
Helsinge pumpestation set medstrøms.
Det ”pittoreske” bygværk sørger altså for, at bagstuvning ikke breder sig op i Helsinge Å, og at vandstanden i Helsinge Å bliver ”holdt i ave”.
Det siger sig selv, at der ikke kan være meget vandløbskvalitet i Helsinge Å.
Der er ingen fri strømning i vandløbet, og somme tider er vandet stillestående. Det giver ophav til slamaflejring.
Eventuel fiskebestand i vandløbet har, ved nedtræk – kun een vej, og det er gennem pumperne. Al erfaring siger, at det bliver noget gyseligt ”hakkemad”.
Bare rolig. Nu ikke flere kvababbelser over menneskelig dårskab og slåen sig ned i områder, som naturen kan finde på at (gen)kræve.
De feltmæssige omstændigheder ved urets afprøvning var ikke kun bedrøvelighed. – Her er et ”stilleben” fra onsdagens hedebølge:
… man føler næsten med Goethes ord:
Der alte Gries saϐ in dem Shatten eines Ölbaum,
weinte – rief seine Kinder zusammen und sprach.
En klassiker i uartige skoledrenges ”tyske undersættelse”:
Den gamle gris sad i sjatterne af et øltræ,
hvinede, rev sine kinder sammen og sprak.
Min inspiration bliver måske tydeligere ved den korrekte udlægning:
Den gamle olding sad i skyggerne af et olietræ,
brast i gråd, kaldte sine børn sammen og talte.
Feltlivet har af og til også sine bekvemmeligheder
Nedbør fik vi (rigeligt af) om torsdagen.
Nedenfor er uret fotograferet i natur sammenhæng. Mit krampagtige forsøg på et ”kunstnerisk” ur billede.
(fatter ikke hvordan i andre gør, således at det ser flot, harmonisk og interessant ud)
(Ingen vinbjergsnegle led overlast ved optagelse af dette billede)
Erfaringer med GW-M5600
Remmen:
… er da et underligt slattent og koldt materiale, der giver en klam fornemmelse ved påtagning.
Når den øjeblikkelige ”ækling” er trængt i baggrund, sidder uret umærkeligt , perfekt og har ikke behov for ”fast tilspænding”.
Remmens løse ”tamp” holdes fint på plads af holderen, der kan forskydes i ”klik” pr. hul i remmen.
Display & læsbarhed:
Her er der intet at komme efter: Overskueligt og med god læsbarhed.
I mørke er der en lille ”fancy” detalje – at når uret drejes (ca. 40° fra vandret) mod brugeren, illumineres baggrunden automatisk.
Finessen kaldes Auto Light Switch, og kan til/fra vælges.
Vedligehold af tidskode:
Uret har, på en særdeles vanskelig og næsten radiodød lokalitet, troligt hentet tidskode ned hver nat kl. 03:02 – Flot.
Tidskoden søges hentet ved i alt 6 forsøg i tidsrummet fra midnat til kl. 05:00.
Tidspunkterne for nedtagning af tidskode, er lagt på døgnet, hvor der er mindst radiointerferens fra elektromotorer, husholdningsapparater og anden benyttelse af elektriske artikler.
Dette tager hensyn til, at et langbølgesignal let bliver forstyrret af interferens. Til gengæld er gennemslagskraft og udbredelse betydelig.
Uret lagrer dato og tid for sidst nedtagne tidskode. Manuelt forceret nedtagning er også en mulighed.
Fysisk brugskomfort:
Urets højde - og størrelse i øvrigt, medfører intet besvær, som tidligere konstateret med det mere ”voluminøse” MTG-1000.
Visuel brugskomfort:
Med en digital repræsentation af tiden, må man ”vinke farvel” til den umiddelbare tidsopfattelse, der er så karakteristisk ved analog repræsentation.
I forhold til konstateringen, at det sammenlignede analoge arbejdsur (MTG-1000) havde flere gener – er det imidlertid en ulempe, der er let at bære.
Mens vi er ved forskellene mellem digital og analog repræsentation, kan en stor konstruktionsmæssig forskel konstateres.
Det analoge ur tilstræbte både at ligne ”et almindeligt ur” og have samme funktionsmæssige indretning. Her tænkes på kronograf knappernes placering og funktion.
Det digitale ur er menustyret, og kronograffunktionen skal forlods vælges i ”mode” (P3).
Herefter foregår start og stop med P2, mens nulstilling sker med P4.
Det er logisk og konsekvent opbygget; men så afvigende, at det kræver tilvænning, hvilket dog er let.
Urets tilvejebringelse:
… er en lille solstråle historie i sig selv.
Da jeg efter grundigt forarbejde på MTG-1000, måtte konstatere brugsmæssige uhensigtsmæssigheder, fik jeg mail fra Joepete om, at jeg –som forsøg, kunne låne hans GW-5600 blot for at prøve ”om det var noget”.
Det var et tilbud, som jeg naturligvis takkede ja til. Da uret var ankommet spurgte jeg Joepete om vi ikke skulle finde en pris, også til dækning af portoen .
… og svaret var både usædvanligt og interessant, idet joepete (i uddrag) svarede:
Uret er en gave, så der skal ikke noget min vej !
Dine erfaringer med din anden Casio gjorde, at selv om 5600´eren havde en masse mangler ifht din liste, så var jeg ret sikker på, at den ville være noget til jobbet.
På den anden side, så var jeg også sikker på, at du selv ville gå i en lang bue uden om uret, og så er der jo ikke andet for, end at jeg måtte sende et til dig.
Dét ville du trods alt være for høflig til at afslå, tænkte jeg - for mit "japaner hab und gut" skal du edermame ha´ *griner stort*
Se det er jo både menneske kundskab og ”overhøjde”, der vil noget.
Så dette var historien om, hvordan jeg blev ”narret” til noget "japaner hab und gut" – og det var i grunden ikke så galt.
Stor tak til Joepete
Med venlig hilsen - Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)