23-05-2011, 09:34 PM
Hvis man er imod jagt - fordi man finder selve den adfærd, at være "lyst jæger" en ulækker adfærd, som jo uomtvistelig i et moderne samfund er "unødvendig" for at få føde, kan jeg til en vis grad forstå det. Det er jo let at sky den last/lyst man ikke har. Har man ikke lyst, er det let at lade være og svært at forstå at andre kan have lyst.
Har man derimod lyst til at fiske eller gå på jagt, er det en anden sag. Så bliver spørgsmålet om det er etisk forsvarligt. For mig er det let at svare ja til. Jeg ynder ikke at slå ihjel. At hugge hovedet af en høne eller aflive en gris eller en ko, er ikke lystbetonet, men nærmere en sur pligt i visse situationer. Har man høns skal de jo aflives før de falder om!
Når man går på jagt er drabet kulminationen på den higen man har haft. Den higen, som får en til at tilbringe morgener fra 5 til 9 samt aftener fra 18 til 21-22 ude i naturen og liste rundt for at komme tæt nok på byttet. Hvorfor er det en lyst? Aner det ikke, men det er det og jeg følger den. Det giver mig glæde og store oplevelser og det er for mig etisk forsvarligt at følge sin lyst på dette punkt. Overskuddet i naturen kan høstes og nyttiggøres. Dyrene dør på en forsvarlig måde - sammenlignet med enhver anden måde de ellers ville dø på.
Er jeg så "lyst morder"? Jeg forstår godt at nogen kan finde på at kalde mig det. Lyst fisker, lyst jæger eller lyst morder. Ja måske. I hvert fald er det lysten der driver værket. Lysten til jagten og lysten til byttet.
Jeg vil undlade at beklikke jagtmodstanderne, blot konstatere, at ikke alle kan finde tolerancen på dette område og det må jeg jo så leve med. Måske skal man kigge på sig selv, næste gang man klapser en flue!
Så er der billedet, som er faldet nogen for brystet. Vi er så vant til at se jagtbilleder med den stolte jæger og hans fine riffel sidde ved det nedlagte bytte, så det tænker vi er ok (hvis man nu ikke bare er imod jagt i al almindelighed). Jeg har nok svært ved at se forskellen. For mig var valget af ur til jagt af betydning og jeg lod uret pryde bukken i stor respekt og tog et billede. Men ok jeg må konstatere at flere finder det ”usmageligt”. Jeg forstår ikke hvorfor. Skulle en kylling med pris på være mere respektabel og respekteret i køledisken i supermarkedet?
Til sidst vil jeg sige at bukken er forlagt. Der er intet gået til spilde. Der er 2 gode køller til festmiddage. Det er et kilo til ragout, et kilo hakket kød, som sammen med svinekød vil blive til 2 fantastiske ”forloren harer”. Og så er der ryggen. Som 2 store svinemørbrader (en på hver side af ryggen). Stegt hel er det en pragtfuld spise, som nydes med gode venner. Ofte mindes man dyret og jagten, når man spiser de gode sager og mange gæster finder, at det netop er en fin oplevelse, at spise et stykke vildt fra den frie vildbane, hvor dyret har levet et frit liv i modsætning til de dyr som opdrættes og slagtes.
Alle fraskær er kogt – ca 2 kilo og vil blive brugt til hundemad.
Trofæet, opsatsen er skåret af, kogt og rengjort og vil blive til et fint minde om en herlig pürch og mange skønne morgener.
Vh Baun
Har man derimod lyst til at fiske eller gå på jagt, er det en anden sag. Så bliver spørgsmålet om det er etisk forsvarligt. For mig er det let at svare ja til. Jeg ynder ikke at slå ihjel. At hugge hovedet af en høne eller aflive en gris eller en ko, er ikke lystbetonet, men nærmere en sur pligt i visse situationer. Har man høns skal de jo aflives før de falder om!
Når man går på jagt er drabet kulminationen på den higen man har haft. Den higen, som får en til at tilbringe morgener fra 5 til 9 samt aftener fra 18 til 21-22 ude i naturen og liste rundt for at komme tæt nok på byttet. Hvorfor er det en lyst? Aner det ikke, men det er det og jeg følger den. Det giver mig glæde og store oplevelser og det er for mig etisk forsvarligt at følge sin lyst på dette punkt. Overskuddet i naturen kan høstes og nyttiggøres. Dyrene dør på en forsvarlig måde - sammenlignet med enhver anden måde de ellers ville dø på.
Er jeg så "lyst morder"? Jeg forstår godt at nogen kan finde på at kalde mig det. Lyst fisker, lyst jæger eller lyst morder. Ja måske. I hvert fald er det lysten der driver værket. Lysten til jagten og lysten til byttet.
Jeg vil undlade at beklikke jagtmodstanderne, blot konstatere, at ikke alle kan finde tolerancen på dette område og det må jeg jo så leve med. Måske skal man kigge på sig selv, næste gang man klapser en flue!
Så er der billedet, som er faldet nogen for brystet. Vi er så vant til at se jagtbilleder med den stolte jæger og hans fine riffel sidde ved det nedlagte bytte, så det tænker vi er ok (hvis man nu ikke bare er imod jagt i al almindelighed). Jeg har nok svært ved at se forskellen. For mig var valget af ur til jagt af betydning og jeg lod uret pryde bukken i stor respekt og tog et billede. Men ok jeg må konstatere at flere finder det ”usmageligt”. Jeg forstår ikke hvorfor. Skulle en kylling med pris på være mere respektabel og respekteret i køledisken i supermarkedet?
Til sidst vil jeg sige at bukken er forlagt. Der er intet gået til spilde. Der er 2 gode køller til festmiddage. Det er et kilo til ragout, et kilo hakket kød, som sammen med svinekød vil blive til 2 fantastiske ”forloren harer”. Og så er der ryggen. Som 2 store svinemørbrader (en på hver side af ryggen). Stegt hel er det en pragtfuld spise, som nydes med gode venner. Ofte mindes man dyret og jagten, når man spiser de gode sager og mange gæster finder, at det netop er en fin oplevelse, at spise et stykke vildt fra den frie vildbane, hvor dyret har levet et frit liv i modsætning til de dyr som opdrættes og slagtes.
Alle fraskær er kogt – ca 2 kilo og vil blive brugt til hundemad.
Trofæet, opsatsen er skåret af, kogt og rengjort og vil blive til et fint minde om en herlig pürch og mange skønne morgener.
Vh Baun
Se min samling og profil
Profil
Constellation
Genéve
Seamaster
Øvrige Omegaer
Profil
Constellation
Genéve
Seamaster
Øvrige Omegaer

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)