Specialiteter i Basel

[bjorn_e58]

Det er nu lidt interessant at tænke over, hvilke komplikationer, der rent faktisk bliver lavet. Man må gå ud fra, at der laves de komplikationer, som rent faktisk også bliver solgt, så der må jo være en grund til at nogen køber f.eks. tourbillon eller mekanisk ur med springende sekunder.

Jeg kan ikke lade være at spekulere på, om tourbillon køberne udelukkende køber fordi de er så præcise, som de er, eller om de også købes fordi de er så eksklusive og dyre som de er.

Og hvorfor er der købere til springende sekunder? Er det fordi køberen håber at kunne give skarpt tilbage på en kommentar om, at han bare har et quartz ur?

Og hvorfor har Glashütte Original lavet den (efter min mening helt latterlige) komplikation med en tæller? Er kunderne flypersonale, der skal kunne gå ned gennem mellemgangen for at tælle passagerer?

Jeg kunne også nævne evighedskalenderen (som Mads også var inde på). Hvor mange ure med evighedskalender går altid? Hvis de alligevel går i stå, enten fordi de ikke bliver trukket op, ikke sidder på armen eller i en winder, er det så ikke lige meget at der er evighedskalender? Tag som eksempel Lange u Söhne's Langematik Perpetual, hvor de gør en stor dyd ud af, at de har lavet en pusher, der skal anvendes fordi der ikke er 29 dage i februar år 2100, samtidig med, at de lidt beklagende siger at efter 122,6 år er månefasen en dag forkert.

Don't get me wrong - jeg kan sagtens forstå urmagerne, at de gerne vil vise det ypperste, de formår, og gerne vil lave spændende komplikationer. Men mon ikke resultatet ofte bliver købt fordi det er en spændende komplikationen mere end de bliver købt fordi det er en meget brugbar komplikation?

/Bjørn.

PS: Jeg ville umådeligt gerne have råd til et Langematik Perpetual. Helst i platin og med lænke, selvfølgelig!