Specialiteter i Basel

[Geodoc]

JK Skrev:

Mads Gjødesen Skrev:.. for syntes disse fantastiske innovative urmagere skal have ros for ikke altid at følge strømmen. Uanset om funktionerne tjener noget formål eller ej.
/Mads

Lige nøjagtig! Det bliver ikke ret spændende at følge den horologiske udvikling i fremtiden, hvis man afviser de fleste komplikationer som unyttige og derfor uinteressante.

Jens-Kristian

Hej - Rune, Mads, Bjørn og ikke mindst Jens-Kristian.
Lad mig (gen)fortælle en anekdote jeg engang læste, og hvor jeg ikke erindrer hvem hovedpersonen var - udover at han var en meget berømt og feteret forfatter.
Han var inviteret til en klassisk violin koncert, og under forløbet var det tydeligt, at han kedede sig gudsjammerligt, navnlig under koncertens højdepunkt.
Dette højdepunkt var en afsindig svær og indviklet violin solo, der kun kunne lykkes for de allerbedste violinister i verden.
For at bløde op på forfatterens kedsomhed lænede hans vært sig over imod ham, og hviskede: "Det er meget vanskeligt!" - hvortil han svarede:
... "Vanskeligt - Jeg ville ønske det var umuligt".
Det er ikke et sådant åndshovmod, jeg har forsøgt at give udtryk for i mine indlæg. - Blot at min ur interesse næppe "rammes af den finere horologi".

Således erkendt, må jeg også vedgå, at jeg aldrig bliver en "rigtig" horolog.
Min interesse er rundet af beundringen for det robuste, pålidelige og nøjagtige instrument
- og har efterhånden spidset frem imod nogle særligt karakteristiske Omega'er. Både dem, der "floppede" og dem der "toppede".

Min "urverden" er lagdelt i 3 lag, der nævnt i faldende engagement består af:
a) Det gode præcise og gedigne ur
b) Det forfinede og elaborerede ur, der bærer en betydelig grad af kunsthåndværk i sig, og
c) Det rene artisteri, i hvilket der indgår iøjnefaldende elementer af kunst.

Min interesse befinder sig i "a" og et stykke op i "b", hvorefter den forsvinder. Derimod rækker min beundring hele vejen fra "a" til "c".
... forstået således, at jeg ikke er begrænset af hensynet til "nyttevirkning eller nyttegrad". Jeg kan godt beundre kunst uden at eftertragte det så meget, at jeg nødvendigvis må eje det.

Heri ligger også en klar erkendelse af, at producenten af "Det gode præcise og gedigne ur" aldrig vil kunne tegne de horologiske landvindinger eller kvantespring.
Landvindingerne tegnes klart af de "vilde", "gale" og "totalt hæmningsløse", der udfører det "umulige" - og TAK for det.

Jeg er aldeles enig med Jens-Kristian i: "Det bliver ikke ret spændende at følge den horologiske udvikling i fremtiden, hvis man afviser de fleste komplikationer som unyttige og derfor uinteressante."
Sagt på en anden måde: Min interesse rækker et stykke af vejen, hvor jeg bare må eje sådan et ur.
... Mens min beundring og anerkendelse rækker hele vejen, i klar erkendelse af, at de sidstnævnte skaber udviklingen, dog uden at jeg nødvendigvis må eje en af kreationerne.

Med venlig hilsen - Geodoc