Golay skibskronometer - Ej super imponeret over servicen!
#1
Ohøj i skivet Icon_e_smile

Jeg er kommet i besiddelse af et Golay (schweitzisk) skibschronometer magen til dette:
http://www.antiqueclockspriceguide.com/p...ck7277.php

Desværre så trænger den mekaniske del af værket nok til en lille service, for med mellemrum så stopper det med at gå og når man banker på det går det igang igen.
Jeg er helt sikker på det er værket, for jeg har målt på elektronikken og den giver fint signal ud hvert halve sekund med forskudt polarietet som det skal selvom værket stopper.

Grundet dets værdi vil jeg høre om ikke man kan få en professionel til at kigge på den mekaniske del. Umiddelbart vil jeg mene at en rensning/smøring højst sandsynligt er det, der skal til.

Nogen, der ved hvem der tænkes at gøre det i den slags, gerne i Nordsjælland/Kbh-området?

Så kan jeg selv tage mig af kassen bagefter, for den har lidt skræmmer, men heldigvis er forpladen meget pæn. Regner med at få min kusine der er maler til at hjælpe med at finde ud af hvad der skal gøres ved kassen, med mindre nogen herinde siger at det vil være synd at omlakere den.

Selve elektronikken ser ud til at have det helt fint. Rørene til batterierne skal nok lige renses, men det er så også det. Det ser ud til at være noget, der er bygget til at holde. Der er ud over trimmekondensatoren kun brugt kondensatorer af filmtypen, det er jo herligt, for modsat meget andet gammelt elektronik så er der vitterligt intet her, der slides (elektrolytter der skal udskiftes er ellers en klassiker). Eller jo, kvartkrystallet ældes i teorien, men det er så også det.
Det er meget sjovt. Krystallet er indkapslet som et radiorør og "mega" stort. Krystallet er på "hele" 12 kHz, dvs. det må så næsten være 12288 Hz hvis det skal kunne deles nemt uden microcontroller og give impuls hvert halve sekund.

Hvis nogen synes det kunne være sjovt kunne jeg da godt forsøge at tage et par skud af elektronikken, så det kan ses hvordan man lavede højkvalitets kvartsure for 41 år siden.
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!




Beskeder i denne tråd
Golay skibskronometer - Ej super imponeret over servicen! - af McAllan - 26-03-2011, 05:55 PM
Re: Golay skibskronometer - af hannover_dk - 26-03-2011, 07:39 PM
Re: Golay skibskronometer - af Kim T - 26-03-2011, 07:48 PM
Så' der billeder! - af McAllan - 26-03-2011, 08:18 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)