Hvad mon man tænker ?
#1
Bilen skulle gøres forårsklar og have den helt store tur her til formiddag. Første stop var vaskehallen, hvor andre havde fået samme tanke som jeg. En bil var igang med at blive vasket, imens en anden holdt i kø. Jeg parkerer som nr. to i køen, og ret hurtigt kommer flere biler til i køen. Da bilen i vaskehallen er færdig, kører første mand i køen ind i vaskehallen. Bilen parkeres, og der går nu nogen tid, inden en ældre herre omkring de 60 kommer ud. Han går hen og åbner bagklappen og fifler med noget under en måtte, inden han igen lukker bagklappen. Så bliver antennen skruet af, og lægges ind på bagsædet. Så lister han over til sæbespanden, som tømmes stille og roligt ned i kloaken foran vaskehallen. Han går så ind og fylder sæbe og vand i spanden, og skyller børsten godt, inden han går igang med at vaske forruden, under viskerbladene, sidespejlene, fælge, skærmkanter, kofanger, bagrude og til sidst får dækkene også en tur med børsten. Jeg er ved at tabe kæben af at betragte ham, alt imens køen foran vaskehallen bliver længere og længere. Man skulle så tro, at når bilen har fået den store vasketur med børste og håndkraft, at så er vi klar til at starte selve den automatiske del af vaskearbejdet, men nej, der skal lige fifles lidt med noget under en måtte i baggagerummet igen, ligesom alle viskerblade får monteret beskyttelsesplast Icon_e_surprised inden herren går ind for at starte vasken.

Jeg skal nok spare Jer for historien om, hvor lang tid det så tog at gøre bilen klar til afgang, inden han rent faktisk kørte ud af vaskehallen igen. Min forundring var stor under hele seancen, og jeg kunne ikke lade være at dvæle ved særligt ét spørgsmål: Hvad mon man tænker, når man sådan går og hyggepusser helt for sig selv i en vaskehal, imens der hober sig en kø af den anden verden op, lige foran næsen på én ? Icon_e_smile

Nyd denne fantastiske lørdag, og hav en god week-end Icon_e_wink Icon_e_smile
De venligste hilsner, John
Svar


Beskeder i denne tråd
Hvad mon man tænker ? - af Joepete_phpbb3_import15783 - 26-03-2011, 02:29 PM
Re: Hvad mon man tænker ? - af Geodoc - 26-03-2011, 03:12 PM
Re: Hvad mon man tænker ? - af Lars - 26-03-2011, 05:20 PM
Re: Hvad mon man tænker ? - af Kim T - 26-03-2011, 06:06 PM
Re: Hvad mon man tænker ? - af hannover_dk - 26-03-2011, 07:55 PM
Re: Hvad mon man tænker ? - af baun - 27-03-2011, 11:18 AM
Re: Hvad mon man tænker ? - af columbo - 02-04-2011, 10:18 PM
Re: Hvad mon man tænker ? - af alsendk - 02-04-2011, 11:31 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)