Hvilket Rolex skal jeg dog vælge?
#1
Da dette er min første post i dette forum, kommer den også til at tjene som min introduktion. Min egentlige Rolex-snak starter i afsnittene under det nedenfor.

For et par år siden gik jeg slet ikke med ur. Jeg var en af de der typer, der ikke mente at ure var 'nødvendige', for jeg havde jo min mobil på mig alligevel, ja I har jo nok allesammen mødt sådan nogle. Men da jeg fandt det gamle Citizen kvarts ur jeg fik i konfirmationsgave, valgte jeg alligevel at få det repareret for alle de skader det i sin tid havde pådraget sig i skolegården, og begyndte at gå med det. Og det føltes godt. Efter yderligere et år eller to, begyndte det langsomt at gå op for mig, at andre ure også var pæne, og jeg begyndte at kigge på vinduer i forskellige urmagerforretninger, hvilket havde den konsekvens at jeg kom til at købe et par ure mere, når jeg lige faldt over noget der var pænt. Det blev først til to Skagen-ure, men de føltes forkert, og jeg endte med at gå med mit Citizen igen. Så blev det til et Pulsar, som faktisk får en del tid på armen, og et Tissot som jeg har på i skrivende stund. Efterhånden som tiden er gået har jeg fået talt med nogle ganske inspirerende ur-nørder og, læst bøger og blade om den fantastiske mekanik der ligger i især mekaniske ure, og nu da jeg endelig er blevet færdig med min uddannelse og er kommet i et 'rigtigt' arbejde står det klart; Jeg bliver nød til at eje et Rolex!

Jeg har gjort mig en del tanker om hvilket Rolex der passer bedst til mig, og jeg har snævret feltet ind til 4, men så kommer jeg heller ikke længere uden at vende den med jer! Bemærk at der i alle tilfælde er tale om ure i står, da ædle metaller ikke siger mig det store. Det er mekanikken og håndværket jeg går efter. Kampen står mellem:

Submariner:
Jeg er ikke dykker, og jeg bevæger mig kun ud på skibe når jeg tager på ferie til Bornholm, så hvis mit kommende Rolex nogensinde bliver vådt, bliver det enten fordi det regner, eller fordi jeg skal spritte det af efter en dag på laboratoriet. Det der appelerer til mig ved Submariner, er derfor ikke hvad det kan tåle, men at det er en rigtig klassisk model, med præcis de funktioner jeg ønsker mig.

Explorer II:
Nok er jeg en nørd, og nok kan der gå lidt længere tid end godt er mellem jeg ser solen, men alligevel vil jeg ikke gå så vidt som til at sige at jeg har brug for 24-timers viseren til at fortælle mig om det er nat eller dag udenfor. Men æstetisk set er den røde viser jo pæn, og især med den hvide skive som baggrund. Explorer II er måske det mest æstetisk tilfredsstillende af de modeller jeg overvejer.

Milgauss (Sort skive, grønt glas):
Jeg regner bestemt ikke med at de lukker mig ind på CERN, eller at jeg kommer i nærheden af andre 1000-gauss magneter lige foreløbig, men derfor kan man jo godt syntes at ure der kan holde til det er spændende. Bevares, jeg syntes at gåde Explorer II og Submariner er pænere ure, men Milgauss har sin egen helt specielle charme syntes jeg, måske fordi det er lidt specielt med sin lyn-viser, sit grønne glas, og sine orange detaljer på skiven.

Milgauss: (Hvid skive & glas):
Dette ur er måske lidt mere anonymt end sin fætter med sort skive og grønt glas, men jeg er syntes stadig at den hvide skive er ganske klædelig. En stor del af dette urs appel er også, at det kommer til at føles mere specielt og særligt end modellen med grønt glas, da det er mit indtryk at langt de fleste Milgauss der sælges er med den konfiguration.

Spørgsmålet er indlysende, hvis I nu skulle vælge ét ur af de 4 ovenfor, hvad ville I så vælge? Og hvorfor?
Svar


Beskeder i denne tråd
Hvilket Rolex skal jeg dog vælge? - af Mars - 01-02-2011, 11:45 AM
Re: Hvilket Rolex skal jeg dog vælge? - af baun - 01-02-2011, 01:30 PM
Re: Hvilket Rolex skal jeg dog vælge? - af jacob jensen - 01-02-2011, 05:42 PM
Re: Hvilket Rolex skal jeg dog vælge? - af willy - 01-02-2011, 09:16 PM
Re: Hvilket Rolex skal jeg dog vælge? - af willy - 02-02-2011, 01:49 PM
Re: Hvilket Rolex skal jeg dog vælge? - af crook - 02-02-2011, 09:20 PM
Re: Hvilket Rolex skal jeg dog vælge? - af Mars - 03-02-2011, 09:53 AM
Re: Hvilket Rolex skal jeg dog vælge? - af willy - 03-02-2011, 01:42 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)