04-01-2011, 10:56 PM
RunesS Skrev:... vil absolut ikke stille mig på bagbenene.Geodoc Skrev:...Ligeledes er det interessant at bemærke, at hver ny landvinding i den mekaniske horologi baserer sig på EDB modeller, hvor den mindste kraft og slid på det mindste tandhjul, på forhånd er beregnet...Der er jeg nok lidt uenig. Selvom nogle af mine helte, som f.eks. Greubel Forsey (og alt deres arbejde med at forbedre tourbillonen), udnytter CAD/CAM teknologi til det ypperste i deres R&D arbejde... Så er f.eks. Daniels' Co-Axiale eschappement udviklet uden alt det, så vidt jeg husker... (Så hvis du stiller dig helt på bagben, må jeg kigge lidt i "biblioteket" efter svar.)
Tværtimod vil jeg henvise til de mange biografier om George Daniels, hvor han er afbilledet ved arbejdsbordet med masser af konstruktionstegninger, og ja med klassisk tegneværktøj.
Det skal også tages i betragtning, at George Daniels oplevede mange "fødselskramper" med CoAxial escapementet, og det har været på vej i langt mere end 30 år.
Heri ligger måske grund til at antage(?), at CoAx'en er en af de sidste horologiske opfindelser, der er blevet til på klassisk vis, - og ikke i så høj grad ved Computer Aided Design.
End ikke dette vil jeg begræde, for (tegne/konstruktions)værktøjet skal stadig betjenes af den begavede (geniale) ide-mand, der talentfuldt og inovativt har fostret ideen i hovedet,
....langt før en blyantstreg er sat på et stykke papir, eller før den første vektor er trukket på CAD systemet.
Personligt nærer jeg respekten og beundringen for talentet, "der kan se" ideen udfolde sig, allerede før stregerne er trukket.
Med venlig hilsen - Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)