3 spørgsmål vedr. Seiko

[Geodoc]

Enzaie Skrev:jeg har lige et andet spørgsmål, nu vi er ved Seiko, så vidt jeg husker (ret mig hvis jeg tager fejl) var det Seiko der i 1969-70 fremstillede verdens første quartz ur,
jeg mener det hed "Astron" og kostede en pæn formue dengang, men findes der stadig nogle af dem ?

... (ret mig hvis jeg tager fejl) - Nej, der er ingen grund til at rette; men nok lejlighed til at sætte verdens første quartzur ind i en historisk/udviklingsmæssig sammenhæng.

En guldgrube til dette formål er: "IEEE" ("eye-triple-E"), The Institute of Electrical and Electronics Engineers, Inc. - der i IEEE-GHN (Global History Network) udførligt skriver elektronikkens historie.

Fra artiklen: First-Hand:The First Quartz Wrist Watch, kan præsenteres verdens første quartz (armbånds)ur:

The first Quartz Wrist Watch: Beta 1

BETA1 - Juli 1967

Det er nu ikke meningen, at "dryppe citron i kaffen" hos Seiko entusiaster, for i denne reference: IEEE GHN (Global History Network) - Milestones: "Electronic Quartz Wristwatch, 1969", kan læses:
Suwa Seikosha took a totally new approach from consumers stand point of view to develop quartz watches.
After the extensive effort of engineering team and production factory, they finally succeeded in developing a practical quartz wristwatch type 35SQ (product name: SEIKO Quartz Astron)
and it was first sold by K. Hattori & Co., Ltd. (present-day Seiko Corporation) on Christmas Day 1969.
Within one week of the introduction, 100 18-karat gold watches had been sold, at a retail price of $1.250.


... ingen kan tage fra Seiko, at de var først med et kommercielt sælgende quartzur. - Det er så en del af historien, at salgsprisen var temmelig pebret.
De 1.250$ skal ganges med mindst 10, for at afspejle nutidsværdi, altså en (nutids)salgspris på i hvert fald 75.000 kroner.

Man kan heller ikke fratage Seiko, at de havde bedst fat i organisation og teknologi, vedrørende quartzure.
Seiko satsede først (og det var et sats) på 32 KHz teknologien, og holdt forskning/udvikling adskilt fra produktion og industrialisering af produkterne.

Den schweiziske modpart: CEH (Centre Electronique Horloger - Neuchâtel, Swiss) blandede forskning/udvikling og produktion sammen under een hat, og løb ind i en teknologisk blindgyde.

Overordnet kan sammenligningen foretages således:
Seiko satsede på 32 KHz teknologien, der indebærer det optimale snit mellem præcision og kompleksitetsgraden af den supplerende elektronik, der står for signal konditionering.
Det er som sådan forkert, at skrive 32 KHz teknologien, for teknologien er binær, og de 32 KHz svarer til 2^15 = 32768 Hz.

Af mange forskellige grunde valgte CEH 8 KHz teknologien, der svarer til 2^13 = 8192 Hz.
Ved dette valg, opnåede CEH følgende fordele:
#1. Man undgik at stresse datidens meget varierende kvaliteter af quartz grundmaterialet, der på grund af urenheder var meget følsomt (hysterisk) i højere frekvensområder.
#2. Man undgik quartz stemmegaflen, der er vanskelig at producere, og anvendte et barreformet quartz krystal.
#3. Man behøvede principielt kun 13 (strømkrævende) neddelinger af grundfrekvensen.
CEH valgte yderligere, for stømbesparelsens skyld, kun at neddele med 5, hvilket resulterer i en frekvens på 256, der sendtes til en vibrationsmikromotor, der leverede sekundviserens glidende bevægelse.

Ved CEH's meget lukkede organisation var man pisket til at kapitalisere (sælge) de udviklede og producerede varer, og kom således til "at hænge" på teknologiske fejlgreb eller hurtigt outdatede teknologier.
Alle de strømbesparende kunstgreb, som CEH foretog, blev allerede under udviklingsarbejdet overhalet af den strømsvage CMOS teknologi, som Seiko problemfrit tog til sig....
... mens CEH "hang" i deres egen stive og ufleksible organisation.
Den japanske quartz urindustri 10 doblede sin produktion i årene 1974-78. En vækstrate på 1.000% tegner klart konturerne af hvad der er blevet kaldt: "Quartz krisen".

Nu kan man jo kalde en industriel nyskabelse ved mange navne, f.eks. revolutionerende eller krise.
En revolution var det i hvert fald, at menigmand kunne anskaffe sig et ur med 10 gange nøjagtigheden af et ordinært mekanisk ur, og til en 10'endedel af prisen.
Naturligvis var det en krise for den industri, der beskæftigede sig med produktion af mekaniske ure, der på 5 år blev gammeldags.

Når jeg (ofte) på forum læser de horologisk småfornærmede og nedladende indlæg om quartzure, kan jeg ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet:
... de må jo stamme fra folk:
# der nægter at læse en offset trykt avis, for en klassisk avis er jo trykt med bly
# der beundrer bødkere; men modtager væsker i plastik tønder/dunke
# der beundrer karetmagere; men glad kører rundt i et industrielt formpresset transportmiddel.

I mellemtiden kan vi glæde os over at:
af de årligt (mere end) 2000000000 producerede quartz oscillatorer - er det kun et fåtal, der finder anvendelse i ure. Langt de fleste anvendes indenfor kommunikation, navigation og EDB udstyr.

Glæden bliver så meget større ved, at quartz teknologien i CAD/CAM nu har muliggjort design og produktion af umådeligt præcise og uhyre komplicerede mekaniske ure.
Ligeledes er det interessant at bemærke, at hver ny landvinding i den mekaniske horologi baserer sig på EDB modeller, hvor den mindste kraft og slid på det mindste tandhjul, på forhånd er beregnet
- og hvor kompetence og kvalitet af materialerne er fastlagt i mindste detalje, ved at computermodellen "har ladet det virtuelle ur gå i 100 år".

Der er ingen grund til at forbande quartz teknologien, når den nu sætter os i stand til at nyde mekaniske ure i hidtil uset produktionsnøjagtighed, gangnøjagtighed og kompleksitet i det hele taget.
Med genfødslen af interessen for de analoge mekaniske ure, er der al mulig grund til at fryde sig over såvel de historiske, som de nye mekaniske ure....
... og ind imellem også over et high end quartzur.

Med venlig hilsen - Geodoc