27-12-2010, 10:25 PM
Sørme flot initiativ, Joepete..!
Nu er jeg ikke spc. god til at fortælle historier og ved heller ikke rigtigt om det følgende tæller med, men pyt, jeg kan i denne forbindelse ikke lade være med at tænke på historien om mit første ur, et Zodiac, Sea Wolf, som jeg fik af min far, da jeg var dreng for snart 40 år siden i starten af 70erne, ja, det er jo ikke noget særligt ur, altså målt med alt det grej i vises her på forum, men nu vel,, det har dog sin plads i historien og så har dette ur haft en nærmest mystisk evne til, på flere måder at blive væk og komme igen, da jeg fik det var den originale rem for stor til mit lille håndled, så flere remme har været monteret, de kunne dog aldrig holde og jeg var også en rigtig klovn til at passe på et ur dengang, jeg har feks. gentagende gange hentet det i div. glemmekasser, tabt og fundet det et utal af gange de mest besynderlige steder.
Jeg husker, at jeg et forår tabte det i vandet ved siden af vores båd, det var søndag aften og vi skulle kort efter hjem, jeg var helt knust, det var mit eneste ur, men jeg havde ikke mod til at springe i det kolde vandet og rode efter det på den løse bund mellem bådene, ej heller at sige noget om det til min far, ugen efter, da vi igen er ude ved båden, forsøgte jeg naturligvis, så snart min far var ude af syne, dels at huske hvor det lige var jeg tabte det og dels prøvede en lang række ting for at få det op igen, kroge, magneter osv., men uden held, ugen efter gik på samme måde og ugen efter igen, tiden gik, det blev sommerferie og uret delvis glemt, det lå nu skjult i mudder ca. 3 meter nede, æv..!, nogle uger efter skoleferien, vel nok 4 måneder senere, kom jeg igen i tanker om uret, der jo stadig lå dernede og grinede af mig, og fik denne gang flere af mine kammerater fra havnen, med til at forsøge at få det op, et fiskenet der egnede sig til formålet blev gennemtænkt, konstrueret og testet, robåde, tovværk, undervandskikkert, ekstralange bådshager og lys blev bragt i højeste alarmberedskab og tænk..! efter en god times “fiskeri” lykkes det os knægte, ja jeg vil kalde det rent held, at fiske det skadefrit op og tilmed uden min far opdagede noget, det skulle nu bare skylles, stilles og rystes lidt, så gik minsanten det igen.
En anden gang, efter en kælketur på den store bakke i Herstedøster, opdager jeg under aftensmaden til min skræk at jeg mangler mit ur, jeg havde været på cykkel derud og kunne jo have tabt det mange steder på de ca. 6 km vej, men i min naive barnetro får jeg den ide, at jeg nok har tabt det under et af de mange “styrt” på bakken, og at det nok lod sig finde med en rive, nu var det jo så blevet bulrende mørkt og s…. koldt, men der var jo ikke andet at gøre, end at få fat i en lygte og en rive og så op på cyklen og forsøge at finde det, men 4-5 timers riven og søgen i sneen er en dråbe i havet derude, bakken er kæmpestor og der havde måske været 2-300 mennesker den dag som også kunne ha fundet det, og nu var klokken over 23, de sidste batterier til lygten var ved at løbe ud og jeg måtte grædefærdig våd og gennem kold opgive og traske ned mod min cykkel som jeg, for at kunne finde i mørket, havde stillet omtrent samme sted som på kælketuren, for at kunne se låsen tænder jeg lygten og medens jeg står og indstiller koden, kommer jeg ved et rent tilfælde til at se ned i sneen, og hvad ligger der der, næsten lige under min cykkel??? mit Zodiac ur,, sikke en lettelse, ja nærmest komisk, jeg kan stadig den dag i dag, grine længe over at jeg engang brugte en hel aften på at rive en kæmpe kælkebakken, for at finde et ur, der lå lige under min cyklen, men altså jeg har antageligt tabt det, da jeg efter kælketuren skulle binde kælken fast bag på cyklen, og så har jeg bare ved et rent tilfælde fået stillet min cykkel lige nøjagtigt og ikke bare omtrent samme sted, helt usansynligt..
Efter et grimt styrt, hvor jeg sad bag på en bundulovlig knallert, der ad en hulvej i rasende fart tog magten fra ejeren og gav os begge et solidt professorat i tyngdeloven, kom uret til at se ud som på foto, ja så kan i f…… lære det kan i, sådan et par møjunger…! var min fars kommentar da vi, godt forslået med revet skin og tøj, kom slæbende med resterne af køretøjet, Ak ja, det var dengang…! Jeg kunne fortælle mange flere små historier om det ur, men nu vil jeg ikke trætte jer mere med flere af mine tossestreger.
Herefter kom jo så også quartz urene til, Omron ell. tror jeg det første, som jeg af egen lomme hade råd til hed, med solcelle og stopur, senere også med noget dengang så “vildt” som alarm og Zodiacen med det knuste glas, og sit nu pludseligt (for mig) latterlige mekaniske værk, røg i en skuffe, sener en rodekasse, så en anden rodekasse og nok en rodekasse op på loftet og ned i kælderen osv., jeg har et utal af gange gennem tiden, haft fat i det og været lige ved at smide det ud, da jeg ikke rigtigt regnede det for noget som helst, og ikke troede på at den type ure havde nogen fremtid overhovedet.
MEN…! Nu har jeg den senere tid alligevel, fået lidt interesse for mekaniske ure, måske er det alderen, men jeg har altså ved flere lejligheder følt mig lidt kikset med mine lidt “konfirmant agtige” Casio quartz ure, og har flere gange været lige ved at købe et brugt Breitling eller et nyt Tag Heuer, men da Zodiacen pludselig dukkede op igen, unde en oprydning i kælderrummet for et par måneder siden, blev det jo også pludseligt lidt interssant, det kunne jo være sjovt at få det lavet, da det rummer en del historie fra min tidligt ungdom, jeg tog det derfor med rundt til flere urbutikker for at høre om noget kunne gøres, men ingen kendte rigtigt mærket og de fleste ville også meget heller sælge mig et nyt ur, så selv om det pinte mig lidt, var jeg var faktisk lige ved at smide det ud igen, men forsøgte så for ca. en månede siden, som sidste udvej inden skraldespanden og nærmest også sådan lidt for sjovt, at lave en søgning på nettet for at finde ud af hvad det faktisk er for et ur jeg har, og fandt så heldigt nok dette forum, her blev min Sea Wolf lynhurtig genkent af hannover der nok mente det kunne laves og anviste urmageren krognos, da jeg kom derind, og så hvad den butik kunne byde på af ure, tænkte jeg at de nok ville klappe sig røde på lårene af grin over mit skide Zodiac, og var da også lige ved at gå igen, men jeg vågede mig dog ind alligevel, og sikke et held, for her var holdningen, til min store begejstring, at det da ville være “helt åndsvagt“, for ikke at sige direkte forbudt, ikke at få gang i det igen.
Så takket være dette forum ender historien om mit Zodiac “foreløbig” så positivt som den overhovede kan, det er idag i sikkert jerngreb hos Krognos, som vil give det den helt store tur, jeg får det hjem først i det nye år (foto vil følge) og glæder mig meget til at se det og gå med det igen, det skal nu passes en hel del bedre på og tjene som mit første rigtige vintage ur..
Fra Niels Andersen, Til alle jer urtosser,
Godt Nytår..
Nu er jeg ikke spc. god til at fortælle historier og ved heller ikke rigtigt om det følgende tæller med, men pyt, jeg kan i denne forbindelse ikke lade være med at tænke på historien om mit første ur, et Zodiac, Sea Wolf, som jeg fik af min far, da jeg var dreng for snart 40 år siden i starten af 70erne, ja, det er jo ikke noget særligt ur, altså målt med alt det grej i vises her på forum, men nu vel,, det har dog sin plads i historien og så har dette ur haft en nærmest mystisk evne til, på flere måder at blive væk og komme igen, da jeg fik det var den originale rem for stor til mit lille håndled, så flere remme har været monteret, de kunne dog aldrig holde og jeg var også en rigtig klovn til at passe på et ur dengang, jeg har feks. gentagende gange hentet det i div. glemmekasser, tabt og fundet det et utal af gange de mest besynderlige steder.
Jeg husker, at jeg et forår tabte det i vandet ved siden af vores båd, det var søndag aften og vi skulle kort efter hjem, jeg var helt knust, det var mit eneste ur, men jeg havde ikke mod til at springe i det kolde vandet og rode efter det på den løse bund mellem bådene, ej heller at sige noget om det til min far, ugen efter, da vi igen er ude ved båden, forsøgte jeg naturligvis, så snart min far var ude af syne, dels at huske hvor det lige var jeg tabte det og dels prøvede en lang række ting for at få det op igen, kroge, magneter osv., men uden held, ugen efter gik på samme måde og ugen efter igen, tiden gik, det blev sommerferie og uret delvis glemt, det lå nu skjult i mudder ca. 3 meter nede, æv..!, nogle uger efter skoleferien, vel nok 4 måneder senere, kom jeg igen i tanker om uret, der jo stadig lå dernede og grinede af mig, og fik denne gang flere af mine kammerater fra havnen, med til at forsøge at få det op, et fiskenet der egnede sig til formålet blev gennemtænkt, konstrueret og testet, robåde, tovværk, undervandskikkert, ekstralange bådshager og lys blev bragt i højeste alarmberedskab og tænk..! efter en god times “fiskeri” lykkes det os knægte, ja jeg vil kalde det rent held, at fiske det skadefrit op og tilmed uden min far opdagede noget, det skulle nu bare skylles, stilles og rystes lidt, så gik minsanten det igen.
En anden gang, efter en kælketur på den store bakke i Herstedøster, opdager jeg under aftensmaden til min skræk at jeg mangler mit ur, jeg havde været på cykkel derud og kunne jo have tabt det mange steder på de ca. 6 km vej, men i min naive barnetro får jeg den ide, at jeg nok har tabt det under et af de mange “styrt” på bakken, og at det nok lod sig finde med en rive, nu var det jo så blevet bulrende mørkt og s…. koldt, men der var jo ikke andet at gøre, end at få fat i en lygte og en rive og så op på cyklen og forsøge at finde det, men 4-5 timers riven og søgen i sneen er en dråbe i havet derude, bakken er kæmpestor og der havde måske været 2-300 mennesker den dag som også kunne ha fundet det, og nu var klokken over 23, de sidste batterier til lygten var ved at løbe ud og jeg måtte grædefærdig våd og gennem kold opgive og traske ned mod min cykkel som jeg, for at kunne finde i mørket, havde stillet omtrent samme sted som på kælketuren, for at kunne se låsen tænder jeg lygten og medens jeg står og indstiller koden, kommer jeg ved et rent tilfælde til at se ned i sneen, og hvad ligger der der, næsten lige under min cykkel??? mit Zodiac ur,, sikke en lettelse, ja nærmest komisk, jeg kan stadig den dag i dag, grine længe over at jeg engang brugte en hel aften på at rive en kæmpe kælkebakken, for at finde et ur, der lå lige under min cyklen, men altså jeg har antageligt tabt det, da jeg efter kælketuren skulle binde kælken fast bag på cyklen, og så har jeg bare ved et rent tilfælde fået stillet min cykkel lige nøjagtigt og ikke bare omtrent samme sted, helt usansynligt..
Efter et grimt styrt, hvor jeg sad bag på en bundulovlig knallert, der ad en hulvej i rasende fart tog magten fra ejeren og gav os begge et solidt professorat i tyngdeloven, kom uret til at se ud som på foto, ja så kan i f…… lære det kan i, sådan et par møjunger…! var min fars kommentar da vi, godt forslået med revet skin og tøj, kom slæbende med resterne af køretøjet, Ak ja, det var dengang…! Jeg kunne fortælle mange flere små historier om det ur, men nu vil jeg ikke trætte jer mere med flere af mine tossestreger.
Herefter kom jo så også quartz urene til, Omron ell. tror jeg det første, som jeg af egen lomme hade råd til hed, med solcelle og stopur, senere også med noget dengang så “vildt” som alarm og Zodiacen med det knuste glas, og sit nu pludseligt (for mig) latterlige mekaniske værk, røg i en skuffe, sener en rodekasse, så en anden rodekasse og nok en rodekasse op på loftet og ned i kælderen osv., jeg har et utal af gange gennem tiden, haft fat i det og været lige ved at smide det ud, da jeg ikke rigtigt regnede det for noget som helst, og ikke troede på at den type ure havde nogen fremtid overhovedet.
MEN…! Nu har jeg den senere tid alligevel, fået lidt interesse for mekaniske ure, måske er det alderen, men jeg har altså ved flere lejligheder følt mig lidt kikset med mine lidt “konfirmant agtige” Casio quartz ure, og har flere gange været lige ved at købe et brugt Breitling eller et nyt Tag Heuer, men da Zodiacen pludselig dukkede op igen, unde en oprydning i kælderrummet for et par måneder siden, blev det jo også pludseligt lidt interssant, det kunne jo være sjovt at få det lavet, da det rummer en del historie fra min tidligt ungdom, jeg tog det derfor med rundt til flere urbutikker for at høre om noget kunne gøres, men ingen kendte rigtigt mærket og de fleste ville også meget heller sælge mig et nyt ur, så selv om det pinte mig lidt, var jeg var faktisk lige ved at smide det ud igen, men forsøgte så for ca. en månede siden, som sidste udvej inden skraldespanden og nærmest også sådan lidt for sjovt, at lave en søgning på nettet for at finde ud af hvad det faktisk er for et ur jeg har, og fandt så heldigt nok dette forum, her blev min Sea Wolf lynhurtig genkent af hannover der nok mente det kunne laves og anviste urmageren krognos, da jeg kom derind, og så hvad den butik kunne byde på af ure, tænkte jeg at de nok ville klappe sig røde på lårene af grin over mit skide Zodiac, og var da også lige ved at gå igen, men jeg vågede mig dog ind alligevel, og sikke et held, for her var holdningen, til min store begejstring, at det da ville være “helt åndsvagt“, for ikke at sige direkte forbudt, ikke at få gang i det igen.
Så takket være dette forum ender historien om mit Zodiac “foreløbig” så positivt som den overhovede kan, det er idag i sikkert jerngreb hos Krognos, som vil give det den helt store tur, jeg får det hjem først i det nye år (foto vil følge) og glæder mig meget til at se det og gå med det igen, det skal nu passes en hel del bedre på og tjene som mit første rigtige vintage ur..
Fra Niels Andersen, Til alle jer urtosser,
Godt Nytår..
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)