24-12-2010, 12:10 AM
Jeg har EN personlig "historie" jeg vil bidrage med.
Min passion for japanske ure startede for nogle år siden og jeg fik hurtigt stablet en samling på benene
vi ved alle hvor meget man får slæbt indenfor døren i starten. Men da min lille pige kom til verden 6 uger for tidligt besluttede jeg mig for at lave et ur til mig og min kæreste til minde om den hårde start, der trods megen modgang endte RIGTIG godt. Jeg valgte et Seiko 6309-7040 der skulle bygges op i org. stand og min kæreste en 6309-7290 hvor hun selv valgte skiven. Begge ure syntes jeg selv jeg slap ok af sted med og var ufattelig glad for selv at have sat dem i stand fra bunden.
Efter cirka et års tid med en del ure i samlingen pådrager jeg mig en rygskade der gør at jeg ikke kan passe mit studie job
dette betyder at det er MEGET småt med penge og jeg tager derfor beslutningen om at sælge ALT på nær min 6309 for den vil jeg bare ikke af med.
Men en dag fik jeg en mail fra en svensk gut der gerne ville have mig til at sætte hans 6309-7040 i stand, vi fik aftalt, hvad der skulle laves og jeg fik uret tilsendt og jeg gik i gang med den store, omgang uret skulle have. Jeg skippede uret retur efter at have renset kasse, skiftet glas, pakninger og org. skive (fra min gode ven i Holland) det viste sig dog at blive en rent mareridt da uret efter 7, hverdage stadig ikke var dukket op og ifølge post.dk tracking stadig skulle befinde sig i Taulov hmm. Manden i den anden ende begyndte samtidig at blive utålmodig og jeg måtte træffe et valg, enten sende ham pengene for uret eller smide mit svendestykke af sted til ham som kompensation.
Jeg valgte det sidste og sendte ham mit kæreste eje af sted (denne gang med GLS) i håb om at hans ur dukkede op så vi kunne bytte tilbage igen. Der skulle gå 3 måneder før min mobil en dag ringede og en flink dame fra post.dk kunne fortælle mig at pakken var fundet og at den ville være fremme ved modtager i løbet af 2 dage, dette var nok en af de bedste nyheder jeg længe havde fået og den svenske gut returnerede mit ur og er nu tilbage på min arm og der var ikke EN skramme på det.
Han fortalte at han ikke have turde gå med det uden for huset grundet urets historie og han ville ha det skidt med at have lavet skader hvis det skulle retur. Det er hvad jeg kalder en sand gutter-ur-ven af format….
Dette var mit bidrag til endnu en fantastisk gestus fra Sir. Joepete
Uden din viden John tror jeg mange af os ville fare vild i juglen af Seiko ure! Tak for det og glædelig jul til jer alle her på Vintageure.dk
Min passion for japanske ure startede for nogle år siden og jeg fik hurtigt stablet en samling på benene
vi ved alle hvor meget man får slæbt indenfor døren i starten. Men da min lille pige kom til verden 6 uger for tidligt besluttede jeg mig for at lave et ur til mig og min kæreste til minde om den hårde start, der trods megen modgang endte RIGTIG godt. Jeg valgte et Seiko 6309-7040 der skulle bygges op i org. stand og min kæreste en 6309-7290 hvor hun selv valgte skiven. Begge ure syntes jeg selv jeg slap ok af sted med og var ufattelig glad for selv at have sat dem i stand fra bunden. Efter cirka et års tid med en del ure i samlingen pådrager jeg mig en rygskade der gør at jeg ikke kan passe mit studie job
dette betyder at det er MEGET småt med penge og jeg tager derfor beslutningen om at sælge ALT på nær min 6309 for den vil jeg bare ikke af med.Men en dag fik jeg en mail fra en svensk gut der gerne ville have mig til at sætte hans 6309-7040 i stand, vi fik aftalt, hvad der skulle laves og jeg fik uret tilsendt og jeg gik i gang med den store, omgang uret skulle have. Jeg skippede uret retur efter at have renset kasse, skiftet glas, pakninger og org. skive (fra min gode ven i Holland) det viste sig dog at blive en rent mareridt da uret efter 7, hverdage stadig ikke var dukket op og ifølge post.dk tracking stadig skulle befinde sig i Taulov hmm. Manden i den anden ende begyndte samtidig at blive utålmodig og jeg måtte træffe et valg, enten sende ham pengene for uret eller smide mit svendestykke af sted til ham som kompensation.
Jeg valgte det sidste og sendte ham mit kæreste eje af sted (denne gang med GLS) i håb om at hans ur dukkede op så vi kunne bytte tilbage igen. Der skulle gå 3 måneder før min mobil en dag ringede og en flink dame fra post.dk kunne fortælle mig at pakken var fundet og at den ville være fremme ved modtager i løbet af 2 dage, dette var nok en af de bedste nyheder jeg længe havde fået og den svenske gut returnerede mit ur og er nu tilbage på min arm og der var ikke EN skramme på det.
Han fortalte at han ikke have turde gå med det uden for huset grundet urets historie og han ville ha det skidt med at have lavet skader hvis det skulle retur. Det er hvad jeg kalder en sand gutter-ur-ven af format….
Dette var mit bidrag til endnu en fantastisk gestus fra Sir. Joepete
Uden din viden John tror jeg mange af os ville fare vild i juglen af Seiko ure! Tak for det og glædelig jul til jer alle her på Vintageure.dk
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)