Rolex = en usikker stakkel

[Hans Jørgen]

Med 2 bacheloruddannelser og en mastergrad i baggagen har jeg nok også læst mere end rigeligt er, hvertfald iflg min kone når jeg engang imellem kommer med drømmen om at tage en doctor grad sådan lidt ved siden af arbejde, familie og interesser....
Men Rolex ure behøver ikke have noget med hverken uddannelse eller økonomisk formåen at gøre. En af mine gode bekendte har aldrig fået en uddannelse og har som specialarbejder ikke det største råderum. Men som drenge drømte vi om et Rolex ur fordi det var det eneste dyre ur vi kendte til og for os vores eget symbol for at vi havde opnået succes i livet.
I dag har vi så begge fået købt vores Rolex. Ikke fordi vi skulle bruge uret som blær men fordi det var vores eget symbol for success (og nogle f****** gode ure forøvrigt)
I dag har jeg så flere (hvis mange starter ved 7 som min gamle matematik professor definerede det), men jeg mener stadig Rolex laver nogen af de bedste ure i verden som sammenlignet med så meget andet faktisk ikke er dyrt.... IMHO...

Det sagt solgte jeg mit første Rolex, en GMT efter blot 3mdr. Jeg boede dengang i Melbourne og var udstationeret for en dansk virksomhed.
Da jeg en sommer kom hjem, havde både VP of Sales samt indehaveren og CEO'en lige købt hver deres GMT...de syntes begge det var lidt underligt at jeg havde råd... og om min nu var ægte...min havde jo pepsi dial...deres sort krans.
Da jeg kom tilbage til Australien solgte jeg GMT'en og købte en AP RO. Godt nok et dyrere ur, men ikke et ur nogen af cheferne kendte eller kunne se var noget dyrt
AP'en benyttede jeg som min daily beater i et par år men den ligger nu i pengeboks.
Der gik et par år og nyt arbejde før der kom Rolex på hånden igen...