16-12-2010, 10:23 AM
Den originale artikel på Berlingerens blog og nogle kommentarer herinde laver en meget klassisk fejl, nemlig at konkludere een årsagssammenhæng på baggrund af den modsatte årsagssammenhæng:
Prøv at følge linken fra Berlingeren til den amerikanske research, som iøvrigt har den præcise titel:
"Desire to Acquire. Powerlessness and compensatory consumption"
Det som er videnskabeligt undersøgt er, at når man er i en situation, hvor man f.eks. føler at man "mangler noget" (for et bruge et helt uvidenskabeligt udtryk), så er der - især i krisetider - tendens til at man køber noget, der reelt er for dyrt til ens økonomi, men så skaber en fornemmelse af status. Så sat helt på spidsen: "Ups, jeg blev fyret fra mit fede bank-job, så må jeg hellere købe mig et Rolex, så folk kan se jeg stadig er noget".
Herre Gud, sådanne økonomisk unansvarlige indkøb er der sikkert mange, der kan kende til: Vi skal i hvert fald have to ænder til jul, selvom en ribbensteg ville være nok. Og vi skal da til Val d'Isere selvom en tur til Norge var billigere. Vi skal da have en bil, der kan køre 200 km/h. Osv. osv.
Men den fejlslutning som Poul Høi laver, er at det omvendte gælder: Hvis du har et Rolex, så er det fordi du skal lade som om, du har styr på tingene. Den sammenhæng beskæftiger undersøgelsen sig slet ikke med. Undersøgelsen viser intet om bevæggrundene i almindelighed for at købe luksus, men viser at krisetider kan betyde at man køber luksus uden at have råd til det.
Så når Poul Høi skriver:
så vender han netop årsagssammenhængen i din videnskabelige artikel den forkert vej. Så nej, Poul Høi. Det undersøgelsen viser er, at i krisetider er det lidt mere sandsynligt at den usikre stakkel eller den selvsikre pranger finder på at købe et Rolex.
/Bjørn.
Prøv at følge linken fra Berlingeren til den amerikanske research, som iøvrigt har den præcise titel:
"Desire to Acquire. Powerlessness and compensatory consumption"
Det som er videnskabeligt undersøgt er, at når man er i en situation, hvor man f.eks. føler at man "mangler noget" (for et bruge et helt uvidenskabeligt udtryk), så er der - især i krisetider - tendens til at man køber noget, der reelt er for dyrt til ens økonomi, men så skaber en fornemmelse af status. Så sat helt på spidsen: "Ups, jeg blev fyret fra mit fede bank-job, så må jeg hellere købe mig et Rolex, så folk kan se jeg stadig er noget".
Herre Gud, sådanne økonomisk unansvarlige indkøb er der sikkert mange, der kan kende til: Vi skal i hvert fald have to ænder til jul, selvom en ribbensteg ville være nok. Og vi skal da til Val d'Isere selvom en tur til Norge var billigere. Vi skal da have en bil, der kan køre 200 km/h. Osv. osv.
Men den fejlslutning som Poul Høi laver, er at det omvendte gælder: Hvis du har et Rolex, så er det fordi du skal lade som om, du har styr på tingene. Den sammenhæng beskæftiger undersøgelsen sig slet ikke med. Undersøgelsen viser intet om bevæggrundene i almindelighed for at købe luksus, men viser at krisetider kan betyde at man køber luksus uden at have råd til det.
Så når Poul Høi skriver:
Citat:Jeg ved ikke med jer – men jeg synes faktisk ikke, at nogle af mulighederne tegner så positivt portræt af en mand, der køber sig et Rolex-ur eller et tilsvarende højstatusprodukt.
Han er enten – forstår vi – en usikker stakkel eller en selvsikker pranger
så vender han netop årsagssammenhængen i din videnskabelige artikel den forkert vej. Så nej, Poul Høi. Det undersøgelsen viser er, at i krisetider er det lidt mere sandsynligt at den usikre stakkel eller den selvsikre pranger finder på at købe et Rolex.
/Bjørn.
Bare en flok Rolex'er - plus det løse! - seneste billeder på https://www2.hapsengewesen.net/bjorn_e58/
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)