11-09-2010, 05:46 PM
Baun, jeg tror at det i høj grad afhænger af hvad der optager de enkelte i deres urinteresse. Hvis vi tager en speedmaster som eksempel, så ville jeg personligt da gerne haft en med kal.321, da værket er spændende. Senere speedmasters ville nok ikke interessere mig tilrækkeligt til at jeg ville købe dem. Andre ville givetvis gerne ofre penge på flere, eventuelt med forskellige skiver og variation af urkasse, hvis f.eks. designet optog dem.
Du ville givetvis også have mange i samlingen, som alle på deres vis illustrerede hvorledes Speedmasteren havde udviklet sig gennem tiden du finder interessant. Derved koncentrerer din interesse sig mere overordnet om en linie i evolutionen af Speedmasteren. Dog har du sikkert udover helhedsinteressen en eller enkelte som af andre grunde stikker ud (design, værk, sjældenhed, affektion o.s.v.), og som bliver dine favoritter i samlingen.
Du får åndelig føde til din samlermani ved at læse bøger om, sludre med ligesindede, der deler din passion.
For nogle vil den variation du ser i forskellige ref.nr. være til at overse, ligesom du heller ikke vil kunne se eller sætte pris på variationen i teknisk opbygning af værk, finish m.m. (hvad er svært at fremstille, hvad er teknisk genialt o.s.v.)
I begge tilfælde forudsætter det at kunne sætte pris på, samtidig en minimumsindsigt. For værkinteresserede kunne PP´s Gyromaxbalance være et eksempel. For overhovedet at kunne sætte pris på denne konstruktion, forudsætter det at man har sat sig ind i udviklingen af balancer generelt. F.eks ønsket om at kunne regulere en balance med balanceskruer, men ulempen ved denne konstruktion, at i og med man justerer en skrue ud, en anden ind f.eks., så ændres den udvendige diameter som vil give en ujævn balancegang. Der kan gyromaxbalancen justeres uden at påvirke den udvendige balancediameter. Til gengæld forudsætter Gyromaxbalancen en anden type balancefjeder, som tilfører noget i værkhøjden o.s.v., og er måske ikke optimalt, hvis man forsøger at fremstille et så tyndt værk som muligt.
Fascineres man af ekstreme kleinteile og kompleksitet og sværhedsgrad ved fremstillingen, så er der ingen balancetyper, der når en åben bimetallisk kompensationsbalance til sokkeholderne.
Jeg er sikker på at der på samme vis knytter sig interessant viden omkring, hvorfor Omega skiftede til og den type skiver, visere o.s.v. Viden som du har brugt år om at tilegne dig (andre urnørder har dog samtidig brugt samme tid deres interessepunkter, det bør man aldrig glemme).
Hvis man som jeg interesserer sig for værkerne, er det umuligt at love en bestemt manufaktur evig troskab. Værker kan have interesse i form af finishgrad, teknisk kostruktion, kompleksitet o.s.v.
Derved kan en sådan samling for nogle forekomme ustruktureret, det kommer jo helt an på hvad drivkraften bag samlingen er, hvilket egentlig kan sammenlignes med den røde tråd du refererer til. Jeg ville næppe nogensinde købe et ur, der ikke af en eller anden grund fascinerede mig. En af de grunde ville dog aldrig blive at samme producent lavede et andet ur som jeg kunne lide.
jeg husker dengang at jeg var knægt, at jeg delte en interesse med min kammerat, LEGO. Han samlede, byggede dem sammen efter manualen og stillede dem nærmest i alfabetisk orden på hylden. Han var hysterisk ømfindtlig onkring sin udstilling, og legede aldrig rigtigt med figurerne. Jeg plejede at samle mine figurer og lege med dem til jeg mistede interessen, eller min lillesøster kom og trådte på dem. Derefter røg de i "miscellenaus"-kassen, og blev degraderede til rene byggeklodser. Byggeklodser jeg stadigvæk i dag fordyber mig i, nu sammen min søn. Min kammerat opretholdt sin interesse og fascination for Lego i 2-3 år, hvorefter han kastede sin kærlighed til playmobil. Dem faldt jeg aldrig rigtig for, da lidt flytten frem og tilbage med disse formfaste figurer ikke rigtigt formåede at fastholde min interesse. Ikke at denne historie har direkte relation til ure, men blot for at illustrere at tilgangen til samme hobby kan have meget forskellig karakter.
god week-end
Du ville givetvis også have mange i samlingen, som alle på deres vis illustrerede hvorledes Speedmasteren havde udviklet sig gennem tiden du finder interessant. Derved koncentrerer din interesse sig mere overordnet om en linie i evolutionen af Speedmasteren. Dog har du sikkert udover helhedsinteressen en eller enkelte som af andre grunde stikker ud (design, værk, sjældenhed, affektion o.s.v.), og som bliver dine favoritter i samlingen.
Du får åndelig føde til din samlermani ved at læse bøger om, sludre med ligesindede, der deler din passion.
For nogle vil den variation du ser i forskellige ref.nr. være til at overse, ligesom du heller ikke vil kunne se eller sætte pris på variationen i teknisk opbygning af værk, finish m.m. (hvad er svært at fremstille, hvad er teknisk genialt o.s.v.)
I begge tilfælde forudsætter det at kunne sætte pris på, samtidig en minimumsindsigt. For værkinteresserede kunne PP´s Gyromaxbalance være et eksempel. For overhovedet at kunne sætte pris på denne konstruktion, forudsætter det at man har sat sig ind i udviklingen af balancer generelt. F.eks ønsket om at kunne regulere en balance med balanceskruer, men ulempen ved denne konstruktion, at i og med man justerer en skrue ud, en anden ind f.eks., så ændres den udvendige diameter som vil give en ujævn balancegang. Der kan gyromaxbalancen justeres uden at påvirke den udvendige balancediameter. Til gengæld forudsætter Gyromaxbalancen en anden type balancefjeder, som tilfører noget i værkhøjden o.s.v., og er måske ikke optimalt, hvis man forsøger at fremstille et så tyndt værk som muligt.
Fascineres man af ekstreme kleinteile og kompleksitet og sværhedsgrad ved fremstillingen, så er der ingen balancetyper, der når en åben bimetallisk kompensationsbalance til sokkeholderne.
Jeg er sikker på at der på samme vis knytter sig interessant viden omkring, hvorfor Omega skiftede til og den type skiver, visere o.s.v. Viden som du har brugt år om at tilegne dig (andre urnørder har dog samtidig brugt samme tid deres interessepunkter, det bør man aldrig glemme).
Hvis man som jeg interesserer sig for værkerne, er det umuligt at love en bestemt manufaktur evig troskab. Værker kan have interesse i form af finishgrad, teknisk kostruktion, kompleksitet o.s.v.
Derved kan en sådan samling for nogle forekomme ustruktureret, det kommer jo helt an på hvad drivkraften bag samlingen er, hvilket egentlig kan sammenlignes med den røde tråd du refererer til. Jeg ville næppe nogensinde købe et ur, der ikke af en eller anden grund fascinerede mig. En af de grunde ville dog aldrig blive at samme producent lavede et andet ur som jeg kunne lide.
jeg husker dengang at jeg var knægt, at jeg delte en interesse med min kammerat, LEGO. Han samlede, byggede dem sammen efter manualen og stillede dem nærmest i alfabetisk orden på hylden. Han var hysterisk ømfindtlig onkring sin udstilling, og legede aldrig rigtigt med figurerne. Jeg plejede at samle mine figurer og lege med dem til jeg mistede interessen, eller min lillesøster kom og trådte på dem. Derefter røg de i "miscellenaus"-kassen, og blev degraderede til rene byggeklodser. Byggeklodser jeg stadigvæk i dag fordyber mig i, nu sammen min søn. Min kammerat opretholdt sin interesse og fascination for Lego i 2-3 år, hvorefter han kastede sin kærlighed til playmobil. Dem faldt jeg aldrig rigtig for, da lidt flytten frem og tilbage med disse formfaste figurer ikke rigtigt formåede at fastholde min interesse. Ikke at denne historie har direkte relation til ure, men blot for at illustrere at tilgangen til samme hobby kan have meget forskellig karakter.
god week-end
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)