09-08-2010, 03:35 PM
Det er et sjovt spændingsfelt du beskriver, mellem præcision og nøjagtighed.
Til sammenligning har jeg haft et automatic ur, der konsekvent vandt 1 sek/døgn, når det sad i winder; men gik spot on når det blev båret.
I winderen er uret længere i ro, og drejes med langsom bevægelse. På håndleddet fik det alle de (raske) bevægelser, drejninger og stillinger, der "sinker" det, hvilket kunne måles over et døgn.
Måler man f.eks. på et kvartsur, at det går 1 sek for hurtigt pr. døgn, kan man med stor sikkerhed forvente, at det efter 120 døgn har vundet 2 minutter ...
- altså: det vinder ubønhørligt det samme hvert døgn.
Måler man på et (godt og velgående) mekanisk ur, kan man konstatere, at det til tider vinder og til tider taber - altså "tab og vind"; men ikke nogen konsekvent akkummulering af fejlen.
I det ovenstående eksempel kan det udmærket ende med, at det mekaniske ur er mest nøjagtigt (kommer tættest på korrekt tid) efter 120 døgn, selvom kvartsuret gik mest præcist.
Min holdning til kvarts (Eng. Quartz) er velkendt, så det beskrevne kvarts/mekaniske eksempel er uaktuelt for mig.
Et kvartsur, der går ringere end ±0,1 sek/døgn, er efter min opfattelse en "slingrefis" uden nævneværdig interesse.
Det er først når uret går bedre end et halvt minut pr. år, at man kan sige, at præcision og nøjagtighed går op i en højere enhed - hvilket prisen desværre også gør
Med venlig hilsen - Geodoc
Til sammenligning har jeg haft et automatic ur, der konsekvent vandt 1 sek/døgn, når det sad i winder; men gik spot on når det blev båret.
I winderen er uret længere i ro, og drejes med langsom bevægelse. På håndleddet fik det alle de (raske) bevægelser, drejninger og stillinger, der "sinker" det, hvilket kunne måles over et døgn.
Måler man f.eks. på et kvartsur, at det går 1 sek for hurtigt pr. døgn, kan man med stor sikkerhed forvente, at det efter 120 døgn har vundet 2 minutter ...
- altså: det vinder ubønhørligt det samme hvert døgn.
Måler man på et (godt og velgående) mekanisk ur, kan man konstatere, at det til tider vinder og til tider taber - altså "tab og vind"; men ikke nogen konsekvent akkummulering af fejlen.
I det ovenstående eksempel kan det udmærket ende med, at det mekaniske ur er mest nøjagtigt (kommer tættest på korrekt tid) efter 120 døgn, selvom kvartsuret gik mest præcist.
Min holdning til kvarts (Eng. Quartz) er velkendt, så det beskrevne kvarts/mekaniske eksempel er uaktuelt for mig.
Et kvartsur, der går ringere end ±0,1 sek/døgn, er efter min opfattelse en "slingrefis" uden nævneværdig interesse.
Det er først når uret går bedre end et halvt minut pr. år, at man kan sige, at præcision og nøjagtighed går op i en højere enhed - hvilket prisen desværre også gør
Med venlig hilsen - Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)