datering af urinteresse og første seriøse ur
#5
@ Michael B - Tak Icon_redface og jep, det er "køreplanen", Chronostop'en renoveret marts 2006. Lurkede på nettet og forum indtil september 2007, hvor jeg tilmeldte.
Deltog i første GTG hos Baun oktober 2007, og skrev første indlæg januar 2008.

@Rolex COMEX - Det er korrekt, at uret anvendtes (som eneste ur) i 38 år 24/7/365, blev udsat for alt, der kan gøre livet surt for et ur og aldrig havde været åbnet, endsige set skyggen af en urmager i disse 38 år.
I en gammel præsentations tråd, har jeg skrevet om: Uret, der startede det hele.

I den beskrevne periode nåede jeg at slide 3 Omega remme op, inden uret blev monteret på en billig Tissot stållænke, der udskiftedes til en original Omega lænke i forbindelse med urets første service marts 2006.

Da det "gik op for mig", at uret havde været gennem ild og vand uden at kny, blev jeg ærligt talt ydmyg, og satte mig for at læse og lære om uret.
Det ramte mig som en forhammer, at en sådan lille "finmekanisk sag" bare "havde hængt på", stik imod alle odds.
Det er den egenskab jeg beundrer ved ure af gedigen kvalitet, uanset mærke - Jeg har dog først et "Omega projekt", som jeg skal have afrundet, før andre mærker inviteres indenfor i folden. Icon_e_biggrin

Med venlig hilsen - Geodoc
İmage
Svar


Beskeder i denne tråd
Re: datering af urinteresse og første seriøse ur - af Rolex COMEX - 31-07-2010, 10:45 PM
Re: datering af urinteresse og første seriøse ur - af Geodoc - 31-07-2010, 11:49 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 5 gæst(er)