31-07-2010, 06:21 PM
@Hannover - sjov tråd og god historie.
Det kan godt gå hen at blive "tråden med de ramponerede ure"
- sådan et par bidrager jeg gerne med.
Uret, der vakte interessen er mit Seamaster Chronostop ref. 145.007 - indkøbt nyt i november 1968.
Indkøbet i sig selv, var ikke udtryk for den store horologiske interesse - endsige indsigt. De nøjere omstændigheder, og til hvilket brug, uret blev anskaffet - findes her
En nøjere beskrivelse af de daværende omstændigheder, kan måske være på sin plads - for at forstå valget af netop dette ur.
Det var en "fanden i voldsk tid" (1968) - om hvilken det er blevet udtalt, at den som ikke er socialist som ung har intet hjerte, og den der stadig er socialist som gammel - har ingen hjerne.
Hvad citatet angår, kan jeg blot sige, at det var en overordentlig vanskelig tid, at være liberal i, og at jeg som ung må have været aldeles hjerteløs - men det fanden i voldske var overalt.
For et års tid siden, havde jeg en ung geolog speciale studerende med som medhjælper ved opmåling. - Vi kunne ikke nå at blive færdige, så jeg foreslog, "at vi snørede sækken i imorgen?"
Hertil var svaret, at det kunne ikke lade sig gøre, for imorgen havde han timer.
Timer? - Ja det kaldte han det (sgu), og hvis man ikke møder op og bliver afkrydset, kan man erhverve sig så mange udeblivelser, at studievejlederen sender en "bekymrings SMS".
Ak hvor forandret. I min studietid gik man (måske) til forelæsninger, og dyrkede i enhver henseende alle mulige former for ansvarsløshed.
Var der f.eks. een, der ved en forelæsnings begyndelse sagde, "Jeg er ved muffen - Ska' vi ha' bajere?" - Så lød der et jubelbrøl, hvorefter antallet af tilhørere i auditoriet decimeredes alvorligt.
Det var et studiemiljø, hvor man af og til havde en "klump penge" - og øjeblikkeligt brugte dem. Som resultat af denne ubekymrethed, kunne man godt komme ind i en periode på 2-3 uger med ketchup og spagethi.
Men generelt var der ingen der klynkede over "den sure svie", der uundgåeligt fulgte efter "den søde kløe".
Det var netop med en sådan "klump penge", jeg hin november måned 1968 troppede op hos Knud Pedersen i Århus, og udtalte, at jeg ville købe et ordentligt ur, inspireret af Chronostop'en i udstillingsvinduet.
Uret blev købt, og stolt var jeg.
... så gik årene. Det første års tid konstaterede jeg ofte, at uret højest afveg med 4 sekunder om ugen. Senere glemte jeg alt om uret... det krævede ingen service, det var altid med og viste altid rigtigt.
Det var først efter 38 års mishandling og afsindige "afstraffelser" af uret, at min søn i 2006 udbrød, "Far! - Få dig et nyt ur, eller få det der repareret. Det ligner noget, der er løgn"
Først da, gik det op for mig, at jeg havde en usædvanlig robust og trofast følgesvend - og ved læsning på nettet og dette forum, var ur interessen grundlagt.
... Uret, - nu benævnt "unbreakable" tikker stadig på 42'erne år, med tilfredsstillende gangparametre:
Om børneurene, som Hannover omtalte, har jeg heller ingen tydelig erindring. Chronostop'en afløste en "no name" kronograf, der havarerede på grund af vandskade.
Men ved nærmere eftertanke kom jeg i tanke om en kasse i kælderen, hvor jeg havde en svag erindring om mit konfirmationsur.
Kassen indeholder artefakter fra boet efter min far, og sandelig ikke om min far trofast havde opbevaret et af mine første ure. Det ser således ud:
Nu var nysgerrigheden vakt om, hvad der kunne tikke inden i sådan et godt 50 år gammelt ur:
I forhold til urets meget beskedne oprindelse er det egentligt et nydeligt værk. - Bevares ikke så moderne som Hannovers drengeur, der er "overdådigt udstyret" med IncaBlock.
Her ses uret, der med 38 års forsinkelse vakte min urinteresse, sammen med en tidlig forgænger:
Med venlig hilsen - Geodoc
Det kan godt gå hen at blive "tråden med de ramponerede ure"
- sådan et par bidrager jeg gerne med.Uret, der vakte interessen er mit Seamaster Chronostop ref. 145.007 - indkøbt nyt i november 1968.
Indkøbet i sig selv, var ikke udtryk for den store horologiske interesse - endsige indsigt. De nøjere omstændigheder, og til hvilket brug, uret blev anskaffet - findes her
En nøjere beskrivelse af de daværende omstændigheder, kan måske være på sin plads - for at forstå valget af netop dette ur.
Det var en "fanden i voldsk tid" (1968) - om hvilken det er blevet udtalt, at den som ikke er socialist som ung har intet hjerte, og den der stadig er socialist som gammel - har ingen hjerne.
Hvad citatet angår, kan jeg blot sige, at det var en overordentlig vanskelig tid, at være liberal i, og at jeg som ung må have været aldeles hjerteløs - men det fanden i voldske var overalt.
For et års tid siden, havde jeg en ung geolog speciale studerende med som medhjælper ved opmåling. - Vi kunne ikke nå at blive færdige, så jeg foreslog, "at vi snørede sækken i imorgen?"
Hertil var svaret, at det kunne ikke lade sig gøre, for imorgen havde han timer.
Timer? - Ja det kaldte han det (sgu), og hvis man ikke møder op og bliver afkrydset, kan man erhverve sig så mange udeblivelser, at studievejlederen sender en "bekymrings SMS".
Ak hvor forandret. I min studietid gik man (måske) til forelæsninger, og dyrkede i enhver henseende alle mulige former for ansvarsløshed.
Var der f.eks. een, der ved en forelæsnings begyndelse sagde, "Jeg er ved muffen - Ska' vi ha' bajere?" - Så lød der et jubelbrøl, hvorefter antallet af tilhørere i auditoriet decimeredes alvorligt.
Det var et studiemiljø, hvor man af og til havde en "klump penge" - og øjeblikkeligt brugte dem. Som resultat af denne ubekymrethed, kunne man godt komme ind i en periode på 2-3 uger med ketchup og spagethi.
Men generelt var der ingen der klynkede over "den sure svie", der uundgåeligt fulgte efter "den søde kløe".
Det var netop med en sådan "klump penge", jeg hin november måned 1968 troppede op hos Knud Pedersen i Århus, og udtalte, at jeg ville købe et ordentligt ur, inspireret af Chronostop'en i udstillingsvinduet.
Uret blev købt, og stolt var jeg.
... så gik årene. Det første års tid konstaterede jeg ofte, at uret højest afveg med 4 sekunder om ugen. Senere glemte jeg alt om uret... det krævede ingen service, det var altid med og viste altid rigtigt.
Det var først efter 38 års mishandling og afsindige "afstraffelser" af uret, at min søn i 2006 udbrød, "Far! - Få dig et nyt ur, eller få det der repareret. Det ligner noget, der er løgn"
Først da, gik det op for mig, at jeg havde en usædvanlig robust og trofast følgesvend - og ved læsning på nettet og dette forum, var ur interessen grundlagt.
... Uret, - nu benævnt "unbreakable" tikker stadig på 42'erne år, med tilfredsstillende gangparametre:
Om børneurene, som Hannover omtalte, har jeg heller ingen tydelig erindring. Chronostop'en afløste en "no name" kronograf, der havarerede på grund af vandskade.
Men ved nærmere eftertanke kom jeg i tanke om en kasse i kælderen, hvor jeg havde en svag erindring om mit konfirmationsur.
Kassen indeholder artefakter fra boet efter min far, og sandelig ikke om min far trofast havde opbevaret et af mine første ure. Det ser således ud:
Nu var nysgerrigheden vakt om, hvad der kunne tikke inden i sådan et godt 50 år gammelt ur:
I forhold til urets meget beskedne oprindelse er det egentligt et nydeligt værk. - Bevares
ikke så moderne som Hannovers drengeur, der er "overdådigt udstyret" med IncaBlock. Her ses uret, der med 38 års forsinkelse vakte min urinteresse, sammen med en tidlig forgænger:
Med venlig hilsen - Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)