Glashütte Original - justering...???
#7
BobT Skrev:Kan du uddybe lidt omkring haltningens betydning og hvordan den påvirker urets gang og dermed vel også præcisionen?

Ja det er et vildt lækkert ur, ved du hvad det koster?
Jeg har ikke kunne finde en DK forhandler. Kan de fået i Kbh.

Glashütte findes ikke i DK, der skal man f.eks. til Tyskland. Service kan Stenstrup (København) dog klare, da de kan sende det ned på fabrikken.

PanoMaticLunar koster som nyt ca 70k, brugt cirka det halve alt efter stand.

Haltningen kommer under
hannover_dk Skrev:Jeg leger bare med for at se om jeg har fattet noget af det Magnum - så du kommer endeligt med det korrekte - men

Man laver en række basis justeringer først - det omfatter den valgte balance - og evt indstilling af dennes skruer hvis det skal være meget fornemt. En af disse justeringer, som jeg kalder basis justeringer er, at man skal ha balancen til at gå i korrekt rytme - i princippet således, at tiden mellem den impuls som impulsgiveren fra selve ur fjederen aktiverer en gaffel (fork) så den flytter sig i den ene retning, svarer til den tid det tager for impulsgiveren, at gå tilbage igen - og det gøres ved at man justerer med den der anden svanehals i Glashutte eksemplet - eller på anden simplere vis, således, at når balancen står stille (uret har brugt sin fjederenergi og er gået i stå), så står impuls giveren (impulse pin?) centreret ved galfen? (i hvor jeg mangler udtryk, men mon der er fattet noget?
Kommer den til at stå helt skævt, kan uret formentlig ikke gå i gang fra hvilestillling, og vil gå elendigt i alle fald. En lille skævhed vil derimod så vidt jeg ved, ikke ha den store betydning for præcisionen i sig selv (men vel kunne påvirke gangreserve måske??)

Jeg mener normalt man vil se en amplitude på 270 grader i svinget og altså med ankeret placeret lige i midten for derefter at kunne foretage selve tidsjusteringen

Selve justeringen, for at uret skal gå præcist gøres, når al basis er korrekt - bare ved hjælp af regulatoren - som jo helt enkelt "forlænger" eller "forkorter" (primitivt beskrevet) balancefjederen. Små justeringer laves langt finest ved f.eks. en svanehals.
Store justeringer kan påvirke gaflens position. Jeg mener at have læst at der er regulatorer som faktisk modvirker dette på en eller anden måde i øvrigt??

Nå nu ved jeg jo godt at det kunne besvares bedre, men det er lidt sjovt at se om man har fattet noget af det eller om det er lidt ude i skoven.
Over to Magnum Icon_e_biggrin

Det er ikke helt skidt Hannover, vi lægger os ned i støvet Icon_e_biggrin
At lave en svanehals til pløkken er mest lir, men dog meget brugbar. Svanehals gør det nemmere at justere haltningen. Det er ikke unormalt at der skal rettes på det ved et service, da pløkken også påvirkes af stød og slag. Rokkeren er mere påvirkelig da den typisk har en lang arm, pløkkens er meget kort. I gamle dage der havde man ikke flytbare pløkker, der siddder pløkken skruet fast på balancebroen. Her skal man ind og dreje på spiralens placering. Det er ret besværgligt, og der skal typisk flere forsøg til for den er korrekt.

Et anker har 2 anslagsstifter (på nyere værker er det typisk ankerbroen) som stopper ankeret når det går fra side til side. Ankeret skal stå præcist midt imellem. Det tjekker man ved at sætte ankeret på platinen med bro, og uden tandhjul (dvs ingen energi og intet ganghjul der påvirker) og med påsat balancebro med komplet spiral.
Med moderne regulerings udstyr kan man rette det, da man på skærmen/papirsstrimlen kan se om uret halter. Hvis der er 2 parallele streger så er der haltning, der skal helst kun være en streg. Man kan med smadrede værker være nød til at gøre det på den gammeldaws måde, og bagefter sætte det på maskinen for at give det den sidste finjustering.

Et ur kan godt klare en svag haltning, faktisk har langt de fleste det, og det påvirker ikke gangen nævneværdigt. Har et ur meget haltning, så vil det gå ekstremt upræcist eller helt stoppe.
Mange kender nok haltning fra væg/stueure med pendul. De skal sige tik-----tak med ens rytme. Kommer man til at sætte uret på skrå eller pille ved pendulet, så vil tik--tak blive en uens rytme.
İmage
Svar


Beskeder i denne tråd
Glashütte Original - justering...??? - af BobT - 27-07-2010, 01:53 PM
Re: Glashütte Original - justering...??? - af Magnum - 27-07-2010, 07:30 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)