Listen er nu nede på 5 ure - kunne bruge lidt generelle råd
#16
ITemplate Skrev:Mit oprindelige udgangspunkt var et ur som bare virker og som ikke kræver opmærksomhed som sådan. Lidt som et smykke der bare kan vise dato/tid og ikke som et stykke mekanik der kræver at man nusser om det.

Jamen du skal ikke "nusse" meget mere om det end at have det på - så sørger automatikken for at trække det op. Engang om ugen kan du så vænne dig til lige at tjekke, om det går helt præcist og eventuelt stille det. Jeg vil også formode, at du selv skal stille datoen, når måneden ikke har 31 dage - men det er en ren formodning. Efter en 5-10 års tid skal det så nok en tur til service. Et quartz ur vil gå helt præcist, men skal nok også i mange tilfælde have stillet dato i måneder uden 31 dage, og så skal det have batteri vel omkring hvert andet år.

Langt hovedeparten af "ur-tosserne" i dette forum har mekaniske ure - ofte, men ikke nødvendigvis, med automatisk optræk. Vi er glade for at have et lille mekanisk vidunder på armen, i stedet for en quartz-styret batteri-motor med nogle få tandhjul til at få viserne til at gå rundt. Og det er netop derfor så mange har kommenteret, at netop SKX007K1 er et godt valg.

/Bjørn.
Svar


Beskeder i denne tråd
Re: Listen er nu nede på 5 ure - kunne bruge lidt generelle råd - af bjorn_e58 - 06-07-2010, 10:50 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)