Kamera råd igen - igen . .
#10
Jeg er til Nikon og har et D70s, som jeg købte for nogle få år siden, og jeg har efterhånden en samling på 3 objektiver til hhv normal-zoom, tele-zoom og makro. Jeg ville aldrig overveje andet en Nikon, men det er religion mere end noget andet. Nikon er vist iøvrigt det eneste mærke, som aldrig har skiftet bajonet, så selv meget gamle objektiver kan anvendes på de nyeste kameraer, dog med begrænset automatik.

Du skal selvfølgelig vælge, hvad du selv synes ligger godt i hånden, men overvej også, hvad du mest har brug for og lad så forhandleren vejlede dig. Hvis du går bare lidt op i fotografering vil du opdage, at standard automatikindstillingen på kameraet ikke er tilstrækkelig. Og så er det vigtigt, at det du har brug for, er nemt at indstille.

Jeg vil tro, at du sikkert kan få en god deal, hvis du vælger at købe noget mere (f.eks. ekstra objektiv) ud over dagens "standard pakke". Hvis du også kigger efter et makro-objektiv så husk, at det er meget vigtigt, at mindste blændeåbning er meget lille, så du har så meget dybdeskarphed som muligt. Mit går helt ned til blænde 57 på de nærmeste afstande. Til de almindelige optagelser, bør du derimod sikre dig, at objektivet har en fornuftig største blændeåbning, så du kan fotografere ved dårlige lysforhold. Standard-pakkerne er ofte gjort billige med et knap så lysstærkt objektiv.

Der er også et andet aspekt ved valget af mærke: Hvis du kender andre i din omgangskreds, som har et bestemt mærke, vil I have stor glæde af at kunne låne objektiver af hinanden, hvis I har samme mærke.

Hvis du ender med at vælge Nikon, så har [url]"http://www.naturfotograf.com/index2.html" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.naturfotograf.com/index2.html[/url] uvildig information om stort set alle deres objektiver.

Udover nogle ældre objektiver har jeg følgende, som alle bliver brugt jævnligt:

AF-S Nikkor 18-70 mm, 1:3.5-4.5
AF-S Nikkor 70-300 mm, 1:4.5-5.6, VR
AF-S Micro Nikkor 105 mm, 1:2.8, VR

og jeg har faktisk (desværre) ikke helt fuldt meget eget råd ovenfor med at have et meget lysstærkt objektiv. Så det bliver nok det næste....

/Bjørn.
Svar


Beskeder i denne tråd
Re: Kamera råd igen - igen . . - af Claus_K - 19-06-2010, 07:53 PM
Re: Kamera råd igen - igen . . - af hannover_dk - 19-06-2010, 11:54 PM
Re: Kamera råd igen - igen . . - af Claus_K - 20-06-2010, 12:09 PM
Re: Kamera råd igen - igen . . - af hannover_dk - 20-06-2010, 12:34 PM
Re: Kamera råd igen - igen . . - af bjorn_e58 - 20-06-2010, 02:51 PM
Re: Kamera råd igen - igen . . - af Claus_K - 20-06-2010, 10:22 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)