19-05-2010, 07:46 PM
Nej hvor nostalgien den oser herovre
Jeg kan dårligt se jer for tåger af røg...insense and peppermints...let`s go to San Francisco. Arnold Layne...In a gadda da vida.
Der er desværre røget mange dejlige musikere af i svinget, på det sidste.
Også Eric Woolfson - den anden halvdel af Alan Parsons Project er væk,
og Willy de Wille, en fantastisk New Orleans gumbo..tex/mex Sanger og komponist.
Skrev en sang `I wear italian shoes`..cuts like a knife, sharp as a razorblade.
Kedeligt at han også er væk, men han var også svær at få øje på bag mikrofonen,- i tågerne fra den hjemmerullede cigaret, på størrelse med en flûte.
Havde den fornøjelse at se ham og hans band - Mink de Ville i New Orleans nogle år tilbage...en kæmpe musikalsk oplevelse.
Vinyl vs Cd har bølget frem og tilbage, og jeg forstår godt følelserne bag begge medier.
På vinyl eksisterer det der hedder 3´die harmoniske lyd område, det er populært sagt lyde der bliver lagt op til at kunne høres i det højeste register ...lidt ligesom kor arbejde, hvor de høje kvinter og tertser høres, selv om de er udenfor det hørbare område, dvs. over 18 - 19000 hertz. det er det der gør vinyl plader så musikalske
På en cd er alt over 15.ooo hertz redigeret væk....ligeledes alt under 40 hertz.
Resten fremstår knivskarpt og rent, og ofte lidt klinisk, afhængig af studie inspilning, og finalizing i mixningen.
Min løsning er en over 25 år gammel, engelsk Quad forstærker + slave forstærker = 44+405. Den har en varm og musikalsk lyd, og får cdèr til at fremstå på en helt anden varmog udtryksfuld måde - til forskel fra en skarp japansk forstærker...og så lige et par tonse tunge Yamaha Waveforce 112 kabinetter, som kan få min tykke norske skovkat til at kure henad gulvet....Men jeg har stadig min tunge Micro Seiki pladespiller, omend pakket ned, hvis nu en dag...
Jeg elsker musik spillet højt og massivt, og er heldig at kunne gøre det uden at genere naboer.
Nu løb min fetish for musik af med mig...undskyld!.....i ur verdenen er jeg stadig en ydmyg og lydhør praktikant
Allan
Der er desværre røget mange dejlige musikere af i svinget, på det sidste.
Også Eric Woolfson - den anden halvdel af Alan Parsons Project er væk,
og Willy de Wille, en fantastisk New Orleans gumbo..tex/mex Sanger og komponist.
Skrev en sang `I wear italian shoes`..cuts like a knife, sharp as a razorblade.
Kedeligt at han også er væk, men han var også svær at få øje på bag mikrofonen,- i tågerne fra den hjemmerullede cigaret, på størrelse med en flûte.
Havde den fornøjelse at se ham og hans band - Mink de Ville i New Orleans nogle år tilbage...en kæmpe musikalsk oplevelse.
Vinyl vs Cd har bølget frem og tilbage, og jeg forstår godt følelserne bag begge medier.
På vinyl eksisterer det der hedder 3´die harmoniske lyd område, det er populært sagt lyde der bliver lagt op til at kunne høres i det højeste register ...lidt ligesom kor arbejde, hvor de høje kvinter og tertser høres, selv om de er udenfor det hørbare område, dvs. over 18 - 19000 hertz. det er det der gør vinyl plader så musikalske
På en cd er alt over 15.ooo hertz redigeret væk....ligeledes alt under 40 hertz.
Resten fremstår knivskarpt og rent, og ofte lidt klinisk, afhængig af studie inspilning, og finalizing i mixningen.
Min løsning er en over 25 år gammel, engelsk Quad forstærker + slave forstærker = 44+405. Den har en varm og musikalsk lyd, og får cdèr til at fremstå på en helt anden varmog udtryksfuld måde - til forskel fra en skarp japansk forstærker...og så lige et par tonse tunge Yamaha Waveforce 112 kabinetter, som kan få min tykke norske skovkat til at kure henad gulvet....Men jeg har stadig min tunge Micro Seiki pladespiller, omend pakket ned, hvis nu en dag...
Jeg elsker musik spillet højt og massivt, og er heldig at kunne gøre det uden at genere naboer.
Nu løb min fetish for musik af med mig...undskyld!.....i ur verdenen er jeg stadig en ydmyg og lydhør praktikant
Allan
Et los i røven kan til tider få verden til at se lysere ud

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)