Har du solgt og fortrudt?

[Sociologen]

Jeg er pt i den situation, at jeg har "cravings" efter et nyt ur. Problemet er bare, at jeg tømte min urkonto i efteråret, da jeg købte et PAM305. Selvfølgelig foreligger muligheden for at sælge et af mine ure:

Panerai 305: Indkøbt i efteråret 2012 hos Klarlund. Det "ultimative" ur i denne prisklasse - for mig. Et salg på nuværende tidspunkt vil afføde et større "tab" (såvel økonomisk som generelt for min lille "samling").

Omega Planet Ocean: Uret er købt som nyt i 2009. Jeg betragter uret som det første rigtige ur, jeg købte (selvom det nok i realiteten er et Oris TT1). Uret vil kunne sælges til den pris, jeg købte det til, og det vil være muligt at generhverve det på et senere tidspunkt, men det det har stor betydning for mig, at jeg er urets første/eneste ejermand.

Breitling Steelfish: Uret er købt brugt. Det er fra oktober 2008, hvilket er samme fødselsår og -måned som min ældste søn. Et salg vil sandsynligvis kunne indbringe de penge, jeg har givet for det, men eftersom uret ikke længere produceres, bliver det sværere og sværere at genfinde det i "mint condition".

Eftersom jeg har rigeligt at bruge mine penge på de næste 1-2 år, vil det ikke være muligt at opspare et nævneværdigt beløb til køb af ur, så et salg er nødvendigt, HVIS jeg skal anskaffe mig et nyt ur.

Endelig skal det nok nævnes, at de ure, jeg virkelig brænder for, er i en prisklasse, så jeg skulle sælge alle ovenævnte ure, for at erhverve mig et af dem. Og et ur i denne prisklasse, vil jeg sandsynligvis ikke "turde" bruge af frygt for at sætte brugsspor.

Hvad ville I gøre? Måske I endda har stået i en lignende situation; hvad gjorde I så?

Det rationelle er selvfølgelig at slå koldt vand i blodet, men denne interesse er - for mange af os - ikke funderet på fornuft, men derimod på følelser, indskydelser samt muligheden for at søge og prøve nyt.