01-04-2010, 07:27 PM
" Ifølge Mads Christensen, forfatter til bl.a. ”Den store blærerøv”, har uret nemlig en værdi, som de fleste andre forbrugsgoder efterhånden har mistet. Nemlig værdien af noget varigt.
»I en verden, hvor vi flakker af sted og bruger alt for mange penge på ting, der hurtigt bliver umoderne og bliver smidt væk, har uret den helt modsatte værdi. Det er et varigt forbrugsgode, som man har hele livet. Når man skal købe et nyt ur, taler man ikke om, hvor mange penge man vil bruge på et ur, men hvor meget man vil investere i et ur. Når man bliver gammel, kan man lade det ældste barnebarn arve farfars ur. Og senere kan hans barnebarn arve det. Den egenskab er der i dag i vores verden ingen andre ting, der besidder,« forklarer Mads Christensen, der selv ejer to Rolex-ure.
Det ene er fra 1971 og kostede dengang 8.000 kr. I dag kan han få 30.000 kr. for det ."
Dette lille citat fra `blærerøven` Mads ©Kristensen blev jeg lidt overrasket over at læse fra en mand som han, og det indtryk man ellers har af ham, og det fik mig til at tænke lidt over hans bemærkninger.
Jeg er selv far, og har ofte tænkt på hvad jeg har videregivet til min søn.
Bortset fra lidt god basis opdragelse sikkert ikke så meget.
Erfaringer,råd mod fejlslagne dispositioner, og egentlige dumheder kan man ikke blot videregive til næste generation...Jeg havde ihvertfald svært ved at tage imod de talrige gode råd fra min, den `gamle`.
Men lejrbåls samtalerne...anekdoterne, de sjove - og tænksomme oplevelser...som vi delte, når jeg besøgte ham og mor i et lille varmt træhus i Ljungbyhed, Sverige, for foden af Söderåsen, - og som jeg havde hørt igen og igen, de sidder fast, og min søn kender alle historierne, sande som overdrevne, - som alle gode sagn ender med at blive.
Disse minder...og et Omega Speedmaster ur, årgang 73 er det eneste der er tilbage af ham.....og det er egentligt slet ikke så dårligt synes jeg.
Familiekrøniken....og høvdinge staven er givet videre til næste generation, og jeg vil gøre det samme. Derved kører det store hjul videre...
Allan
»I en verden, hvor vi flakker af sted og bruger alt for mange penge på ting, der hurtigt bliver umoderne og bliver smidt væk, har uret den helt modsatte værdi. Det er et varigt forbrugsgode, som man har hele livet. Når man skal købe et nyt ur, taler man ikke om, hvor mange penge man vil bruge på et ur, men hvor meget man vil investere i et ur. Når man bliver gammel, kan man lade det ældste barnebarn arve farfars ur. Og senere kan hans barnebarn arve det. Den egenskab er der i dag i vores verden ingen andre ting, der besidder,« forklarer Mads Christensen, der selv ejer to Rolex-ure.
Det ene er fra 1971 og kostede dengang 8.000 kr. I dag kan han få 30.000 kr. for det ."
Dette lille citat fra `blærerøven` Mads ©Kristensen blev jeg lidt overrasket over at læse fra en mand som han, og det indtryk man ellers har af ham, og det fik mig til at tænke lidt over hans bemærkninger.
Jeg er selv far, og har ofte tænkt på hvad jeg har videregivet til min søn.
Bortset fra lidt god basis opdragelse sikkert ikke så meget.
Erfaringer,råd mod fejlslagne dispositioner, og egentlige dumheder kan man ikke blot videregive til næste generation...Jeg havde ihvertfald svært ved at tage imod de talrige gode råd fra min, den `gamle`.
Men lejrbåls samtalerne...anekdoterne, de sjove - og tænksomme oplevelser...som vi delte, når jeg besøgte ham og mor i et lille varmt træhus i Ljungbyhed, Sverige, for foden af Söderåsen, - og som jeg havde hørt igen og igen, de sidder fast, og min søn kender alle historierne, sande som overdrevne, - som alle gode sagn ender med at blive.
Disse minder...og et Omega Speedmaster ur, årgang 73 er det eneste der er tilbage af ham.....og det er egentligt slet ikke så dårligt synes jeg.
Familiekrøniken....og høvdinge staven er givet videre til næste generation, og jeg vil gøre det samme. Derved kører det store hjul videre...
Allan
Et los i røven kan til tider få verden til at se lysere ud
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)