13-02-2010, 03:21 AM
Willy Skrev:Okay Baun i agree. I think Omega do make some models where price and quality is good.Det er sjældent jeg deltager i diskussioner og tråde af denne karakter. - Tidligere forsøg er endt med konstateringen af fortsat uenighed, og fint med det.
I just think they made a big mistake in trying to go up market, to challange other brands.
I hope you do not misunderstand me, i have a lot of respect for the brand omega. You always got value for money when you bought an Omega.
- Today that is not so true. Just my opinion. Willy
Mit anbringende med at deltage, er således ikke at forsøge at overbevise nogen om Ω's fortræffeligheder, kvaliteter eller overlegenhed.
Hensigten er, at skabe en forståelse for, at det faktisk kan være ganske legitimt, at interessere sig for det 162 år gamle mærke. ... nu hvor det har fået så mange knubne ord med på vejen.
- Det er så mit håb, at den læser, der vitterligt strider sig vej til sidste punktum, får oplevelsen:
"Aha - det er altså derfor den gamle sure mand interesserer sig for Ω" - og "Det er virkeligt ikke noget, der kunne fange mig". Det sidste er naturligvis valgfrit og aldeles tilladt.
For at opfylde det mål, er det hensigtsmæssigt, at betragte, hvordan Ω historien har udfoldet sig, sådan i grove træk.
Til det formål kan 3 perioder udpeges.
I gamle dage
Denne periode er efterkrigstiden, og 15 år frem.
I denne periode afholdtes hvert år 2 konkurrencer, hhv. hos Geneve og Neuchatel observatorierne.
Af 30 mulige placeringer blev resultaterne som nedenfor.

Drejer det sig om første placeringen vedrørende serier af urværker, blev resultatet som nedenfor.


Kilde: Uhrmageriets hjemmeside.
Det ses klart, at Ω’s 30T2 (og de afledte værker) var i en klasse for sig. I hvert fald når man bedømmer et ur på dets evne til at gå nøjagtigt.
Alle de store schweiziske urhuse deltog. Mangler man et mærke, kan man selv fortsætte tabellen og skrive 0 i alle kolonner.
Rædselsperioden
Det er jo velkendt, at ”gamle dage” får en ende, - og ligeledes i Ω’s historie.
De gamle dage endte med at Ω opgav in house værket, og gennemførte en forsimpling af produktionsfilosofien.
Disse tiltag fandt sted umiddelbart før kvarts-krisen udbrød; en periode der med rette kan kaldes Ω’s rædselsperiode.
Der er næppe et urhus, der har foretaget så mange fejldispositioner, som netop Ω gjorde i denne periode.
Til trods for de mange bommerter og vilde slag i luften, er det i overbærenhedens lys vanskeligt ikke at beundre Ω for ”gå på modet” og i det hele taget, at handle og agere.
I samme periode sad urhuse, der nu er genstand for stor beundring, godt og solidt plantet på deres hænder, mens de dukkede sig.
… I vor kulturkreds er det sædvanligvis godt, at være proaktiv, at handle og agere. Under kvartskrisen holdt dette ikke stik.
Ovenstående bortforklarer naturligvis ikke, at langt den overvejende del af Ω’s tiltag var helt forkerte, ja endog selvdestruktive.
Enkelte lyspunkter var der dog, om end disse skal ses i ”fumleriets grelle belysning”.
De 20 største schweiziske urhuses samarbejde; CEH (Centre Electronique Horloger of Neuchâtel), præsenterede i 1967 deres bud på et kvarts urværk, Beta21.
Sideløbende hermed udviklede Ω deres egen kaliber 15xx serie. Det mest prestigiøse projekt: Constellation Marine Chronometer blev færdigt til salg i 1974.
Netop dette årstal, kan vi (måske) samles om i et fælles gys. Fra 1974 til 1978 10 x doblede den japanske (kvarts) ur industri sin produktion.
Ω stod således med et usælgeligt high end kvartsur (oven i købet med in house urværk) samtidigt med den klassiske urindustris største krise.

Her ses Marine Chronometer sammen med ”sin storebror”. Velplejede og komplette eksemplarer er højt værdsatte, og koster +20K.
En anden iøjnefaldende kaliber er 1525 VEGA, der bestykker et ”desk marine chronometer” til den franske flåde.
26 urhuse deltog med hver deres bud på et nøjagtigt ur, der afprøvedes feltmæssigt gennem et helt år.
Ω’s ur var det bedste. – nedenstående billede viser en kaliber 1525 VEGA, der arbejder på imponerende 4,19 MHz

Purister vil naturligvis sige, at det jo ikke er et urværk, for der er hverken fjederhus eller ankergang, og det kan såmænd være meget rigtigt.
Men at den gamle Ω kæmpe ikke havde mistet grebet om at udvikle og fremstille en højprofileret tidsmåler, der i uvildig konkurrence atter blev den bedste.
…. Det kan man ikke afvise med nogen form for rimelighed.
Ω’s rædselsperiode sluttede med, at Swatch gruppen trak virksomheden op af fallittens sump, og herefter begyndte fremtiden.
Den nyere tid
Gennem hele fornedrelsens periode havde Ω en sikker hest i form af Speedmasteren; men skulle herefter få en succes med Seamaster, der blev energisk markedsført med agent 007.
At Ian Fleming aldrig havde drømt om, at hans hovedfigur James Bond skulle promovere dette mærke, er en helt anden sag, og skal snarere ses som et eksempel på effektiv market placement.
Seamasteren blev det konsoliderende omdrejningspunkt, og herefter kom CoAxial escapementet.
Willy Skrev:Take omegas Co-Axil watches, they are still basic eta calibers made for omega by eta. They are delivered to omega by eta finished, and put straight in the case by omega… om Willy har ret i sit udsagn, vil jeg lade være usagt; men at der findes andet syn på det er ganske evident.
I den vedføjede reference leverer Walt Odets et andet synspunkt umiddelbart efter kaliber 2500’s introduktion: The Omega Co-Axial, An impressive achievement, af Walt Odets
Fra konklusionen citeres:
On the other hand, the co-axial provides many theoretical advantages that appear to translate into authentic consistency of running.
With no hand finishing and no hand regulation, the Omega I tested appears to run as well as watches with the finest, hand-adjusted lever escapements.
Lubrication-free impulse surfaces; short, equal-radius locking; a larger arc of free vibration; and an equal impulse in both directions of vibration are important advantages.
Regardless of what we learn with time, and with more expensive production iterations of the design, this Omega is a remarkable achievement.
It is a bold step for the technically-conservative Swiss, and it is an all-to-rare contribution to horology.
This is a watch that I would like to have around for a long time and occasionally sneak a peek at on the timer. To coin a phrase, time will tell.
In the meanwhile, thank you, Omega!
… hvor ”ETA basic” en kaliber 2500 er, vil jeg lade læseren bedømme; men at antallet af lejesten rask løftes til 27, og at der foretages omfattende forbedringer og finishering er uomtvisteligt.
Herefter har Ω lagt CoAxial escapementet i stadigt bedre urværker, sidst med egenproduktionen kaliber 8500 og 8501.
…. Men var dette med CoAxial escapementet nu så let, som at ”smutte mandler”.--- Det var det langtfra.
Opfinderen af CoAxial escapementet, George Daniels måtte gennem 20 års ørkenvandring med patent stridigheder og armlægning med traditionelt og konformt indstillede urhuse, herunder Rolex og PP.
Det vedlagte link beretter om George Daniels ydmygende tiggergang hos de forskellige urproducenter, indtil han fandt ”sikker Ω havn” Where George Daniels shopped the Co-Axial... sammenskrevet af Chuck Maddox
Om George Daniels samarbejde med PP’s Research & Development laboratory citeres:
In 1984 the R&D prototypes were not working properly and one was sent to a specialist escapement maker for the industry.
The analysis was quite critical and the prime fault was in the gears, which Daniels had mentioned at the beginning of the project.
A letter was included with the movement saying that the movement was only the conception and principles of Mr. Daniels system.
It was also mentioned that Daniels prototype worked. This was done to protect Daniels reputation.
Daniels had one last meeting with R&D. He wore his Patek prototype and his pocket watch prototype, which both worked.
The chief of R&D came in and quickly said, "We cannot make your escapement." That was the end of his four years relationship with Patek Philippe.
The three prototypes were given to Daniels. One of which, is in the Worshipful Company of Clockmakers Museum in Guild Hall Library.
Willy Skrev:F/….. I just think they made a big mistake in trying to go up market, to challange other brands.… jeg ved virkeligt ikke hvor fejltagelsen ved at Ω rækker efter stjernerne ligger, når det nu viste sig, at den gamle stjerne ikke er udslukt.
Historien har vist, at Ω kunne sætte sit ry over styr på 5-7 år, og gennem de sidste 20 år har arbejdet på kvalificering til en højere liga.
At det kan komme til at vare yderligere 20 år før den generelle anerkendelse indfinder sig, er ganske muligt.
Men det er mit håb at have demonstreret, at det er ganske legitimt, at interessere sig for Ω, og at det er lige så legitimt, at Ω stræber højere.
At Ω har været nede i sølet, er uomtvisteligt; men at forlange, ”at der behager de bare at blive” er urimeligt, når potentialet er til mere.
Med venlig hilsen - Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)