Hvorfor koster et Rolex 30.000?

[makita]

Klaushm Skrev:Jeg er nybegynder "urtosse", dvs. jeg har altid interesseret mig for ure og haft en del, men indtil videre kun i "low end" (f.eks. Seiko, Sector, Tissot).

Men jeg har altid haft en drøm om et Rolex Submariner. Men jeg kunne godt tænke mig at vide hvad det egentlig er, man betaler så mange penge for. Der er selvfølgelig "flash factor", men hvor stor en del af prisen er det?

Hvis man sammenligner 3 kvalitetsure der ligner hinanden fysisk (dvs. at min kone ikke kunne se forskel) og som alle 3 holder 100 år hvis man passer på dem:
Seiko dykkerur 3.000 kr.
Omega Seamaster 12.000 kr.
Rolex Submariner 30.000 kr.

Så er jeg godt klar over at der er tekniske forskelle som forklarer en del af prisen (bedre glas, tandhjul, urværk, emalje etc., I kan godt høre jeg er ikke helt inde i jargonen endnu). Men jeg har svært ved at se at det skulle betyde så meget. Hvis man sammeligner andre mærkevare produkter er der sjældent så store prisforskelle, vi snakker jo en faktor 10
(f.eks. akku skruemaskiner, Grøn Borsch, Dewalt, Makita eller biler Fiat Punto, Toyota Yaris, Audi A3).

I min verden ville jeg mene at teknisk merkvalitet, i store runde ca. tal, skulle give følgende priser:
Seiko dykkerur 3.000 kr.
Omega Seamaster 6.000 kr.
Rolex Submariner 9.000 kr.

Tror I også at 21.000 af prisen for et Rolex er for "flash faktoren" Dvs. at Rolex pga. af et "hypet" navn, kan tilladde sig den pris, og at prisen gør at det er "hypet".

Er jeg helt forkert på den?

Ved de værker som begejstrer mig, så er svaret ja, plain and simple ja, du er helt forkert på den.

Nu er jeg ikke den store ørn til Rolex og på hvilket niveau deres finish ligger, men noget under high-end klassen som jeg ser det.

Et AP, VC eller PP er i hvertfald kompromisløse konstruktioner, hvor der anvendes traditionelle teknikker ved finishage som kun kan udføres i hånden. Eksempelvis ved anglage er der stadigvæk ikke maskinhjælp at hente ved anglering af indvendige og udvendige hjørner.

High-Grade værker fra andre producenter med påført anglage springer dog ofte over hvor gærdet er lavest og laver "bløde" overgange, som kan påføres maskinelt (dog stadigvæk en tidskrævende proces).

Hos AP, VC og PP kan en enkelt bro tage alt fra en arbejdsdag til en uge beroende på udseende. Har broen "cap jewel" skal ståldelen naturligvis angleres (ind og udvendigt), højglanspoleres, skruehoveder angleres og rundpoleres, og når skruen fastholder "cap-jewelen" til broen, skal angleringen forsætte i en ensartet ubrudt linje fra bro til cap-jewel, samt at skruen som fastholder cap-jewelen er 100% flush på begge sider (her snakker vi små mekaniske dele som ofte er mindre end en millimeter!!). Vel at mærke også når resultatet under lup forstørres 30 gange.

Og så kan man jo begynde at regne lidt på det når værket ofte indeholder flere hundrede dele. Se eventuelt Mads fine artikel "hvor stammer værkerne fra", hvor der redegøres ved enkelte komplicerede værker for hvilken arbejdstid der har været involveret.