Organ Donor

[Stensbjerg]

Jeg havde det lidt på samme måde Thor,
døden er ikke så rar at tænke på fordi man jo er glad for være her.

Men jeg har opdagede at det har givet mig en form for ro omkring emmet
at tage det ind og virkelig tage stilling,de gange jeg har haft døden inde på livet har den også forkommet mig fredfyldt
så personlig tror jeg også at det er det ukendt som "skræmmer" os og det faktum at man skal væk fra sine kære.

Som ung mener man jo man er udødelig og personlig fandt jeg det lidt svært at indse at jeg har en slutdato,
men erkendelsen af dette og så det med at tage stilling til nogle de måske lidt "tunge" ting har sammen med det at jeg mødte min hustru gjort,
at jeg i dag sætter meget mere pris på de ting i livet som virkelig betyder noget men som man i en travl hverdag kan have tendens til at gå let hen over.

Så disse tanker som kan være mørke og sørgelige kan man jo vende til noget lyst og positivt i det liv som man er i gang med her og nu,
og så giver det hele ihvertfald for mig lige pludselig mening.

Nå det var ikke fordi der skulle komme en doktor afhandling
men jeg syntes der er et spændende emme