Sjov historie "Fandt" Rolex GMT 6542
#17
Tak for billeder.

Skiven ser umiddelbart original ud. Ved ikke om den har en fejl til venstre for datovinduet? Det trækker desværre noget ned at du har fået skiven vasket. Samlere vil helst have at alting ser så originalt ud som muligt, og patina er in.

Endvidere har uret fået skiftet visere - den lille 24-timers viser er skiftet ud med en stor fra en senere GMT (reference 1675). Datohjulet er også skiftet med et senere datohjul.

Som urmageren sikkert har fortalt dig, er det et minus at serienummeret ikke er synligt. Alligevel mærkeligt at han er i tvivl om produktionsåret, det burde normalt stå i bagkassen, men denne behøver selvfølgelig ikke at være "født" på dit ur. Eller er bagkassen også skiftet?

Og ja, så mangler du som vi har været inde på bakelitindlægget.

Med ovenstående in mente, er jeg ikke sikker på at jeg ville bruge penge på at udskifte lænken. Tror at jeg vil anbefale dig at bruge uret, og glæde dig over at du render rundt med et klassisk Rolexur som du har fået smidt i nakken af en intetanende forhandler i Århus. Det er også sjovt at have et ur som man kan fortælle en historie om.

Mvh Henrik
Svar


Beskeder i denne tråd
Sjov historie "Fandt" Rolex GMT 6542 - af ovesen - 08-05-2009, 09:37 PM
Re: Sjov historie "Fandt" Rolex GMT 6542 - af Henrik H - 12-05-2009, 03:42 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 4 gæst(er)