22-03-2009, 04:17 AM
Lad mig lige for en god ordens skyld udvide det med designet til urets indre. Før i tiden var det anset som en væsentlig dyd med et æstetisk betagende/designrigtigt brolay-out, og bl.a. PP cal.16-250 har på flere forskellige urfora været stærkt kritiseret for sit temmelig upatekske bro-layout. Selvfølgelig kan design altid diskuteres, men selv de som ikke falder for Mies van der Rohes Barcelonastol vil nok alligevel anerkende, at den er mere markant og karismatisk end det "almindelige" udvalg i IKEA. Og design eller ej, synes jeg at mange af de "billigere" ure som roses til skyerne for "value for money", ofte mangler originalitet når det kommer til urets udseende. Det er i min optik til at få øje på, hvor der er sparet. Apropos cal.16-250, som jeg selv har liggende hjemme bemærker jeg at det får et flot 9-tal i din artikel "hvor stammer værkerne fra". På trods af state of the art teknik i værket, synes jeg netop at det æstetiske indtryk/design lader meget efter at ønske. Så må forgeængeren i hvertfald have et 10-tal(ved godt at du har gennemgået mange værker, men blot en pointe om at selv fra gammel tid spillede designet en væsentlig rolle).

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)