29-01-2009, 05:37 PM
Siden mine spæde teenageår har jeg interesseret mig for håndværk af høj kvalitet. Jeg synes ure var meget interessante og sendte et stærkt signal udad til om ens person. Det var dog i starten bare urenes udseende jeg bekymrede mig om, men en dag sad jeg og bladrede i Årbog for Feinschmeckere (2005) og stødte - så vidt jeg husker - på en guide om ti ure, der ville udgøre den perfekte ur-samling (umulig opgave i øvrigt). Jeg mener, at indholdet af denne samling var et Rolex GMT, Omega Speedmaster Prof., et IWC, A. Lange osv. Alle ure der på det tidspunkt prismæssigt virkede uopnåelige, men der var et som jeg hæftede mig ved lå meget under de andre mht. pris. Det var et Oris TT1 Titan Date (til 8.500,00 kr. ifølge årbogen) og jeg var solgt. Både over den perfekte ursamling kunne indeholde et ur til under 10k og over diverens udseende. Den artikel vækkede min interesse for ure, og jeg begyndte straks efter at læse om mekaniske ure, som jeg faktisk næsten ikke vidste noget om i forvejen. Nogle måneder efter købte jeg så et Oris (ganske vist "kun" et TT1 Date), og mit første rigtige ur var i hus
Peter
Peter

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)