10-01-2009, 10:24 PM
Christian Bentzen Skrev:Jeg kunne forstille mig, at du er lidt inde i hvorledes Casio inddeler deres modeller. Her tænker jeg bl.a. på Frogman, Mudman, Lungman, G-lide, X-treme osv. osv.
Kunne du ikke forklare?
Hvor køber du dine? The Bay?
Ja, jeg har da købt fra ebay flere gange, desværre er der ikke ret mange til salg der (i den stand jeg søger) og når de endelig dukker op, så er der mange om budet. Men ellers har jeg været heldig og finde nogle fine eksemplarer rundt omkring på diverse forums og sidst men ikke mindst har jeg en god kontakt i Japan.
Casio opkalder ofte deres modeller efter hvilke funktioner og egenskaber de besidder. Tag f.eks. Mudman, den er "mud resist" som de selv kalder det. Frogman er et decideret dykkerur, som har indbygget dykker-computer og andre smarte funktioner (som f.eks. blodtyperegister), til brug i forbindelse med dykning.
G-Lide og X-Treme er det samme ur, blot markedsført under to forskellige navne og til to forskellige markeder. G-Lide er blevet solgt i Europa, USA og resten af verdenen, hvorimod X-Treme kun er blevet solgt i Japan. Som navnet antyder er uret rettet mod ekstremsports entusiaster, som eksempelvis surfere, skatere og snowboardere. Af funktioner kan nævnes stop-ur, alarm, nedtælling, temperaturmåler (i enkelte modeller) m.v.
Riseman er deres bjergbestiger model bl.a. med indbygget højdemåler og barometer. Wademan er modellen til fritidssejleren og har indbygget kompass. Fisherman har tidevandsindeks og månefase. Lungman har en infrarød sensor der måler ens hjerteslag. Antman var den første model fra Casio med atomur. Den kom på markedet tilbage i år 2000 og er kun blevet solgt i Japan.
G-Shock navnet i sig selv blev lanceret tilbage i starten af 80'erne og er en betegnelse for de ure i deres line-up som er stød- og vibrationssikre.
Håber det gav lidt indblik i, de til tider, lidt rodede model betegnelser fra Casio.

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)