29-12-2008, 10:56 AM
Fra det filosofiske hjørne.
Og på den anden side kunne indlægget måske have heddet, ”Jagten genoptaget”.
Nej nu må mystificeringen høre op:
– Kort og godt: Jeg er ikke længere ejer af et Ω Marine Chronometer; så jagten er atter gået ind.
En Tukjær?
Det er ikke en ”Tukjær”
jeg har lavet. Jeg havde jo ejet uret i mere end 14 dage, hvor Tukjær til tider har været under 14 sekunder.
Tilsvarende har jeg heller ikke kapitaliseret uret til noget, der ligner handelsværdien.
Kendsgerningen er, at jeg har foræret det væk.
Hvordan gik det til?
Beslutningen om denne disposition stammer fra ”Det filosofiske hjørne”. Det gik således for sig.
En dag jeg sad og ”puslede de kære små” med lidt soignering, børste og klud, faldt det mig pludseligt ind, ”En dag vil min søn gå med et af disse ure på armen.
Det vil måske medføre, at han bliver stillet spørgsmålet, nææh sikken et spændende ur. Hvor har du fået det fra?”
Og svaret kunne lyde, ”Det har jeg arvet efter min far”.
Og pludseligt, som et lynnedslag kom det; Hvorfor ikke give ham muligheden for at svare, ”Det har jeg fået af min far, fordi han er i live, og sætter stor pris på det!”
En telefonsamtale.
Under en af vore telefonsamtaler spørger min søn om jeg har et nyt ”ur projekt”. Og da var jeg netop blevet fascineret af Marine Chronometeret.
Et par links om uret vandrede frem og tilbage under telefonsamtalen, og min søns begejstring for uret, dets teknik, ydeevne, udviklings historie og design var umiskendelig.
Og han var øjeblikkelig parat til selv at gå på jagt efter et.
Terningerne kastet.
Således gik det til, at jeg jagtede et Marine Chronometer – med det formål, at det skulle være en helt speciel og overraskende julegave.
Da jeg juleaften henviste til denne tråd om uret, gav min søn øjeblikkeligt det spontane tilbud, at jeg kunne låne uret til ”Ur Rally 2009”, for ikke at skuffe nogle forventningsfulde ur entusiaster.
Med mindre min tråd har inspireret andre til at anskaffe et Marine Chronometer, kan jeg love, at uret vil blive repræsenteret på ”Ur Rally 2009”.
Om Marine Chronometer.
Uret er ganske klart en ener. Når man kender dets historie og teknik, kan man (jeg) ikke lade være med, at blive dybt fascineret af det.
Har man en gang taget det nøjere i øjesyn, er man solgt. Det er et ur, jeg selv ønsker at kunne bære på armen, så jagten er atter gået ind.
Et nytårs ønske.
Jeg håber ikke forumets medlemmer har følt sig ført bag lyset af min tråd.
Overraskelsen vil jo gå fløjten, hvis man udbasunerer sine jule gave dispositioner på nettet.
Med disse ord ønsker jeg alle på Vintageure et godt og lykkebringende nytår, og vil samtidig sige tak for interesse, medleven og de efterhånden mange bidrag til Ω Link Centralen.
Med venlig hilsen, og ønsket om et godt nytår - Geodoc
Og på den anden side kunne indlægget måske have heddet, ”Jagten genoptaget”.
Nej nu må mystificeringen høre op:
– Kort og godt: Jeg er ikke længere ejer af et Ω Marine Chronometer; så jagten er atter gået ind.
En Tukjær?
Det er ikke en ”Tukjær”
jeg har lavet. Jeg havde jo ejet uret i mere end 14 dage, hvor Tukjær til tider har været under 14 sekunder.Tilsvarende har jeg heller ikke kapitaliseret uret til noget, der ligner handelsværdien.
Kendsgerningen er, at jeg har foræret det væk.
Hvordan gik det til?
Beslutningen om denne disposition stammer fra ”Det filosofiske hjørne”. Det gik således for sig.
En dag jeg sad og ”puslede de kære små” med lidt soignering, børste og klud, faldt det mig pludseligt ind, ”En dag vil min søn gå med et af disse ure på armen.
Det vil måske medføre, at han bliver stillet spørgsmålet, nææh sikken et spændende ur. Hvor har du fået det fra?”
Og svaret kunne lyde, ”Det har jeg arvet efter min far”.
Og pludseligt, som et lynnedslag kom det; Hvorfor ikke give ham muligheden for at svare, ”Det har jeg fået af min far, fordi han er i live, og sætter stor pris på det!”
En telefonsamtale.
Under en af vore telefonsamtaler spørger min søn om jeg har et nyt ”ur projekt”. Og da var jeg netop blevet fascineret af Marine Chronometeret.
Et par links om uret vandrede frem og tilbage under telefonsamtalen, og min søns begejstring for uret, dets teknik, ydeevne, udviklings historie og design var umiskendelig.
Og han var øjeblikkelig parat til selv at gå på jagt efter et.
Terningerne kastet.
Således gik det til, at jeg jagtede et Marine Chronometer – med det formål, at det skulle være en helt speciel og overraskende julegave.
Da jeg juleaften henviste til denne tråd om uret, gav min søn øjeblikkeligt det spontane tilbud, at jeg kunne låne uret til ”Ur Rally 2009”, for ikke at skuffe nogle forventningsfulde ur entusiaster.
Med mindre min tråd har inspireret andre til at anskaffe et Marine Chronometer, kan jeg love, at uret vil blive repræsenteret på ”Ur Rally 2009”.
Om Marine Chronometer.
Uret er ganske klart en ener. Når man kender dets historie og teknik, kan man (jeg) ikke lade være med, at blive dybt fascineret af det.
Har man en gang taget det nøjere i øjesyn, er man solgt. Det er et ur, jeg selv ønsker at kunne bære på armen, så jagten er atter gået ind.
Et nytårs ønske.
Jeg håber ikke forumets medlemmer har følt sig ført bag lyset af min tråd.
Overraskelsen vil jo gå fløjten, hvis man udbasunerer sine jule gave dispositioner på nettet.
Med disse ord ønsker jeg alle på Vintageure et godt og lykkebringende nytår, og vil samtidig sige tak for interesse, medleven og de efterhånden mange bidrag til Ω Link Centralen.
Med venlig hilsen, og ønsket om et godt nytår - Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)