25-10-2008, 10:52 AM
Guru, der er ingen grund til at undskylde og jeg føler mig absolut ikke trådt over tæerne, jeg er bare et menigt medlem af dette forum der lufter sin mening, og for guds skyld undgå ”de” og ”Hr. Brøndum”, du eller Kurt passer meget bedre til mig og min måde at gøre tingene på.
Jeg syntes, og har altid syntes at det at snakke om andet end ure på et ur forum er degenererende, men undtagelsesvis vil jeg gerne kommentere på din Lamborgini (hvad den er eller ikke er).
Du har købt en Old Navitimer som for dig, og flere af forumets medlemmer er en klassiker, være hvad det være vil, men en ting er sikkert, og det er at det er et robust ur der viser klokken på glimrende vis.
Men ville du købe en Lamborgini hvis det var Toyota der ejede biksen, havde lavet om på designet fordi det var de nødt til pga. opretslov, samt lagde den samme motor i som de bruger i deres Hiace ? (årsagen til at jeg spørger er at det er sammenligneligt med Breitling Navitimere fra 1954 – 1970, og nu).
Og hvis ja, ville du / i så stadig kalde den en klassiker ?
Baun.: Tro mod det overordnede design. Breitling af i dag ejer ikke retten til designet, de købte navnet Navitimer tilbage i de sene 70’ere da Breitling lukkede, men retten til designet blev solgt til Ollech & Wajs (se billede). Derfor hutler de sig nu igennem og prøver at score noget profit (hvilket tilsyneladende virker fint) på det moderlige ophav til deres eksistens.
Hvis ovenstående var blevet udført med et Omega ur så ville det med din passion for Omega ure, være overordentligt interessant at høre din mening om det.
Kan man – overtage dele af et verdensberømt dødsbo for hvem passionen for, samt produktionen af, ure - er gået i arv, et firma der har skrevet horologi historie, og så bare videreføre det på den måde Breitling af i dag har gjort det, og med god ret forvente at et ur man har købt retten til navnet til (Navitimer) forbliver en klassiker efter at man har givet det et seriøst ”makeover” hvorefter det eneste uret har til fælles med det originale er materialet det er lavet af ?
Værd at bemærke er også at der skulle gå 13 år fra Ernst Schneiders overtagelse af Breitling i 1979 til produktionen af Navitimeren igen blev genoptaget i 1992. Det drejede sig efter min bedste overbevisning kun om en ting, at slå plat same lave profit på et legendarisk ur ……!!!!!!
Tiden har vist at de originale Navitimere er blevet samler objekter i særklasse, de stiger hele tiden i værdi / pris, da jeg startede med at interessere mig for dem for 7 år siden kunne en sort AOPA Navitimer købes for omkring $ 2.000,- (de dyreste jeg har solgt har jeg fået kr. 60.000,- for), tiden under de nye ejere har vist det modsatte, hvis man i dag køber et Breitling Navitimer er det forventeligt at salgsværdien falder med op til 50% af købsprisen lige så snart man har lukket låsen på remmen om håndleddet, og derefter går det ellers bare dernedad, er det efter jeres bedste overbevisning et af de begreber man bruger når man skal sætte en klassiker i bås ? ? ?
Guru, Hvis der ikke er løbet for meget malurt i bægeret så må du i øvrigt også gerne skrive mig op til en tur i din Lamborghini til sommer……
Go' weekend til jer alle, Kurt
Jeg syntes, og har altid syntes at det at snakke om andet end ure på et ur forum er degenererende, men undtagelsesvis vil jeg gerne kommentere på din Lamborgini (hvad den er eller ikke er).
Du har købt en Old Navitimer som for dig, og flere af forumets medlemmer er en klassiker, være hvad det være vil, men en ting er sikkert, og det er at det er et robust ur der viser klokken på glimrende vis.
Men ville du købe en Lamborgini hvis det var Toyota der ejede biksen, havde lavet om på designet fordi det var de nødt til pga. opretslov, samt lagde den samme motor i som de bruger i deres Hiace ? (årsagen til at jeg spørger er at det er sammenligneligt med Breitling Navitimere fra 1954 – 1970, og nu).
Og hvis ja, ville du / i så stadig kalde den en klassiker ?
Baun.: Tro mod det overordnede design. Breitling af i dag ejer ikke retten til designet, de købte navnet Navitimer tilbage i de sene 70’ere da Breitling lukkede, men retten til designet blev solgt til Ollech & Wajs (se billede). Derfor hutler de sig nu igennem og prøver at score noget profit (hvilket tilsyneladende virker fint) på det moderlige ophav til deres eksistens.
Hvis ovenstående var blevet udført med et Omega ur så ville det med din passion for Omega ure, være overordentligt interessant at høre din mening om det.
Kan man – overtage dele af et verdensberømt dødsbo for hvem passionen for, samt produktionen af, ure - er gået i arv, et firma der har skrevet horologi historie, og så bare videreføre det på den måde Breitling af i dag har gjort det, og med god ret forvente at et ur man har købt retten til navnet til (Navitimer) forbliver en klassiker efter at man har givet det et seriøst ”makeover” hvorefter det eneste uret har til fælles med det originale er materialet det er lavet af ?
Værd at bemærke er også at der skulle gå 13 år fra Ernst Schneiders overtagelse af Breitling i 1979 til produktionen af Navitimeren igen blev genoptaget i 1992. Det drejede sig efter min bedste overbevisning kun om en ting, at slå plat same lave profit på et legendarisk ur ……!!!!!!
Tiden har vist at de originale Navitimere er blevet samler objekter i særklasse, de stiger hele tiden i værdi / pris, da jeg startede med at interessere mig for dem for 7 år siden kunne en sort AOPA Navitimer købes for omkring $ 2.000,- (de dyreste jeg har solgt har jeg fået kr. 60.000,- for), tiden under de nye ejere har vist det modsatte, hvis man i dag køber et Breitling Navitimer er det forventeligt at salgsværdien falder med op til 50% af købsprisen lige så snart man har lukket låsen på remmen om håndleddet, og derefter går det ellers bare dernedad, er det efter jeres bedste overbevisning et af de begreber man bruger når man skal sætte en klassiker i bås ? ? ?
Guru, Hvis der ikke er løbet for meget malurt i bægeret så må du i øvrigt også gerne skrive mig op til en tur i din Lamborghini til sommer……
Go' weekend til jer alle, Kurt
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)